DKU´s 1. maj tale ved Elias Hernandez på Rød 1. Maj i Munke Mose – Odense
Kære kammerater, venner og andre deltagere til denne 1. maj.
Vi samles her på arbejdernes kampdag for at mindes om vores nuværende situation, og hvor vi er på vej hen, både som klasse og som samfund. Som medlem og under denne tale repræsentant for Danmarks Kommunistiske ungdom, vil jeg her tage udgangspunkt i ungdommen. Lige så meget herhjemme som i resten af vesten, bliver de muligheder som vores forældre og bedsteforældre har fået taget fra os, ungdommen. Prisen på bolig og huslejerne er steget til fuldstændigt uhørte højder, og sammen med de stigende priser og den stigende inflation gør det at vi ikke længere kan tillade os privilegier nydt af generationer før os. Desuden bliver endnu flere midler og resurser taget fra os, og der er nu snak om kortere kandidatuddannelser og sløjfede fridage. Vi er vidner til hvordan vores fremtid, håb og forventninger bliver taget fra os foran vores øjne, til fordel for at kunne tjene den herskende klasse!
Kammerater!
Under folketingsvalget sidste efterår kan jeg huske hvordan mine kollegaer fra studiet sagde at de ville stemme blank, når diskussionen om valget blev bragt op… Mine kollegaer tog det rigtige valg! For lige nu, ud af de 14 partier der stillede op til valget, er der ingen, som i slet ingen af dem der handler i arbejderungdommens interesse! Der var nogle af dem der sagde at de stod i ungdommens interesse, og lovede store løfter til os. Men dette er intet andet end valgflæsk, for så snart de får vores stemmer, så handler de igen efter hvad den herskende klasse befaler dem, uden hensyn til hvad de sagde og lovede under valget. Og dette er ikke nogen tilfældighed! Folketinget, som parlamentarisk institution, er ikke konstrueret til at give stemme til arbejderklassen, og endnu mindre ungdommen! Folketinget er konstrueret til at efterleve befalinger fra lobbyister, karrierepolitikere, NATO-generaler, EU-oligarker, amerikanske embedsmænd samt dansk og international stor kapital. Det er denne elite hvis vilje bliver gennemført gennem folketinget og regeringen, og vores behov og bekymringer bliver kun spist af med tom snak og ingen handling. Det eneste demokratisk der er ved hele den her komedie, er at vi hvert tredje til fjerde år kan vælge hvilket personer der skal nedsable arbejderklassen og ungdommen!
Hvordan reagerer ungdommen så på disse uretfærdigheder gjort imod dem og resten af arbejderklassen? En reaktion jeg meget ofte ser, er en af pessimisme, kynisme og ironisk afstand.
Stor del af ungdommen er bevidst om at statsinstitutionerne ikke tjener til deres fordel, og at deres stemmer ikke bliver hørt. Derfor så laver de sjov med danske embedsmænd i regeringen og i folketinget, når de aktivt arbejder imod ungdommen, og imod arbejderklassens sunde fornuft. På trods af, at disse reaktioner stammer fra en følelse af uretfærdighed, som er en fuldkommen berettiget følelse at have når vi er vidner til alt dette, så stammer disse reaktioner også fra en anden følelse, nemlig en af håbløshed. Rigtig mange unge har den forestilling at de uretfærdigheder der er gjort mod os og andre, er bare ”sådan som det er” og at ”man ikke kan ændre det”, og det er også herfra denne følelse stammer fra.
Disse forestillinger er forkerte! Vores nuværende sociale tilstand er noget som der konstant ændres, og kan også ændres til vores fordel! Den ”velfærdsstat”, som politikere elsker at prale om at bevare, er kun blevet til, pga. at de arbejdende masser har kæmpet og slås for dem, i gaderne, på arbejdet og i fagforeninger! Ligesom fortidens arbejdere har kæmpet for de rettigheder og koncessioner som de vandt, så skal vi ligeledes i dag kæmpe for at blive herskere af vores egen skæbne! Og ligesom fortidens arbejdere, så skal denne kamp ikke kæmpes i folketinget eller andre borgerlige institutioner, men på gaden, i arbejdet og i fagforeningerne!
Kammerater!
Hvad skal vi så kæmpe for, og imod? Dette spørgsmål burde svares med et andet spørgsmål. Hvorfor bliver vores midler og ressourcer taget? Vores regering ”i midten” siger selv, at fjernelsen af storebededag, og andre nedskæringer, er til at kunne ”forsvare os”, i mod den næste tids konfrontationer, mellem de herskende klasser. Derfor bliver vores midler og ressourcer taget fra os, for kun at forsvarer monopolernes herredømme, i den kommende strid, som største delen af os ikke ønsker! De ukrainske flygtninge hvis hus og hjem er blevet bombet, ønsker ikke denne krig! De russiske mødre, hvis sønner bliver indkaldt til at kæmpe i Ukraine, ønsker ikke denne krig! Ungdommen hvis midler og ressourcer bliver taget fra os, her i Danmark, og i resten af vesten, til at kunne financiere udvidelsen af vores hegemoni, ønsker ikke denne krig! De eneste der ønsker denne krig, er den samme elite vis vilje bliver gennemført gennem folketinget og regeringer, uanset om de er i Washington, Brussel, Moskva eller København! Det er disse blodtørstige regeringer og parlamenter, der ønsker at forvandle arbejderungdommen til kanonføde, under imperialismens flag!
Hvordan skal vi så bekæmpe den folkefjendske regering der tager vores midler og ressourcer væk til fordel for krig? Jeg har allerede nævnt at det skal gøres på gaden, på arbejdet og i fagforeningerne. Og der er noget mere vi skal huske på!
Kammerater!
Vi har i DKU sammen med de tyske ungkommunister i FDJ gået sammen om en kampagne under parolen Freden er rød, revolutioner afslutter krige!. Dette er ikke kun titlen på vores kampagne, men også et historisk faktum! I Rusland, Tyskland, Italien, og i Portugal, har vi i fortiden set hvordan arbejderklassen har rejst sig op imod deres landes folkefjendske regering der insisterede på at hærge i imperialistiske eller interimperialistiske krige. Og ligesom nu, så var det kun landenes elite der havde interesse i krigene, til modsætning for arbejderklassen der ikke havde nogen interesse i krigene! For vis de fortsætter med deres nedskæringer, og fortsætter med at tage vores ressourcer og midler til at financierer deres krige, så vil vi ende i en situation. Denne situation blev formuleret af en herre for næsten 200 år siden, og i denne situation, siger han at vi ”kun har vores lænker at tabe, og en verden at vinde”!
Mange tak for ordet, og god første maj!
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
