Regeringen i beskidt angreb på psykisk syge unge

Den nye kontanthjælpsreform slås op som en forenkling, men dens indhold er voldsomme besparelser på livsvilkårene for kontanthjælpsmodtagere. Regeringen og forligspartierne retter med de nye regler et yderst groft slag mod psykisk syge unge. Konsekvensen er et tab i indtægt på 4.000 kr. om måneden.

En af reformens ”forenklinger” består i at skære 4.000 kr fra psykisk syge unges ydelse. Regeringens logik lyder, at det at blive så fattig, at man risikerer ikke at kunne betale sin husleje, få ordentlig mad eller have råd til noget som helst socialt skulle få unge med store personlige udfordringer til at starte i uddannelse eller job! At ’øge arbejdsudbuddet’. Det er tarveligt og absurd.

Den nye ordning vil fjerne det særlige diagnosetillæg på 5.000 kr, som denne gruppe af unge får nu og erstatte det med et tillæg på 1.000 kr.

– Jeg har svært ved at handle selv, fordi jeg bliver utryg i store menneskemængder. Jeg kan have svært ved at være alene hjemme. Jeg har svært ved at rydde op, fordi jeg bliver for træt, fortæller Sara Witzell på 23 år til DR. Hun har diagnosen skizofreni og samtidig en anden kronisk sygdom.

I følge regeringens regneark skal hun bare tage sig sammen og komme ud af røret. Virkeligheden udtrykker Sara Witzell meget klart:

– Man bliver jo ikke mere rask af at blive sat ned i ydelse. Man kan blive mere stresset. Mere indlagt.

I følge Merete Nordentoft, professor i psykiatri på Københavns Universitet og overlæge på Psykiatrisk Center København vil aftalen blot underminere de unges tilværelse, ikke skaffe dem i uddannelse eller job:

– Mange af dem har enten hallucinationer, hvor de hører stemmer, eller de kan have vrangforestillinger, hvor de tænker, at der er nogen, der vil dem noget ondt. Det gør det rigtig svært for dem at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet, siger hun.

Merete Nordentoft mener ikke, at den nye aftale vil hjælpe flere unge med psykiske lidelser over i job eller uddannelse. Ifølge hende mangler gruppen ikke incitament til at arbejde. De skal i stedet have ro til at blive bedre.

– Man kan risikere yderligere marginalisering og måske endda endnu større vanskeligheder med at komme tilbage til arbejdet, siger hun.

– Det betyder jo, at de får en mindre berøring med andre mennesker. De er i forvejen socialt isoleret, så hvis økonomien også skal til at være et problem i forhold til, om man overhovedet kan betale togbilletter og rejsekortet og den slags, så vil de blive yderligere isoleret fra samfundet, siger Merete Nordtoft. Citat DR

Mads Engholm, formand for Bedre Psykiatri, udtaler:

– Det siger jo næsten sig selv, at mennesker, der er ramt af en psykisk sygdom, ikke har gavn af at få ekstra pisk. De har brug for at få den målrettede hjælp, som mange af kommunerne også laver i dag, siger Mads Engholm.

Beskæftigelseminister Ane Halsboe-Jørgensen lader sig ikke tynge af de menneskelige realiteter:

– (det er den røde tråd i reformen) at ydelserne ikke skal være markant højere, end hvis du for eksempel starter i uddannelse. Der i dag er nogle, der har svært ved den overgang.

Regeringens alibi udtrykker hun på denne måde med ren udenomssnak:

– Vi skal geninvestere de penge, de unge ellers fik ovre i ydelserne, i en indsats for dem i beskæftigelsesområdet. For det, de allerhelst vil, og det, vi også ønsker for dem, det er, at de kommer ud af kontanthjælpssystemet og i gang med noget.

Andre unge rammes også med nedsatte satser. Unge under 30 år og uden uddannelse bliver fremover sat ned på grundsatsen, der svarer til SU – på 6.955 kr.

Læs også

Nyt kontanthjælpssystem: Forenkling = nedskæringer
KPnet 17. oktober 2023