Helt uden folkelig debat, har regeringen fastlagt Danmarks nye EU-politik. Et program for monopolerne, fastlagt af monopolernes regering.
Siden den seneste “europapolitiske aftale” fra 2008 har EU taget store skridt henimod en centraliseret union som økonomisk og militær stormagt, og dette afspejler sig i aftalen. Offensive geopolitiske planer står i centrum, inklusive en voldsom militær oprustning og vægt på krigspolitik og skærpet konkurrence med både Rusland og Kina. Aftalen går efter at kunne gå længst muligt i retning af en stadigt stærkere union med en offensiv udenrigspolitik – uden at skulle skrive nye traktater og gennemføre nye folkeafstemninger. Noget der med garanti ville aktivere EU-modstanden.
EU står for en benhård arbejdsgiverpolitik og en krigspolitik, der går hånd i hånd med NATO. Derfor siger vi fra APK: EU er alene monopolernes projekt, deres mekanisme til at skaffe den billigst mulige arbejdskraft og råstoffer til deres produktion med alle midler, også militære. Denne karakter af EU kan ikke reformeres og ændres, så mere end nogensinde gælder om at styrke kampen for at komme ud af EU. Det er helt i tråd med EU’s antifolkelige indhold, at Danmarks nye EU-politik fastlægges helt uden nogen form for åben debat.
Den ny europapolitiske aftale blev i december indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet og den angiver de veje partierne vil arbejde for i EU og hvordan de vil gennemføre EU’s planer i det danske samfund.
EU’s umiddelbare mål er at gå fra de nuværende 27 til over 30 medlemslande. Et af fokuspunkterne for den danske aftale er da også en udvidelse af EU, bl.a. med Ukraine, og dette magtspil sker på en baggrund af militær oprustning af Europa i et tæt samarbejde mellem NATO, USA og EU. Hvad aftalen også pointerer. Der er gennemført sanktioner, afbrydelse af energiforsyning mm. for at svække Rusland. Dette indeholder også store modsigelser mellem europæiske monopoler, ikke mindst de tyske overfor de amerikanske, men det danske borgerskabs politiske linje kobler sig klart til USA.
Partierne er enige om at styrke EU’s magt på bekostning af medlemslandene på samtlige områder, dog med visse begrænsninger i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Her slår aftalen fast, at man vil gå så langt som overhovedet muligt ifht at styrke ’EU’s handlekraft’ gennem flertalsafgørelser, hvor det overhovedet er muligt, men at undgå traktatændringer i den nuværende situation.
”Vi er enige om, at der er brug for et stærkt og handlekraftigt EU, som fokuserer på de mest presserende udfordringer og leverer løsninger inden for rammen af traktaterne og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Lissabon-traktaten er konstrueret til at kunne rumme nye udvidelser. Det er en traktat med uudnyttede fleksibilitetsmuligheder, og kriserne har vist, at den virker. Vi ser ikke aktuelt behov for traktatændringer, som indebærer en risikabel og vanskelig proces.”
Aftalen sætter for nu grænsen ved at afskaffe vetoretten ifht militære beslutninger, for som nævnt vil det kræve traktatændringer og den militære side af unionen kan sagtens udvikles med store skridt uden flertalsafgørelser og med det danske folketing og regerings opbakning.
I særdeleshed er man enige om at det er i Danmarks interesse, at EU fortsætter med at udvikle og styrke sin geopolitiske rolle i rivaliseringen mellem imperialistmagterne.
”EU’s betydelige økonomiske vægt er en væsentlig styrke, når vi skal forfølge og fremme danske og fælleseuropæiske prioriteter og interesser i hård konkurrence med andre geopolitiske aktører. Det er en styrke, vi skal værne om og udbygge. Derfor er udvidelsespolitikken er et væsentligt geopolitisk redskab. Danmark skal i endnu højere grad bidrage til at styrke EU’s evne til at forsvare europæiske interesser og værdier og bidrage til europæisk og transatlantisk sikkerhed.”
Der er sat retning mod Afrikas rigdomme og mod at tage kampen op med Kina og Rusland om lukrative aftaler på dette kontinent – såvel som I Asien, Sydamerika osv. EU’s Global Gateway-initiativ står i centrum, som et modspil til Kinas ’silkevej’.
Det samme gælder våbenindustrien i Europa, som EU poster penge i i disse år. Tæt forbundet med milliardinvesteringerne i krigen i Ukraine.
Danmarks underlæggelse under EU’s reformpolitik til gavn for monopolerne skal naturligvis køre videre:
”Ligesom samarbejdet skal bidrage til, at medlemslandene gennemfører strukturreformer, der styrker beskæftigelsen, produktiviteten og EU’s konkurrenceevne.”
Den nye europapolitiske aftale er på alle områder en direkte afskrift af Dansk Arbejdsgiverforenings og Dansk Industris politiske og økonomiske interesser. Alle steder hvor dokumenter skriver om ”danske interesser” menes der ikke befolkningens eller arbejderklassens, men de store virksomheders interesser.
EU er alene monopolkapitalens projekt, topstyret af de europæiske stormagter, mens medlemslandenes befolkninger ikke har et ord at skulle have sagt. Den danske regering er helt klar over dette, derfor har de fyldt deres aftale med løgne der skal skønmale EU som et projekt for grøn omstilling, fred, arbejdstagerrettigheder og ligestilling. Dette skønmaleri er også hvad vi kan forvente fra alle Folketingets partier frem til EU-parlamentsvalget i juni.
EU-modstanden må afvise disse løgne! EU kan ikke bruges til at fremme noget som helst. EU-modstanden må konsekvent kæmpe for dansk selvstændighed og udmeldelse af EU.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
