Den 18. september gik en million mennesker på gaden over hele Frankrig for at protestere mod Macron og hans sparepolitik.
Reportage af PCOF, Frankrig – forkortet udgave
Forslag om at skære (velfærds)budgetterne med 44 milliarder euro (330 milliarder danske kroner) har vakt vrede. Forsøg på at udskifte premierministeren og omdanne regeringen beroliger ikke befolkningen. Ligesom lederne i Storbritannien og Tyskland er Macron historisk upopulær blandt sit eget folk.
Årsagen til de store nedskæringer er Frankrigs store statsgæld, som er opbygget som følge af militarisering og oprustning. Den første store demonstration mod regeringen fandt sted den 10. september. Protesterne den 18. september var endnu mere omfattende.
Nedenfor er en forkortet version af resuméet fra det franske kommunistiske arbejderparti (PCOF). For flere fotos og rapporter fra en række franske byer, læs mere her.
En million! Social protest når et nyt niveau
Med en million demonstranter på landsplan er mobiliseringen af fagbevægelsen, sociale bevægelser og unge steget til et meget højt niveau. Al den sociale vrede og kampånd kom til udtryk gennem slogans, sange og uophørlige diskussioner – i en beslutsom, men også festlig atmosfære. Unge mennesker, gymnasieelever, skoleelever, studerende og arbejdere deltog i stort antal. Med deres dynamik og beslutsomhed satte de tonen for alle demonstrationerne.
Fagbevægelsen var stærkt til stede, støttet af strejker i flere brancher. De nationale fagforeninger bidrog til succesen ved at kæde kampen sammen med de store demonstrationer mod pensionsreformen. Den sociale bevægelse er stærk, og afvisningen af sparepolitikker, der favoriserer de rige på bekostning af arbejdere, pensionister, arbejdsløse og unge, forsvinder ikke. Denne folkelige afvisning af de foreslåede nedskæringer er dybere og mere samlet end for to år siden. Oppositionen forventer intet af Macron og hans klon (forsvarsminister) Lecornu og lader sig ikke intimidere af de tusinder af politibetjente og gendarmer, som (indenrigsminister) Retailleau har sat ind.
Der var mange strejker i transportsektoren, især på jernbanerne, blandt lærere, i sociale tjenester, i kemiske virksomheder og flere store selskaber samt i kultur- og mediesektoren, hvilket bidrog til at sætte gang i demonstrationerne. Rapporter om demonstrationer fra vores partiorganisationer i forskellige byer viser, at mange private virksomheder også strejkede og deltog i demonstrationerne.
Vores parti var meget synligt med sine foldere, slogans, plakater og vores avis (La Forge). Derudover gennem sine fagforeningsaktivister, der mobiliserede i deres virksomheder og brancher.
Succesen med demonstrationerne den 18. september er et stærkt argument for mobiliseringsarbejdet for at udvide og forankre den sociale protest.
Det skal bemærkes, at arbejderforeninger i kolonierne også gennemførte strejker og demonstrationer: USTKE i Kanaky, i Guadeloupe (mod de høje leveomkostninger, for forsvaret af sundheden, adgang til drikkevand), i Reunion (mere end 2.700 demonstranter), i Martinique, Mayotte og i Guyana.
PCOF er ligesom APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML
Oversat fra Revolusjon
Læs også
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
