Gitte Wilsdahl Christensen er førtidspensionist og aktivist, bl.a. aktiv i Næstehjælperne og Jobcenterets Ofre. KPnet har talt med hende om den politiske situation, om hvilke krav der brænder på for kontanthjælpsmodtagere, syge, de fattige familier. Og hvad SVM-regeringen spiser folk af med i en situation, hvor vi har prisstigninger på mad, der langt overstiger de officielle inflationstal. Gitte er også blandt initiativtagerne til ”8. marts – Kvindeoprør”, der for andet år står bag demonstrationer i København, Odense og Aarhus.
KPnet: Hvordan er situationen for folk på overførselsindkomst i dag? Kan du give nogle eksempler.
Gitte Wilsdahl:
– De der nok er mest ramt er flygtningene og de unge under 30. De er nærmest dårligere stillet end dem der er på SU. De får kun lige godt 6.000 kr. pr. md, før skat. Og integrationsydelsen ligger på omkring det samme.
Det er altså ikke ret meget! Hvis man både skal betale husleje og det alle andre skal betale, få mad i munden. De kan jo ikke forsørge sig selv, mange af dem. Så er de nødt til at prøve at finde sammen i f.eks. bofællesskaber. Problemet er så, at som tingene er skruet sammen nu, så er der nogle modregninger, hvis man bor sammen med andre. De andre skal fremlægge lønseddel eller andet på hvad de tjener hver måned. Og sådan er det over hele linjen, hvis man er kontanthjælpsmodtager og man bor sammen med andre.
Hvis en kontanthjælpsmodtager finder sig en kæreste, som er i arbejde, skal der vises en lønseddel før du kan få udbetalt din kontanthjælp. Hver måned. Så tit og ofte står man som kontanthjælpsmodtager og kan ikke betale sin husleje til tiden.
Så er det jo sådan, at er man enlig med børn på kontanthjælp får man noget mere, men har jo de større udgifter. Udgifter til medicin, institution, tøj, fritidsaktiviteter. Det er der bare ikke råd til. Jeg ved ikke hvor politikerne får de tal fra, at en enlig mor har 25-27.000 om måneden, for en enlig forælder på kontanthjælp får kun lige omkring 15.000 kr. før skat. Så får de børnetilskud, som alle andre får, men der er så det, der hedder 225-timerreglen, så hvis ikke du har et ordinært arbejde 225 timer, så bliver der trukket lige omkring 1.100 kr. fra din hjælp om måneden. Der er ikke noget der hedder hjælp til transport til møder eller andet. Kun hvis du bliver aktiveret, kan du muligvis få 300 kr. til rejsekort om måneden.
Boligsikring er efterhånden en by i Rusland for folk på kontanthjælp. Hvis du er i arbejde får du meget mere i boligsikring, end på kontanthjælp.
Fordi der også er kontanthjælpsloftet. Vi ser også der er flere og flere der søger hjælp til at få mad på bordet eller til oplevelser til deres børn. De kan simpelthen ikke få pengene til at slå til.
Så kan man så sige, ifht inflationshjælp, det er jo forfærdeligt, at kontanthjælpsmodtagere ikke kan modtage inflationshjælp. Regeringen går udenom hver gang.
Førtidspensionisterne har lige fået 2000 kr. og folkepensionisterne står til at få 5000 kr. (begge er engangsbeløb). SU kommer til oktober.
Det er helt fint med det løft. Men hvorfor ikke kontanthjælpsmodtagerne?
Hele den offentlige sektor er jo blevet udhulet fuldstændigt, pengene følger jo overhovedet ikke med, hverken med huslejestigningerne eller varme og energipriser. Og dagligvarerne er jo også steget enormt de senere år, og især her under inflationen. 15 kr. for en liter mælk, jeg synes godt nok det er meget, når man før har kunnet købe en liter mælk til 7 – 8 kr. Man læser i nyhederne, at priserne er steget 7- 8%. Når man så går ned og kigger – så svarer det bare ikke til virkeligheden, det man ser i køledisken.
Jeg oplever, at tingene er steget 50% og nogle af dem 100%. Det er varer som brød, mælk, smør og æg, fødevarer i det hele taget, der virkelig har fået et hug opad.
En liter olie, der før kostede 11 kr., koster nu 25 kr. Folk har det svært derude. Jeg kan mærke på alle jeg kender som har børn og er på offentlig ydelse – puha, den rammer hårdt. Det gør virkelig ondt. Og vi er nede i, at så får man havregrød til aften, man prøver virkelig at gøre det så skrabet som overhovedet muligt for ikke at skulle søge hjælp. Og alligevel ender de fleste med at skulle søge hjælp sidst på måneden, fordi det ikke kan hænge sammen. Der skal ikke andet end et par sko eller støvler til at vælte hele budgettet for dem. Og der snakker vi de billige, man kan købe i Føtex eller Bilka.
Det kan være grund til at man går fuldstændigt på røven de sidste 3-4 dage på måneden. Og der sidder jo også folk der allerede tidligt på måneden må søge om hjælp. Med høje huslejer og kæmpe varmeregninger.
Jeg synes det er under al kritik, at regeringen bare står på sidelinjen og siger – ‘det kan vi ikke hjælpe jer med, det er bare ærgerligt. Nu er der nogle andre der skal have. Vi skal lige sørge for vores venner. Med skattelettelser’.
Jeg forstår det simpelthen ikke.
KPnet: Så er der jo også vældig mange milliarder de har valgt at give til krigsbudgettet
Gitte Wilsdahl:
Ja, netop. De har truffet et valg, et valg borgerne ikke har bedt om.
Jeg tror, at hvis borgerne havde været klar over, at Mette Frederiksen var gået sammen med ’de andre blå’ inden valget, så tror jeg ikke de havde fået alle de stemmer. For folk vil noget andet.
Men Mette Frederiksen er jo også møg blå selv. Hun har jo stået og sagt for åben skærm, at nu skulle folk jo ikke tro hun var den samme hun var for 25 år siden. Og hun stod oven i købet og grinte, da hun sagde det.
Der er jo ikke andre – til venstre – der tør stille sig op og sige, så går vi efter statsministerposten. Jeg må indrømme, at et parti som Enhedslisten efterhånden er meget ildesete i mine øjne. Der er enkeltmedlemmer, hvor man kan sige, fantastisk, du gør et godt arbejde. Men når det kommer til hovedbestyrelse osv, så har de virkelig taget røven på københavnerne. Indenfor bl.a. kommunalpolitikken. To gange har de sprunget beskæftigelsesborgmesterposten over herovre. Selvom de har sagt inden valget, at det var den de gik efter.
Så kommunalpolitisk må jeg indrømme, der er jeg helt færdig med dem.
Så kan der være enkelte landspolitikere, hvor jeg kan sige, dig vil jeg gerne heppe på. Men jeg ved snart ikke.
KPnet: Der skal jo også andet til end at stemme. Du har selv talt for, at et oprør er nødvendigt for at forandre tingene
Gitte Wilsdahl:
– Ja, det mener jeg helt seriøst, det er sgu snart tid til at finde fakler og høtyve frem! Og vise dem, at det faktisk er folket der bestemmer. De sidder jo og leger enevælde derinde og lader som om de nærmest har valgt sig selv. De hører slet ikke efter hvad det er folket vil have. De lover guld og grønne skove hver eneste gang, og så gør de det stik modsatte.
Og jeg tror efterhånden, også her efter st. bededag, der tror jeg hun har bidt sig selv bagi.
Det kunne være på sin plads med noget beskatning af de store virksomheder, når et selskab som Mærsk har et overskud på 203 mia. og kun betaler nogle få mia. i skat. Det er jo fuldstændigt vanvittigt. De penge kunne været gået til skoler og børnefamilier, til velfærd i det hele taget. Til hospitaler og alt muligt.
Jeg krummer tæer over den regering. Og hele den måde vores såkaldte velfærdssamfund fungerer på efterhånden. Det er rædselsfuldt.
KPnet: Vi ser jo så også hvordan de læner sig tilbage og lader sundhedsvæsenet sejle og så giver penge til privathospitaler
Gitte Wilsdahl:
– Det er jo det der er så forfærdeligt. Der er kæmpe ventelister til de offentlige sygehuse og til speciallæger. Men hvis du har penge, så kan du få. Så kan du bare tage på privathospital og blive behandlet.
Det er jo kun eliten, vi andre almindelige dødelige har sgu ikke pengene. Hvis jeg render rundt med en dårlig hofte må jeg stille mig op i køen og vente på det offentlige har en tid. Måske 3 år.
Og hele det medicinske område, det taler de ikke om. Og ligesådan indenfor psykiatrien. Det hele sejler, og det kan ikke være rigtigt, at folk ikke får den rette behandling i tide. At folk der har dårligt hjerte eller har ondt i psyken ikke kan få den rette hjælp. Mange oplever, når de tager på psykiatrisk skadestue, så bliver de bare udskrevet igen med det samme. Vi har desværre ikke plads til dig, så du må gå hjem og have det dårligt derhjemme.
Det kan du ikke sige til en der er selvmordstruet. Men det bliver de nødt til. De har ikke pladserne, de har ikke personalet.
Ligesådan er det på sygehusene, med sygeplejerskerne og SOSU’er, der er ikke råd til dem, staten vil ikke give pengene. Især når vi går rundt og siger vi har ’verdens bedste sundhedsvæsen’. Det er rigtig mange år siden. Hele velfærdssystemet – det er også mange år siden der var et ordentligt velfærdssamfund.
Jeg tror ikke engang jeg kan huske hvornår.
De taler nu om en afklaringsgaranti i systemet på 3 år. Men jeg tror simpelthen ikke på det kommer til at holde stik. De sidder jo ude i jobcentrene og driver folk til vanvid stadigvæk. Selv endte jeg både med at have angst, depression og PTSD. De gør folk mere syge derude. De presser folk mere og mere. Der har lige været en sag, hvor en af de ansatte fortæller, at de i jobcentrene får at vide, at de skal presse folk ud på vanviddets rand. Helt derud, så vi kan se hvor meget I kan. Det er helt horribelt, at man ikke tager hånd om folk.
Kan der ikke gøres noget ved dine lideler, så over på en førtidspension eller et fleksjob. Det gør man bare ikke.
Man presser selv de sygeste borgere, cancerpatienter som er terminale bliver hængende i det system til de dør. Jeg har set folk komme stortudende ud fra rehabiliteringsteamet og har ikke fået deres pension, selvom de er terminalt syge. Folk der kommer ind i sygetransporter. Det er sagsbehandlernes ord der tæller.
Og hvad vil de sætte i stedet for hvis de nedlægger jobcentrene?
Så ryger det måske ud til ’anden aktør’. Der også er møg forhadte i øjeblikket. Så kommer du ud på et kursus hvor du skal tælle frugter eller lade som om du er en sommerfugl, eller andet lignende. Det er bare ikke holdbart.
Stod til mig gik vi tilbage til det gamle system, hvor vi havde et socialcenter og en arbejdsformidling. Hvor man reelt kunne gå op, hvis man kunne arbejde. Sige, jeg er blevet arbejdsløs, giv mig et arbejde jeg kan søge.
Alle de bonusordninger der er på jobcenteret ude hos alle aktørerne, er bare sugerør i kassen. En sagsbehandler der kan sende en borger ud i en praktik, får en bonus. Og jo længere tid de så fastholder den borger, jo flere bonus’er kan du få. Så de er jo ikke reelt interesserede i at folk bliver sendt ud i ordinært arbejde. Det er sygt.
Man burde have en form for socialcenter, hvor man kunne få hjælp. De gør det stik modsatte af at hjælpe, for de får det stik modsatte pålagt fra ledelsen. Og bakker de ansatte ikke op, så bliver de fyret.
Flere har sagt, hvis vi ikke gør hvad vi får besked på, så står vi selv i den situation. Men derfor er det jo ikke en undskyldning for at begå ulovligheder.
Folk der er syge skal visiteres til de rigtige ydelser, og det skal gøres hurtigt. Det kan tage noget tid, men når der er gået et år så er man altså udredt. Så folk kan få enten førtidspension eller fleksjob.
Jeg er overbevist om at der ikke sidder nogen frivilligt på kontanthjælp. Alle ville ønske de kunne gå ud og få sig et arbejde. Også selvom der er syge. De vil bare ikke kunne passe et almindeligt arbejde.
Inderst inde, hvor ville jeg da også gerne selv bidrage til fællesskabet. Men så må man finde andre måder at gøre det på. Jeg gør det så via min aktivisme. Når jeg har overskuddet og kræfterne, så går jeg ud og råber højt hvor jeg kan komme til det. Og så må det koste hvad det nu koster mig. Sådan er det bare
KPnet: Hvordan vil du samle jeres vigtigste krav op?
Gitte Wilsdahl:
– Vi vil have ydelserne op. Vi vil have fjernet kontanthjælpsloftet. Vi vil af med den forhadte 225 timers regel. Og hurtig afklaring, de allerfleste der er på kontanthjælp i dag er syge, der venter på afklaring.
KPnet: Du er medinitiativtager til 8. marts Kvindeoprør? Hvad finder du vigtigt i initiativet?
Gitte Wilsdahl:
Kvindernes kampdag er vigtig. Jeg er ikke den traditionelle feminist, jeg mener stadigvæk der er ting kvinder kan som mænd ikke kan og omvendt. Men der skal være ligeløn. Og har man børn og man er fælles i et parforhold, så skal man tage sig lige meget af børnene. Det skal ikke kun være kvinden – eller manden, for den sags skyld – der skal hente og bringe, lægge i seng og putte. Jeg går også ind for at der skal være barsel til begge parter, men frit og frivilligt hvordan man fordeler den og uden forringelser for kvinden. Det skal også være muligt for kvinder der gerne vil tilbage på arbejdet hurtigere, at overlade resten af barselsorloven til manden. Der skal være plads til at man kan vælge indenfor den ramme der er. Men det er hårdt at gå gennem en fødsel, der skal være tid til for kvinden til at komme sig og blive klar til arbejdsmarkedet.
Ifht kvinder og børn – hvis man har muligheden skal det være ligeværdigt. Man skal helt klart deles om opgaverne. Der er jo så også nogen der ikke har muligheden. Hvis man er alene er man nødt til at lave det hele.
LÆS MERE OM
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
