Livsfarligt arbejde: Dødsbyggepladsen Flemløse Biogas er kun toppen af isbjerget

Tirsdag aften skete en af de værste arbejdsulykker på en dansk byggeplads i årtier. Tre døde, og yderligere seks kom til skade, da en tagkonstruktion styrtede sammen i forbindelse med opførelsen af en silo til Flemløse Biogas ved Assens på Fyn. Det kan ikke overlades til myndigheder at sikre retfærdighed. Vores døde arbejdskammerater skal ikke glemmes. Arbejdernes sammenhold på pladserne er det vigtigste værn mod livsfarligt arbejde. Stands arbejdet ved sikkerhedsbrud! Kravl ned fra stilladset og forlang lige og ordentlige sikkerheds- og arbejdsforhold for alle. Styrk solidariteten!

Hvem er de skyldige, når der sker dødsfald på arbejdspladser? Det spørgsmål bliver sjældent stillet. Dør du på arbejdet, henregnes det konsekvent som en ulykke. Ofte får de døde og tilskadekomne at vide, at de bare kunne have passet bedre på. Direktøren og hans bank beklager og tilbyder psykologsamtaler, alle ansvarlige myndigheder vasker hænder, og så er man hurtigt videre. Det vil også ske i sagen ved Flemløse Biogas tirsdag den 26. november 2024 kl. 18, hvor ti personer arbejdede på taget, da det styrtede ned – hvis det alene står til myndighederne og selskaberne.

De tre, der døde af deres kvæstelser, var to rumænske statsborgere på henholdsvis 20 og 25 år og en 53-årig belgisk statsborger. De seks tilskadekomne er mellem 19 og 49 år og kommer fra Rumænien, Polen og Belgien. Én slap uskadt.

Direktøren for Flemløse Biogas udtalte til Fagbladet 3F: “Det var skam ikke mine ansatte.” Jamen, hr. direktør, det er sagen uvedkommende, for lige meget hvor mange mellemhandlere der er gjort brug af, så er sikkerheden på selve byggepladsen stadig dit ansvar!

Den lokale borgmester var på banen og var fuld af beklagelser, men glemte at fortælle, at hele byggesagen var startet ulovligt. Da kommunen ved et tilfælde opdagede, at arbejdet var i gang, gav den lokale administration blot et gummistempel, så det ulovlige byggeri blev lovliggjort.

Arbejdstilsynet har også været forbi flere gange og har ikke noteret noget. Det er ikke til at sige, hvordan disse tilsyn er blevet udført, men erfaringerne med Arbejdstilsynet er meget blandede. Ofte tager de ikke alle forhold i betragtning, som f.eks. arbejdernes uddannelser og erfaring, belysningen på byggepladsen om vinteren, ny betons styrke ved lave temperaturer, dimensionering af vægankre og mange andre faktorer, der kan have afgørende indflydelse på sikkerheden.

Ulykker er en tro følgesvend i byggeriet

Tre til fire gange om måneden dør et menneske af sine kvæstelser på arbejdet i Danmark, men det får knap nok en notits, når arbejdere dør. En uforholdsmæssig stor procentdel er migrantarbejdere.

Ulykker er en tro følgesvend i byggeriet og mange andre arbejdspladser, fordi der hersker lange arbejdsdage, nedslidt materiel, mangelfulde godkendelsesprocedurer for byggepladser og dårlige kvalitetstjek af materialer og ingeniørberegninger. Hertil kommer underbemanding, hastværk, sprogforbistring, dårlige uddannelser, manglende hensyn til vind og vejr samt manglende erfaringer fra tidligere fatale svigt i sikkerhedsorganisationen.

Myndighederne forfølger sjældent de skyldige i labyrinten af underentreprenører. Hvis nogen stiller spørgsmål, holder alle kæft om løn, timetal, skat, forsikringsforhold eller hvilken uddannelse arbejderne har. I enkelte tilfælde har fagforeninger og arbejdere været i stand til at få sandheden frem om forholdene for migrantarbejdere. Også enkelte modige journalister, inspireret af Günter Wallraff, har taget arbejde undercover og kunnet afsløre forholdene bag murene. De egentlige ansvarlige går altid fri.

På den katastrofale dødsbyggeplads Flemløse Biogas har man hyret det tyske firma Envitec Biogas til at stå for projekteringen, som igen har hyret et belgisk firma som underentreprenør, der igen har hyret et sjak østeuropæiske migrantarbejdere. Det kan være en årelang tovtrækning at rede det ud. Imens kan de danske ejere gå fri og passe deres forretninger. De døde er sendt hjem i kister til deres familier i Rumænien, og arbejdet med at bygge bliver snart genoptaget. De tilskadekomne vidner forsvinder ud af landet, selve katastrofeområde bliver ryddet uden at beviserne sikres. Det er normalen.

Det må kræves, at der kommer andre boller på suppen! Politiet må standse byggepladsen, indtil der kan etableres en komplet årsagssammenhæng og et ansvar. Ejerne og deres tyske og belgiske samarbejdspartnere må stille garanti for bod og erstatning til de afdødes familier og til de tilskadekomne. De ansvarlige skal sigtes.

Man skal ikke stille sig tilfreds med bortforklaringer fra direktøren og hovedejeren af Flemløse Biogas, der fik fri taletid ved håndvasken. Han forklarede, at tre timer før siloens tag brød sammen, havde han været på byggepladsen, og der var alt ok. Det afslører dyb inkompetence hos ledelsen. Man kan sige sig selv, at en ulykke af denne karakter ikke sker i løbet af en eftermiddag. Problemet opstod allerede det sekund, byggeriet blev skudt i gang uden byggetilladelse. Naturligvis ville man også kunne have set det tre timer før ulykken, hvis man havde udført en seriøs gennemgang af byggepladsen og kontrol af beregninger. Direktørens inkompetence og grådighed er ingen undskyldning for at vaske hænder. Man skal stå til ansvar.

Liv, ære og velfærd

Ingen skal ofre deres liv på arbejde. Det må forlanges, at sandheden om alle detaljer bliver afdækket og lagt frem for offentligheden. Det skal ikke overlades til virksomheden eller til de tilsynsførende myndigheder, der har svigtet, at undersøge sig selv. Denne katastrofe skal være signal til at sætte foden ned.

Arbejdernes sammenhold på pladserne er det vigtigste værn mod livsfarligt arbejde. Frygt for Liv, ære og velfærd giver ret til at sige fra. Stands arbejdet ved sikkerhedsbrud! Kravl ned fra stilladset og forlang lige og ordentlige sikkerheds- og arbejdsforhold for alle. 

Det kan ikke overlades til myndigheder at sikre retfærdighed. Vores døde arbejdskammerater skal ikke glemmes. Styrk solidariteten – styrk sikkerhed!