SVM-regeringens program er blevet mødt med åben forhandlingsvilje fra toppen i dansk fagbevægelse, her tales mere om hvad det skal koste, end kamp for at sætte den ugentlige arbejdstid ned og forsvare vunde rettigheder. Arbejdspladserne må på banen og rejse deres krav om højere løn og lavere arbejdstid. Kamp er det eneste svar at møde regeringens angreb og fagtoppens klassesamarbejde med.
Den nye beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sendte allerede på sin første dag en prøveballon op, hvor der blev lovet fuld kompensation til gengæld for at sælge Store Bededag.
Beslutning om at afskaffe fridagen fra 2024, står altså ikke til diskussion, men prisen er til forhandling. Den luns har fagtoppen ikke været sen til at tage imod. Kan det hele bare komme til at handle om løn behøver man ikke om at tale om at der gives køb på arbejdstiden.
Regeringens begrundelse for tyveriet handler ikke længere om at arbejde 12 minutter længere af hensyn til statens finanser, som Helle Thorning og Søvndal gik til valg på, men om at finansiere krig og oprustning. I virkeligheden har det hele tiden været arbejdsgivernes drøm at rulle retten til en 37 timer arbejdsuge tilbage. Det er allerede lykkedes ved at indføre fleksibel arbejdstid og vikararbejde på nultimers kontrakter, med arbejdsuger op til 42 timer uden overtidsbetaling.
Arbejdsgiverne påstår, at der er for mange job, som det er for svært at få besat. Og selvom krisen så småt er begyndt at kradse med konkurser og fyringer, er deres forventning, at der også fremover vil være ledige stillinger.
At inddrage en fridag vil ifølge regeringen øge ”arbejdsudbuddet” med 8.500 personer. Det er altså ikke virkelige personer, men et fiktivt regnestykke, som antager at samtlige i job arbejder en fredag mere om året.
Siden den den internationale arbejderbevægelse opstod har lavere arbejdstid været et kampkrav. Det krav er blevet gradvist udhulet og efterhånden er der garanti for at fagtoppen forhandler ”mere fleksibilitet” ind i overenskomsterne, mens skiftende regeringer fjerner efterløn og dagpenge og mulighed for at få førtidspension, når man bliver slidt så langt ned at man ikke længere kan arbejde.
Og ifølge topforhandler ved OK23 Claus Jensen, formand for Dansk Metal og CO-Industri, er det da “uden for diskussion”, at de privatansatte lønmodtagere skal kompenseres for en tabt fridag.
– Jeg kan ikke forsvare over for mig selv eller mine medlemmer at få et resultat igennem, medmindre vi bliver kompenseret for en tabt Store Bededag. Jeg kommer ikke til at lave en overenskomst, hvor vi ikke i tilstrækkelig grad bliver kompenseret, siger Claus Jensen til Børsen.
Jakob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) afventer regeringens udspil og vil ikke svare på, om arbejdsgiverne vil punge ud. – Men vi er ikke ude på at snyde nogen, siger han…
Det er ikke tyveri når det er myndigheder der står for det, er logikken, og Claus Jensen, der skal forhandle det hele på plads på det private område om få uger, får opbakning fra Mona Striib, topforhandleren på det offentlige område, der også straks var klar på at forhandle om hvad det skal koste. Toppen er klar til forræderi og udsalg, og har allerede fundet en løsning i korridorerne uden at noget som helst medlem er blevet spurgt.
Kamp er det eneste svar på regeringens angreb. Som APK skriver i sit faglige nyhedsbrev:
– Vi kan ikke vente med at handle i tro på, at fagtoppen kommer ud med mere end krummer. Som de nok skal forsøge at sælge som konditormesterværker. Fagtoppen har en lang historik i at holde hen, svigte og forråde for at sikre arbejdsgiver profit og den nødvendige ro med klassesamarbejde.
Vi må bygge på egne kræfter, solidaritet og klassekampens vej!
Abonner på Fagligt nyhedsbrev:
Mail:info@oktobernet.dkeller
lisbetbonde@gmail.com
LÆS MERE OM DET FAGLIGE NYHEDSBREV, 1,2022 HER
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
