Mandag den 17. november, på et møde, hvor den israelske ambassadør var til stede, men ingen palæstinensiske repræsentanter, vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 2803, der godkender den plan, som USA har fremlagt, med 13 stemmer for, to hverken for eller imod og ingen imod.
Af Spaniens Kommunistiske Parti (marxistisk-leninistisk), PCE(m-l)
I et land, der er ødelagt af Israels systematiske folkemord, hvor ifølge FN selv 81% af bygningerne og infrastrukturen er alvorligt beskadiget, og der er 60 millioner tons murbrokker, blandet med ueksploderede bomber og uopgravede lig, hvor den zionistiske invasionshær fortsat er etableret ud fra en »gul linje«, som de selv har trukket uden at konsultere nogen, hvor palæstinenserne fortsat dør under israelsk beskydning, godkendte FN’s Sikkerhedsråd planen uden nogen stemmer imod.
Der er ikke meget at sige om den godkendte plan; Trump sammenfattede den i en af sine vanvittige beskeder: »Tillykke til verden med den utrolige afstemning i FN’s Sikkerhedsråd, der anerkender og støtter Fredsrådet, som jeg vil lede sammen med verdens mest magtfulde og respekterede ledere«.
Det vil sige: zionismens største allierede, som har leveret en stor del af de mest dødbringende våben til folkemordet på palæstinenserne, lederen af den mest reaktionære og irrationelle højrefløj, som formand for en »Fredsråd«, en »overgangsregering« for at sikre fred i Gaza, som sandsynligvis vil omfatte (det forsikrede i hvert fald den amerikanske præsident selv for nogle uger siden) så uhyggelige personer som Tony Blair, en af dem (sammen med Bush og Aznar), der er kendt som »Azorernes trio af skurke«, som indledte ødelæggelsen af Irak.
Planen forudser også oprettelsen af en international sikkerhedsstyrke (ISF), der vil bestå af omkring 20.000 internationale soldater, som vil kunne anvende »alle nødvendige midler«, dvs. magt, for at gennemføre deres mandat. Et mandat, der omfatter: permanent opløsning af ikke-statslige væbnede grupper; eller, sagt helt klart: afvæbning af de palæstinensiske militser, mens imperialisterne fortsætter med at bevæbne Israels hær, der fortsætter sin uophørlige chikane i det palæstinensiske Vestbredden sammen med de reaktionære zionistiske bosættere og aggressionskrigen mod Libanon.
For zionisterne er den eneste disharmoniske tone en paragraf, hvor oprettelsen af en fremtidig palæstinensisk stat nævnes i disse helt vage vendinger: »Når Den Palæstinensiske Myndighed har gennemført de krævede reformer, og genopbygningen af Gaza er i gang, vil de nødvendige betingelser for en farbar vej mod selvbestemmelse og statsstatus for Palæstina endelig være til stede«.
For at der ikke skulle være nogen tvivl om planens egentlige mål, erklærede den nazistiske zionist Netanyahu søndag, endnu før farcen i FN, at Israel fortsat var imod oprettelsen af en palæstinensisk stat og lovede at demilitarisere Gaza »med gode eller onde midler«.
Det er ikke overraskende, at både Hamas og de øvrige palæstinensiske fraktioner har afvist denne aftale og påpeget, at den “ikke imødekommer palæstinensernes rettigheder og krav, favoriserer den israelske besættelse, søger at påtvinge en international formynderskabsmekanisme over enklaven, som hverken palæstinenserne eller modstandsgrupperne accepterer, og tildeler den internationale styrke opgaver og funktioner i Gazastriben, herunder afvæbning af modstandsbevægelsen, hvilket fratager den sin neutralitet og gør den til en del af konflikten til fordel for besættelsen”.
Kort sagt handler det ikke kun om, at denne plan ikke vil ændre noget, og at Israel vil fortsætte folkemordet på det palæstinensiske folk, som systematisk nægtes retten til suverænitet, som det er sket mange gange før. Spørgsmålet er, at vi i flere måneder har været vidne til en aftalt (eller accepteret) fordeling af verden mellem de store imperialistiske magter, hvor FN spiller rollen som Don Tancredo:
Den 31. oktober, for knap to uger siden, godkendte denne internationale organisation, som ikke længere gider at foregive at være den, der sanktionerer det, som imperialisterne allerede har aftalt, salget af Vestsaharas suverænitet til Marokko, i strid med sin egen resolution fra 1991, der krævede afholdelse af en folkeafstemning om selvbestemmelse for denne tidligere spanske koloni. I går godkendte den gennemførelsen af Trumps tyvepunktsplan, der i realiteten nægter det palæstinensiske folk suverænitet. Og i begge tilfælde nægtede både Rusland og Kina, der er permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, at bruge deres vetoret.
Hvad siger den underdanige venstrefløj og de socialchauvinistiske kræfter til denne nye krænkelse af folkeretten? Hvad talte regeringerne (højrefløjen eller de »mest progressive i historien«, det er lige meget) om, da de anerkendte den palæstinensiske stat? Er det den »multipolære verden«, de taler om? Handlede det om, at imperialisterne til gengæld for at »lade være« i deres indflydelsesområder skulle se den anden vej, når det drejer sig om rivalen?
Vi siger det igen og vil sige det så mange gange som nødvendigt: Imperialismen er i krig, og de midlertidige aftaler mellem imperialisterne er en del af den; aftalerne mellem imperialisterne tager ikke hensyn til folks rettigheder, heller ikke deres eget folks. Så længe den zionistiske stat eksisterer, vil der ikke være nogen løsning.
NED MED DE IMPERIALISTISKE PLANER MOD DET PALÆSTINENSISKE FOLK!
LÆNGE LEVE ET FRI PALÆSTINA!
Spaniens Kommunistiske Parti (marxistisk-leninistisk), PCE(m-l) er ligesom APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne



