Bertolt Brecht: Sangen om klassefjenden

Sangen om klassefjenden

Som lille gik jeg i skole Og lærte om dit og om mit.
Da det hele var lært, var det hele Alligevel ligesom for lidt.
Og jeg havde ingen mad med Og andre fik mad med af mor
Og så lærte jeg dog et og andet Om klassefjendens natur.
Og jeg lærte hvorfor og hvorledes Hele verden er kløvet i to!
Og til regnen en dag falder nedefra op, vil den kløft bestå.

Og de sagde at sled jeg hårdt, så Blev jeg som den og den.
Men jeg tænkte: er jeg et får, så Blir jeg aldrig slagtersvend.
Og mangen af os så jeg deltog Tjenstvillig i deres leg
Og skete der ham hvad der sker dig og mig Så undrede han sig.
Men jeg var kun ung af alder Da jeg gennemskued den leg:
Det er nedad regnen falder Og aldrig den anden vej.

Da hørte jeg trommerne røres Og taler i timevis
Om krige der skulle føres Af os, for en stribe af lys.
Og hæse stemmer udstedte Guld og grønne skove i hast
Og forædte pampere bredte Sig: Op med humøret! Stå fast!
Og vi troede: nu går der kun timer Til vi endelig er i vort es.
Men regnen faldt nedad i strimer Og fire år lang bed vi græs.

Og pludselig hørte man sige: Nu laver vi republik!
Hvor menske er menskes lige Om så han er tynd eller tyk.
Og hver og en der var træt af At sulte, fyldtes med håb.
Men også den der var mæt af Sit eget spiseskab.
Og jeg sagde: noget er galt her De holder os bare hen:
Hvem får regnen der faldt her Til at falde tilbage igen?

De gav os en stemmeseddel Og vi gav dem vores gevær
De gav os et løfte, og ædelt Opløste vi vores hær.
Og vi hørte: de der forstår det Hjælper til nu og hænger i
Og iagttar lov og orden Og resten, det ordner vi.
Da rørtes jeg atter på egne Og andres vegne til tårer
Jeg tænkte: hvor pænt af regnen At skåne os proletarer.

Og snart blev alt nogenlunde Hørte jeg rygtet syirre
Bar vi bare det mindste onde Slap vi for det der var værre.
Og vi slugte kamelen Bruning For at undgå at Papen tog fat.
Og vi slugte junkeren Papen For bag ham stod Schlicher parat.
Fra kamel gik bolden til junker Og fra junker til general
Og regnen faldt nedad i strømme Og strømmen var kolossal.

Mens vi stemte som får i folden Blev fabriksporten lukket i lås:
Stod vi først i kø på kontrollen Stod vi i deres bås.
Vi hørte slagord som disse: Vent! Snart kommer jeres tur!
Efter en større krise Følger en højkonjunktur!
Og jeg sagde til dem ved min side: Det er klassefjendens digte!
Når han taler om gode tider Er det sine han har i sigte.
Og regnen kan ikke falde Opad for vores skyld
Hvad den kan er: ikke at falde Nemlig når solen vil.

Jeg så dem en dag marchere Under nye faner i stræk
Og mange af vor slags sagde: Nu er klassefjenden væk.
Men fjæsene i spidsen Dem kendte jeg fra før
Og brølene der hørtes Var korporalens »rør!«
Og over faner og fester Faldt regnen uafbrudt
Og den der lå på gaden Mærked den absolut.

De øved sig flittigt i skydning Og råbte om fjenden dær
Og pegede vildt over grænsen Og mente os her.
For de og vi, vi er fjender I en krig med een sejrende hær
For de næres af os og forsvinder Når vi ikke nærer dem mer.
Og derfor skal I heller Ikke undre jer spor
Når de anfalder os som regnen falder Over den værnløse jord.

Og den der sultede ihjel Er faldet i et slag
Og den der døde af sig selv Blev dræbt den samme dag.
Den de hented med deres soldater Han var træt af at lide nød
Den de sparkede tænderne ud på Han havde spurgt efter brød.
Nu driver de klapjagt på dem som De nylig lovede brød
Og den der var så glemsom At han sagde sin mening er død.
Og den der var så glemsom At tro på en venskab som deres
Har netop ventet af regnen At den skal stige til vejrs.

For vi er klassefjender Sig de kun hvad de vil:
Den der ikke har vovet at kæmpe Har vovet at sulte ihjel.
Trommeslar, vi er fjender Trods alt dit trommeri!
Fabrikant, general og junker Vore fjender er I!
Sådan vil det forblive Det hjælper ingenting på!
Regnen vil ikke flyve Og det kan man godt forstå!

Den revne kan ingen dække Malersvend eller ej!
En blir og en må fortrække Enten du eller jeg.
Og hvad jeg end må finde Så siger den lille tabel:
Mellem mig og min klassefjende Er der et evigt skel.
Intet ord kan forlige Eller forene os to:
Regnen kan ikke stige Og min klassefjende er du.

Bertolt Brecht 1933
Oversat af Ivan Malinowski

Ernst Busch – Das Lied vom Klassenfeind

Læs og hør mere om den fremtrædende tyske sanger og sceneskuespiller Ernst Busch der i 1937 sluttede sig til de internationale brigader for at kæmpe mod fascismen i Spanien.