Krigsskat?

Idag, d.13. februar mødes NATO’s krigsministre i Bruxelles. Det sker under devisen: “Vi skal gå længere og hurtigere”. Det gælder oprustning til nye imperialistiske krige, krav til landene og investeringer i krigsproduktionen. Det er den almindelige befolkning der er udset til at betale – måske med en direkte krigsskat. Revolusjon, Norge skriver om dette i artiklen: “Danmark overvejer at indføre krigsskat”.

Danmark overvejer at indføre krigsskat

Af Revolusjon, Norge

I deres iver efter at leve op til oprustningskravene fra NATO og Trump taler danske politikere åbent om at indføre en krigsskat, som vil koste almindelige danskere dyrt. Alternativet er at »skære dybt i velfærden«.

Statsminister Mette Fredriksen (S) siger, at hun ikke går ind for en krigsskat, men hun afviser den heller ikke – hvad det så end betyder.

Hendes venner i Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er mere positive. »Om man vil kalde det en krigsskat, fredsskat eller beredskabsskat, gør ikke den store forskel for mig,« siger Søren Søndergaard, forsvarspolitisk ordfører for Enhedslisten. For ham og Enhedslisten er det vigtigste, at skatten bruges til at udjævne forskelle, og at den ikke kun bruges til at finansiere forsvaret, skriver TV2.

Økonomen Nina Smith har regnet på omkostningerne. Hver procent af BNP, som Danmark øger sit NATO-bidrag med, koster 30 milliarder kroner. Trump kræver som bekendt, at forsvarsbudgetterne skal op på fem procent af BNP. Det danske krigsbudget er i øjeblikket under det halve, nemlig 2,4 procent.

Enhedslisten støtter en krigsskat, hvis den »udligner forskelle«
Mia Amalie Holstein, cheføkonom i den borgerlige tænketank CEPOS, mener, at en krigsskat på fem procent vil koste danskerne »meget, meget dyrt«. CEPOS beregner, at en gennemsnitlig arbejderfamilie vil skulle betale omkring 56.000 kr. ekstra om året.

»Et alternativ til at indføre en krigsskat er at skære »meget dybt« i velfærden,« sagde Nina Smith til TV2.

I Norge er politikerne endnu ikke begyndt at tale om at indføre en krigsskat – men det er jo også valgår. Finansminister Jens Stoltenberg siger, at han indtil videre ikke vil pille ved adfærdsreglerne for oliefonden. Så det er stadig muligt at »skære dybt« i velfærden også her.

Men de venter nok til efter folketingsvalget.

Oversat fra Revolusjon