I Århus- som andre steder – fastholder solidaritetsbevægelsen hver eneste lørdag at gå i demonstration i protest mod Israels folkemord og for et frit Palæstina. Fra den seneste demonstration blev der oplæst et brev, der efterfølgende er sendt til pressen, med en kraftig opfordring til at fortsætte og styrke bevægelsen og møde talstærkt op på de kommende demonstrationer. For demonstrationerne er en nødvendighed, “når de vestlige regeringer lader dette ske uden at gribe ind – eller rettere, støtter folkemordet med våben”, som der står i brevet. Og “Lad os tage emnet op, hvor vi kan, deltage i møder, debatter og holde os orienteret. Lad os ikke skræmmes og forvirres af regering og medier – der er brug for os alle sammen!”
Læserindlæg af Ki
Forrige lørdag var det kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, der holdt tale. Han angribes aktuelt fra flere sider for sine standpunkter og aktive medvirken i bevægelsen. Mere om dette senere.
I dagens tale beklagede, at han ikke kunne pege på håb og koncentrerede sig ellers om især børnenes skæbne i Gaza og talte indigneret om den vestlige verdens ligegyldighed og løgne. Han appellerede til danske journalister om at skrive sandheden og bevare deres faglige integritet og om nødvendigt at gå mod deres chefredaktører.
Han har holdt rigtig gode humanistiske taler mange lørdage og blev en ’sensation’ i medierne og blandt politikere efter sin tale 21. oktober 2023, hvor JP ikke kunne vride de ønskede synspunkter ud af ham.
Efterfølgende blev han spurgt af JP, om han fordømmer angrebet mod musikfestivalen under terrorangrebene mod Israel 7. oktober. Til det svarede han:
– Det er en præmis, jeg ikke vil gå med på, af den grund, at jeg simpelthen bare gerne vil se dokumentation for, hvad der egentlig er sket den dag, for der har været så meget fake news. Så begynder jeg nu her også at fordømme noget, hvor jeg ikke ved, hvad der egentlig præcist er sket. Og hvordan tingene er sket. Uanset hvad, hvor der samles civile mennesker, om det er en festival eller et hospital eller en café eller en moské eller en kirke, vil jeg aldrig acceptere angreb på.«
Han benægter dog ikke, at et »angreb« fandt sted. Citat fra Berlingske 2. nov. 2023
I parentes bemærket: flere af Enhedslistens talere sørgede dengang for at indlede deres taler med at understrege, at de tog dyb afstand fra Hamas og kaldte 7. oktober 2023 en terroraktion, og angreb så i øvrigt Israels handlinger i Gaza.
Tilbage til rådmanden et år senere, hvor BT havde afdækket, at han flere gange har talt på European Palestinians Conference. Da han bliver foreholdt, at konferencen har forbindelse til Hamas, sagde han, at han ikke var klar over det og ikke vil deltage fremover. Hans tale handlede iøvrigt om, hvordan han var mønsterbryder født i flygtningelejr i Libanon og jurist i Danmark.
Nu påstår byrådspolitiker Jakob Søgaard Clausen (DD), at det ikke handler om arrangørerne, men om arrangementernes indhold, når han i Århus Byråd rejser forespørgsel om at fratage Palæstina Film Festival (årligt tilbagevendende begivenhed fra 2014) kommunal støtte. Sagen er ikke afgjort. Den har været gennem en 10 dages forespørgsel, oppe i byrådet og videresendt til juridisk afklaring om festivalen er kulturel eller, hvad Søgaard påstår, politisk. Festivalsansvarlig er rådmanden på kulturområdet, altså Rabih Azad-Ahmad.
Begrænsningen af kulturelle arrangementer, der handler om Palæstina har lighed med, hvad der finder sted i Københavns kommune. Jvf. underskriftsindsamlingen Palæstinensisk kultur har også ret til ytringsfrihed!
Ingen demonstrationer uden arrangører og ildsjæle, og det er imponerende med de mange, der bidrager med at annoncere, billed dokumentere og lægge ud på sociale medier, bestille tilladelse til demonstration hos politiet, etablere vagtværn, sørge for udstyr i form af megafoner, mikrofon, højtalere, køre uhandy trækvogn med højtaler og råbe for, trommeslagere, transportere kæmpeflag, store fugle og finde talere eller selv tale.
Nogle måneder har der nu også været et gadekor med nye tekster, det giver en speciel stemning, når vi går og har vekselsang med koret, eller når det synger a cappella. Meget stille i forhold til trommerne og råbene transmitteret megahøjt.
Arrangørerne er de Palæstinensiske foreninger i Aarhus i samarbejde med danske foreninger og partier (bl.a. Arbejderpartiet Kommunisterne).
Jeg har mødt dem, der synes, lørdagsdemoerne er for tamme, og ’hvad kan det nytte’ og omvendt dem, der ikke kan lide råbene i gaderne. Jeg synes, arrangørerne har valgt helt rigtigt ved fra starten at lægge sig fast på demoer hver lørdag (og i den tidlige ende også onsdag aftener) og med et enhedsgrundlag og paroler, der ikke må fraviges. Der er undervejs dukket en ‘radikal’ palæstinensisk gruppe op, der prompte blev taget afstand fra, trotskisterne “Revolutionære kommunister” er kommet med eget kæmpebanner én gang og nogle unge piger er kommet med skilte, der kædede lesbianisme – eller var det LBGT+ sammen med solidaritet med Gaza.
Til dem, der synes, det er for tamt, vil jeg sige, at der er brug for en bred solidaritet, og at de, der kan finde på og udføre noget mere radikalt: Gør det!
Slut op om demonstrationerne – næste gang lørdag d. 11. januar kl. 14.30 fra Rådhuspladsen
FÆLLES BREV
Ved lørdagens Gazademonstration i Århus læste Annemarie sit brev op, der efterfølgende er sendt til medierne – med ønske om flere medunderskrivere.
Kære gode venner
Vi ønsker jer et godt nytår med noget så gammeldags som et fællesbrev.
Vi er mennesker, der har fundet hinanden gennem mere end et års demonstrationer for våbenhvile i Gaza. Vi har fundet hinanden i den fortvivlelse, det er at se et folkemord foregå lige for øjnene af os og at opleve vores regerings ubetingede støtte til Israel. Det på trods af at FN, Amnesty International og selv Paven taler om Folkemord.
Vi skriver dette fællesbrev, fordi det er svært. Ingen tvivl om at den tungeste byrde bæres af palæstinenserne, som gennem så mange år har måttet tåle konsekvenserne af FNs oprettelse af staten Israels i 1948.
Sådan et nytårsbrev er jo sådan noget om, hvad der har rørt sig i vores liv det sidste år. Og ja, det gik fra forfærdelse til kortvarigt håb ved våbenhvile ved juletid i 2023, – og siden har vi alle kunnet følge med i folkedrabet – bombninger af civile i beskyttede områder, udsultning, bombning af hospitaler, drab på sundhedspersonale, drab på mediefolk, lukning for nødhjælp af både medicin og mad. Rædslerne vil ingen ende tage.
Men hvad betyder den håbløse situation dér så for os herboende danskere og palæstinensere? Vi oplever det svært at være dem, der må stå og se på, uden at kunne gøre ret meget – og nogle af os vælger så at mødes uge efter uge i demonstrationer og dele vores fortvivlelse – at gøre hvad vi kan for at råbe “denne verdens nådesløse blinde ligegyldighed op”.
Der er mange følelser forbundet med at bevidne det, der sker i Palæstina nu. Afmagt, skamfuldhed, tab af troen på de højt besungne vestlige værdier, tab af troen på medierne, manglende tillid til hvad menneskelighed er, når de vestlige regeringer lader dette ske uden at gribe ind – eller rettere, støtter folkemordet med våben.
Oven i dette er det blevet sværere at tale om Palæstina. Vi ved alle sammen godt, hvad der foregår – også selvom vores medier som regel omskriver eller fortier omfanget. – Vi ved det jo alligevel godt, – også selvom vi helst ikke vil vide det! Hvem pokker har også lyst til at vide noget, der er så ubehageligt! Men vi oplever, at samtalen er forstummet, og at det næsten er blevet et tabu at nævne Gaza – samtalen dør hurtigt ud, selvom det aldrig har været vigtigere end nu at tale om uretten mod palæstinenserne.
Vi har brug for hinanden, alle jer, der tænker ligesom os. Det kan godt være, at I ikke tror, at det er besværet værd at gå på gaden og råbe op. Men lad os tale om det, der er så forbandet svært, tage emnet op, hvor vi kan, deltage i møder, debatter og holde os orienteret. Lad os ikke skræmmes og forvirres af regering og medier – der er brug for os alle sammen!
Kærlig hilsen Jeres venner,
– I kan finde os på gaden til de ugentlige demonstrationer, hvor vi fortsætter med at bruge det talerør, der er tilbage.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
