Over en række lørdage bringer vi nye afsnit i en beretning om Lenin, der kæder begivenheder af enorm verdenshistorisk betydning sammen med Lenins liv, værker og betydning – og med Oktoberrevolutionens, Bolsjevikpartiet SUKPb’s og arbejderklassens første stats historie.
Perioden 1905 frem til revolutionen 1917
Afsnit III
Efter 1905-revolutionens nederlag blev det tsaristiske angreb mod arbejderbevægelsen og de revolutionære organisationer intensiveret i en atmosfære af terror. Frem for alt blev bolsjevikkerne udsat for forfølgelse, mange blev dømt til døden eller fængslet. Som blodhunde søgte politiet efter Lenin, der, konfronteret med faren for sit liv, måtte gå i eksil. Han krydsede den iskolde Finske Bugt til fods, forlod Rusland og tog til Finland, derefter til Stockholm, hvor han ventede på sin livskammerat og kone Krupskaja, som blev i Skt. Petersborg. Da de blev forenet, tog de til Genève i Schweiz. Året var 1908, og Lenin kunne først vende tilbage til Rusland i 1917.
De politiske forhold havde ændret sig i Rusland. Lenin forstod, at de nye omstændigheder gjorde det bydende nødvendigt at bruge alle former for kamp for at opretholde forholdet til masserne og genvinde styrke. En af disse former for kamp var deltagelse i Statsdumaen (den lovgivende forsamling), hvorfra bolsjevikkerne udførte et intensivt arbejde for at afsløre regimet.
I sin analyse af betydningen af denne periode påpeger Stalin, at “det var den periode, hvor vores parti gik fra åben revolutionær kamp mod regimet til kamp mod tsarismen til kamp ad omveje, til udnyttelse af enhver legal mulighed, fra af alle lovlige muligheder, fra arbejdernes gensidige sammenslutninger til Dumaens talerstol. Dette var periode med tilbagetog, efter at være blevet besejret i revolutionen i 1905.”
Lenins arbejde i eksil var intenst og frugtbart. Han skrev naturligvis utallige artikler, rapporter, analyser og så videre. De vigtigste værker skrevet i disse år er: ”Marxisme og revisionisme”, ”Materialisme og empiriokriticisme”, ”Marxismens tre kilder og tre bestanddele”, ”Imperialismen, kapitalismens højeste stadium”, ”Staten og revolutionen”, ”Om det nationale problem”, ”Socialismen og krigen”, ”Aprilteserne”, blandt andre. Han arbejdede utrætteligt for at forene de bolsjevikiske kræfter, og gennem forbindelser styrede han partiets aktiviteter i Rusland, holdt foredrag, deltog i møder i RSDLP, møder i udlandet, deltog i det redaktionelle arbejde og redigerede flere aviser, organiserede en partiskole i Paris for arbejdere, der hemmeligt afholdt mere end halvtreds kurser om socialismens teori og praksis, deltog i flere møder i Det Internationale Socialistiske Bureau.
Årene gik, og de politiske forhold i Rusland forandrede sig igen. Endnu en gang vandt de revolutionære strømninger frem, og Lenin følte behov for en avis, der kunne tale til alle dele af befolkningen. Den 22. april 1912 (5. maj i henhold til den nye kalender), kom det første nummer af Pravda (Sandheden). Lenin skrev næsten hver dag under forskellige pseudonymer. På det tidspunkt boede han i Paris, men for at være tættere på sit land og drive avisen flyttede han sammen med sin mor og Krupskaja til Kraków, som på det tidspunkt var en del af det østrig-ungarske kejserrige.
En ny bølge af arbejderstrejker rystede Rusland i de første måneder af 1914. Utilfredsheden voksede på landet og truede med at tage form af omfattende oprør. Første Verdenskrig brød ud i anden halvdel af det år, opildnet af den tyske imperialisme. Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side og Rusland, England og Frankrig på den anden side. Konflikten spredte sig derefter til hele Europa og Asien.
Krigsudbruddet overraskede Lenin i Poronin i det østrig-ungarske territorium, og han blev arresteret af det østrigske politi, anklaget for at spionere for den tsaristiske regering. Arrestationen skyldtes, at Lenin havde talt imod krigen fra starten. Efter elleve dages tilbageholdelse blev han løsladt og rejste til den schweiziske hovedstad Bern, til et land, der havde erklæret neutralitet over for krigen.
De bolsjevikiske deputerede i Den Fjerde Duma talte imod krigen og blev deporteret til Sibirien. Tsaren beordrede massefængsling af partimedlemmer og sympatisører af det bolsjevikiske parti.
Lenin talte ikke kun imod krigen, men rejste også spørgsmålet om krigen. Han foreslog at gøre den imperialistiske krig til en borgerkrig, hvor der ikke måtte bruges våben mod de arbejdende brødre i et land mod et andet land, men de skulle vendes mod de borgerlige regeringer. Lenin opfordrede til at erklære “krig mod krigen”. I modsætning til den revolutionære holdning hos bolsjevikpartiet støttede de europæiske socialdemokratiske partier i Anden Internationale åbent deres regeringer i krigen. De stemte i parlamenterne til fordel for krigsbudgetterne og forrådte principperne om proletariske internationalisme. Denne adfærd var toppen af en degenerativ proces, som førte til Anden Internationales likvidering. For Lenin var denne socialdemokratiske Internationale et instrument i borgerskabets tjeneste. Da arbejderklassen havde brug for en ny organisation, foreslog han oprettelsen af Tredje Internationale.
Krigen var en katastrofe for arbejderne og folkene i Rusland. Den efterlod et spor af døde, sårede og sultende, hæren akkumulerede nederlag. Landets økonomi blev ødelagt; storborgerskabet og godsejerne fortsatte med at skrabe rigdomme sammen. Utilfredsheden, hadet fra arbejderne, bønderne, soldaterne, de intellektuelle mod det tsaristiske regime voksede, og den kom til udtryk i masseprotester mod krigen og mod tsarismen. Utilfredsheden bredte sig selv til dele af borgerskabet, som sympatiserede med og støttede de britiske og franske regeringer.
Året 1917 begyndte med, at strejker brød ud i flere byer; ideen om at gå i generalstrejke tog til i styrke. I Petrograd (omdøbt fra Skt. Petersborg) sluttede soldater sig til demonstranterne. Endnu en gang var der to forskellige holdninger blandt de revolutionære organisationer: Mensjevikkerne og de socialrevolutionære gjorde alt for at bringe bevægelsen inden for de institutionelle rammer, der passede det liberale borgerskab. Bolsjevikkerne på den anden side vidste, at betingelserne for en ny revolution var blevet skabt, og de måtte sprænges.
Links til seriens syv afsnit:
Afsnit I: Lenins første skridt i den revolutionære bevægelse og partiopbygning
Afsnit II: Revolutionen i 1905 i Rusland
Afsnit III: Perioden 1905 frem til revolutionen 1917
Afsnit IV: Revolutionen i 1917 sejrer
Afsnit V: Den bolsjevikiske revolution 1917 sejrer
Afsnit VI: De tidlige år af Republikken Sovjet
Afsnit VII: Lenin arbejdede for socialismen til det sidste
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
