Imperialisternes dødedans

Når det globale barometer står på storm og orkaner, så er det bydende nødvendig at den politiske protest, den folkelige modstand, arbejderklassens kamp mod krig og reaktion får et samlet udtryk i form af en antikrigsbevægelse. Rodfæstet på et antiimperialistisk grundlag. Den altoverskyggende opgave er at stoppe imperialismes og reaktionens amokløb.

Antikrigsprotest i Indien

Leder
Håndslag 3-2022

Imperialisternes dødedans

På NATO-topmødet i Madrid i juni var der ikke én, der talte om diplomati, ingen diskussion om skridt til fred, kun forberedelser til krig. USA, Biden fortsætter kursen for amerikansk verdensherredømme, baseret på overlegen militærmagt og viljen til at sætte den ind overalt i verden. Så resultatet af topmødet var et regulært krigsdokument med udvidelse af NATO, udpegning af de strategiske fjender Rusland og Kina. Udvidelse af amerikansk tilstedeværelse i Europa, yderligere amerikanske baser og kraftig militær oprustning.

Symptomatisk at de store regeringstro medier slet ikke sætter spørgsmålstegn ved USAs og NATOs aggressive fremfærd og krigsoprustningens enorme omkostninger. Krigsminister Morten Bødskov oplyste i maj at Danmark havde sendt veste, våben og andet militært udstyr til Ukraine, der samlet løb op i to milliarder kroner. Nu følger Danmark op og er vært sammen med Storbritanien og Ukraine for en donorkonference i København i august.

Krigstrommernes høje buldren fortsætter ufortøvet. Har bemægtiget sig dagsordenen. De enorme krigsprofitter får våbenindustri og dødens køb­mænd til at gnide sig i hænderne – og andægtig løfte hænderne mod krigsguden Ares. Og ingen snakker om vejen til fred.

Det er en Dødedans og den fortsætter. Men hvorfor? For velstand og fremgang? Nej!

NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg vil ikke høre på ’Klynken og klagen’. Han kræver, at europæerne betaler prisen for at ’hjælpe Ukraine’, dvs. at krigen optrappes og forlænges. Det samme siger Mette Frederiksen – Folk er nødt til at acceptere, at det bliver en hård og dyr vinter. Budskabet er, at dyrtid, inflation, rentestigninger er den pris, vi alle skal betale for at være ’solidariske’ med EU og NATO. Og dertil bliver skåret ned på et i forvejen blødende sundhedsvæsen, på ældreplejen, daginstitutionerne og skolerne.

Kort sagt, siger de: »Vi« kan ikke brødføde de fattige, men »Vi« kan finansiere en krig. Hvordan er det kommet dertil?

Vi kan konstatere at den oppiskede krigsstemning har gjort det muligt, hvad blot for få år siden var ganske utænkeligt.

Ares – den græske krigsgud skildres altid som rå og blodtørstig og uden sociale eller moralske egenskaber. Hans følgesvende er »Frygt«, »Terror«, »Strid« og »Skræk«. Det er netop disse elementer krigsophidselsen har kredset om.

Frygten er et mægtigt våben i hænderne på reaktionære politikere. Det er et gammelkendt middel for effektiv propaganda – den onde fjende er skabt.

Det var frygten og fascisternes løfter om at skabe sikkerhed og lov og orden, der var en hoveddrivkraft for Hitlers succes i 30’ernes Tyskland. Terrorfrygten – og nu Rusland og Putin – er det vigtigste redskab for reaktionen til at få opbakning til imperialistiske røverkrige og forvandlingen af borgerlige demokratier til topbefæstede politistater.

Hitlers propagandachef Herman Göring pointerede: »Det er altid en enkel sag at drage folk med sig, hvadenten det er et demokrati, eller et fascistisk diktatur, eller et parlament, eller et kommunistisk diktatur. Folk kan altid bringes til at lyde deres lederes bud. Det er nemt. Alt, hvad der skal til, er at fortælle dem, at de er under angreb, og at fordømme fredsmagerne for mangel på patriotisme og for at udsætte landet for fare. Det fungerer lige godt i alle lande.«

Frygten virker lammende og bliver udspredt for at få folk til at acceptere politistatsmetoder, som tilsidesætter alle demokratiske rettigheder og humanitære principper – tortur, likvideringer af uskyldige, systematisk undertrykkelse af den politiske protest.

Når det globale barometer står på storm og orkaner, så er det bydende nødvendig at den politiske protest, den folkelige modstand, arbejderklassens kamp mod krig og reaktion får et samlet udtryk i form af en antikrigsbevægelse. Rodfæstet på et antiimperialistisk grundlag.

Den altoverskyggende opgave er at stoppe imperialismes og reaktionens amokløb der vil blive gennemført i en styrket koalition med villige, store eller mindre imperialister og imperialistlakajer.

Det er ikke nok med Kim Larsens ord: … Og vi ber’ bare guderne om godt vejr. Det stopper ikke dødedansen.

Rusland ud af Ukraine!
Våbenhvile nu!
NATO – hold fingrene væk!
Nej til våbenleverancer!
Hjælp krigsflygtningene!


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater