Sænk våbnene – Hæv Lønnen

Forfatteren Hans Scherfig skrev i Ude og Hjemme i 1934: »Ingen ønsker krigen, … men alligevel kan man ikke blive enige om at forhindre den…« og bemærkede: »Under den økonomiske verdenskrise, der har ramt alle industrier i alle lande, er det påfaldende, at alene krigsindustrien blomstrer og giver svimlende udbytter. Men undersøger man det nærmere ser man hurtigt, at der for krigsindustrien hersker helt andre love end for andre industrier.«

Leder
Håndslag 2/2022

Sænk våbnene – Hæv Lønnen

Sænk våbnene – hæv lønnen. At gøre dette er ikke bare et valg af civilisation, men en reel nødvendighed. Sådan skrev USB – det italienske fagforbund Unione Sindacale di Base, da de erklærede den 22. april for national strejkedag.

USB organiserer bl.a. havne- og transportarbejderne, der flere gange har aktioneret mod våbentransporter til Ukraine, for som de siger: Italiens indblanding i krigen gennem sanktioner, udsendelse af militært personel og krigsmateriel giver et farligt skub i retning af udvidelse af krigen i større skala. Det må stoppes. Omkostningerne falder allerede tungt på arbejderne, hvor de generelle stigninger i leveomkostningerne reducerer værdien af lønninger og pensioner dramatisk.

Det er en kendsgerning at oprustningen og selve krigen kræver enorme midler – milliarder i militært isenkram. Og den regning skal jo betales og det betyder faldende realløn, mindre velfærd og levestandard for store dele af befolkningerne i alle lande.

Men det er kun den ene side. Den anden er, at krig er en særdeles profitabel forretning for krigsindustrien – for ’dødens købmænd’, der scorer enorme profitter.

Da Mette Frederiksen fremlagde regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i januar, kaldte hun den for en værdikamp for »vores værdier« – ført militært. Så Danmark skulle placere sig i kernen af NATO og den danske våbenindustri skulle sikres støtte!

Mon ikke det er nærliggende at konkludere at med den dagsorden bliver der ikke meget tilbage til den skrantende og blødende offentlige sektor.  Til sygehusvæsenet, ældreplejen, daginstitutionerne, skolerne.

Krigstrommernes høje buldren har bemægtiget sig dagsordenen og skattekronerne.

Forud for regeringens nye sikkerhedspolitiske strategi er gået en intens planlægning i EU frem mod en egentlig militær doktrin – et strategisk kompas som det bliver kaldt. Målene er at kunne tiltage sig retten til at stille krav til medlemslandenes militær parallelt med NATO og bruge en fælles militær kraft til at sikre sine stormagtsinteresser. Det er samtidig et kæmpe boost af våbenindustrien, der sidder med ved bordet i EUs rådgivende organ om udmøntningen af militærbudgetterne. 9 ud af 16 er tilknyttet våbenindustrien.

Så regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er samstemt med både NATO og EU – Og derfor ønsker regeringen at fjerne det danske forsvarsforbehold og afgive yderligere suverænitet til EU.

Forfatteren Hans Scherfig skrev i Ude og Hjemme i 1934: »Ingen ønsker krigen, … men alligevel kan man ikke blive enige om at forhindre den…« og bemærkede: »Under den økonomiske verdenskrise, der har ramt alle industrier i alle lande, er det påfaldende, at alene krigsindustrien blomstrer og giver svimlende udbytter. Men undersøger man det nærmere ser man hurtigt, at der for krigsindustrien hersker helt andre love end for andre industrier.«

Hvad er det for mægtige kræfter, der forhindrer, at der opnås enighed om at skabe fred, at stoppe krigen i Ukraine – krigen i Yemen, Palæstina…
Det er de økonomiske interesser. Våbenfabrikanterne presser på, men de er ikke de eneste. Der står generelt store kapitalinteresser og stormagtsinteresser bag kampen for markeder, råstoffer, energikilder og indflydelsessfærer – og krigen er denne konkurrencekamp ført med militære midler. De står bag oprustning og fortsat krig. Stik i mod ønsket om fred, der er fælles for alle jordens folk.

Sænk våbnene – Hæv lønnen

Stem nej 1. juni

Se også

Håndslag -Tidsskriftet mod fascisme og krig – Nyt nummer udkommet

Håndslags hjemmeside