OK25: Industriforliget landede allerede den 9. februar. Resultatet er latterligt dårligt og lever slet ikke op til de krav, der er stillet fra arbejdspladserne.
En treårig overenskomst med kun 10 kroner mere i timen på mindstelønnen, intet om ‘Lige løn for Lige arbejde’ eller kravet om kortere arbejdstid.
Industriforliget sætter traditionelt rammen for de øvrige OK-forlig på det private område – og også for de offentligt ansattes næste overenskomst. De rammer skal sprænges med et nej. Sagen er, at produktiviteten er støt stigende, pensionsalderen i Danmark er latterligt høj, regeringen fjerner vores fridage og snakker om, at vi skal arbejde længere. Samtidig bliver et voksende antal nedslidt og ramt af stress. Der er så rigeligt råd til at sætte arbejdstiden ned. Støt op om kravet: 6 timers arbejdsdag, 30 timers arbejdsuge, med fuld lønkompensation.
Forliget betyder at mindstelønnen stiger fra 136,15 kroner til 146,90. I løbet af den 3-årige OK-periode (hvilket betyder en løn der ikke kan holde trit med inflationen). Men udover det skal lønstigninger forhandles lokalt.
Som forhandlerne forklarer: “I industrien bliver selve lønnen forhandlet lokalt med udgangspunkt i den enkelte virksomheds økonomi, men med de nye overenskomster er alle ansatte sikret flere penge, som kommer oven i de lokale lønstigninger. I løbet af de tre år, som aftalen gælder, stiger fritvalgskontoen med to procent, og pensionen stiger med én procent.”
Der er også kommet lidt mere fleksibilitet i form af omsorgsdage til børnefamilier: “frihed til barns 3. sygedag og 2 årlige dage til at tage med forældre til læge og offentlige myndigheder, og endelig bedsteforældres ret til 2 dages frihed til omsorg for børnebørn.” Disse dage betales ud af fritvalgskontoen, og er altså et gode man selv betaler for.
Fra Teknisk Landsforbund lyder det: “At man giver medlemmerne langt flere muligheder, gør, at det bliver nemmere at få luft i hverdagen. Det er vigtigt, fordi det handler om den daglige trivsel. Ingen får det bedre af at være presset af sygedage og andre uforudsete omstændigheder.”
En kommentar i debatten svarer tørt: “Jeg kan ikke købe en liter mælk, fordi mine børnebørn får 2 ekstra dage sammen med mig og min hustru. Det bliver NEJ herfra.”
Det skal ikke komme som en overraskelse, at fagtoppens forhandlere igen er kommet med en minus-overenskomst, altså med et direkte reallønsfald for de lavest lønnede. Industrien, regeringen og fagtoppen står nemlig sammen imod arbejderne. Kravet fra dette triumvirat lyder altid, at der skal arbejdes mere og holdes igen med lønkrav – til fordel for profitten.
Svaret er at droppe illusionerne og sprænge rammerne. Arbejderklassen må rejse sine egne krav og kæmpe for dem.
Lad os gentage dem her:
• Højere løn – lavere arbejdstid på profittens bekostning.
• Nedsat arbejdstid til 6 timers arbejdsdag, nedsat arbejdstempo, bedre sikkerhed og stop for dødsulykkerne på arbejdspladserne er afgørende for at sikre liv og helbred.
• Kædeansvar og lige rettigheder for alle arbejdere, uanset hvor de kommer fra, står centralt. Fagbevægelsen udvikler sig ikke ved at kræve privilegier og fordele kun til deres egne medlemmer.
Hvis vi lægger kravene i forhandlernes kurv, vil det gå, som det plejer: stort skuespil med tovtrækkeri om småpenge udadtil og bag lukkede døre et minusforlig, der bankes på plads.
Vi må gøre som arbejderne i Italien og Tyskland – mobilisere arbejderklassens fælles kampkraft. Demonstrere og strejke om nødvendigt – tværs igennem fagtoppens klassesamarbejde.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
