Imperialistmagterne gør klar til krig – kampen mod krigsfaren må styrkes

I Ukraine krisen er alle modsætninger mellem stormagterne i spil. Hverken USA, Kina eller Rusland ønsker lige nu direkte krig mellem hinanden, ikke før de har svækket deres modstander og styrket sig selv tilstrækkeligt. Kampen mod krigsfaren må styrkes – Ingen amerikanske baser i Danmark!
Oplægget kan også høres som podcast, se link nederst i artiklen

Af Dorte Grenaa, oplæg til APK’s møde d. 22.2.2022 om krigstruslen

Hvad er på spil for imperialistmagterne, for arbejderklassen og folkene?
Hvordan styrker vi kampen mod krigsfaren?

Lige nu oplever vi den største krigstrussel i Europa siden 2. verdenskrig og den efterfølgende Kolde Krig. Og situationen udvikler sig hurtigt.

I krisen omkring Ukraine er alle imperialismens modsætninger i spil. Det er en kompleks situation, der hele tiden udvikler sig med mange lag, og lige nu udvikler den sig hurtigt. Seneste nyhed her i eftermiddag var, at de ti nordeuropæiske forsvarsministre har besluttet i deres særlige NATO samarbejde JET (Joint Expeditionary Force), at der i den kommende tid være store øvelser og træningsaktiviteter, og en af dem tager afsæt i Danmark inden for ganske få dage.
Samtidigt med
-at den tyske kansler var blevet presset hårdt nok til at udsætte gasledningen North Stream 2.
– ovenpå Ruslands anerkendelse af Donbass i nat.

Og imens foregår der en intens krigspropaganda med bevidst misinformation og krigsophidselse.

Jeg skal sige nogle ting om, hvordan APK vurderer situationen og ser kampen mod krigs- opbygningen og krigsfaren. Nogen af jer har sikkert læst udtalelsen fra de europæiske partier og organisationer fra den marxist-leninistiske konference CIPOLML, den internationale bevægelse som APK er med i. Den var på KPnet i søndags. Hvis ikke, vil jeg meget opfordre til at læse den, bruge den og sprede den videre. Den har rigtig mange vigtige ting med, både for at forstå konflikten og ikke mindst til at styrke kampen mod faren for imperialistisk krig.

Allerførst er det vigtigt at slå fast: Det er en konflikt mellem imperialistiske magter. Det er det, der styrer og ligger bagved alle de begivenheder, der dagligt finder sted. Også hvad de mindre imperialistiske blokke som EU og hvad dansk imperialisme gør. Årsagen til den aktuelle konflikt er de imperialistiske modsætninger mellem USA, Rusland og Kina. Det er vigtigt at holde fast i, at det er kernen i konflikten. Holde fast i at det er kernen i den krig, der måske udløses nu, som en ”lokal” krig, der hurtigt kan brede sig i Europa eller som kommer senere. Hvad der end konkret kommer til at ske i denne omgang, så gør imperialistmagterne klar til krig. Og deres krigspropaganda skal ”vænne os til tanken om krig og fjenden der truer os udefra.”

I det store billede er det kampen mellem USA og Kina – og med Sydøstasien som den vigtigste kampplads. USA er økonomisk bankerot, totalt forgældet, med høj inflation og de må forsvare dollaren med næb og klør. Mens Kina som bekendt fortsat har en hurtig økonomisk vækst, omend i mindre tempo end før. Kina har opbygget store nye økonomiske og militære alliancer og er i gang med en mega omstilling af deres produktion til digitalisering, high-tech-kvalitet, der skal være klar i 2030. USA har simpelthen ikke tid til at vente og se på at dets indflydelse og overherredømme reduceres. De kan ikke nøjes med den hidtidige handelskrig med Kina. Men de kan heller ikke gå direkte mod dem endnu. Hverken USA, Kina eller Rusland ønsker lige nu direkte krig mellem dem selv, ikke før de har svækket deres modstander og styrket sig selv tilstrækkeligt.

Kampen om Euroasien

Ukraine konflikten strækker sig langt tilbage, hvor USA i flere årtier har forfulgt sin strategiske plan tilbage fra 1990’erne med Brezinski- ”Skakspil” drejebog. Den går ud på, at sikre at Rusland efter Sovjetunionens opløsning, bid for bid bliver afskåret fra igen at blive en Euroasiatisk stormagt. Ukraine har hele vejen spillet en nøglerolle i at afskære Rusland fra alliancestater og indflydelse i Europa. En placering der har kostet dem dyrt. I kampen om Euroasien, har USA åbent erklæret, at formålet er at forhindre, at der kan etableres en stabil økonomisk og politisk region mellem Rusland, EU og Kina, der kunne udfordre USA’s globale overherredømme.

Ser man på Ukraine krisen ud fra Lenins og Marx’ gamle sandhed om, at imperialistisk krig er en fortsættelse af økonomisk udbytning og politik gennemført med militære midler, så bliver det mere klart, at der ikke er tale om en ‘rutine’ konflikt. Ukraine krisen kommer på et tidspunkt, hvor de imperialistiske magter, inkl. EU, inkl. Danmark er ved at omstille deres industrielle base for at vinde eller undgå at blive smidt af i rivaliseringen og konkurrencen mellem monopolerne og deres stater om en ny verdensmagts fordeling. Det kræver kontrol over energi, naturressourcer, markeder og hvor kampen om kontrollen over energi, olie og gas spiller en stor økonomisk, politisk og militær rolle for alle involverede parter. Det er den sorte tråd i udviklingen. Sammen med økonomisk krise og konsekvenserne af pandemien betyder det mere pres på udnyttelsen af arbejderklassen, skærpet klassekamp, øget social og politisk kamp.

Og derfor har USA’s præsident Biden samtidig brug for en international optrappet konflikt til at aflede fra de voksende politiske, sociale og racemæssige spændinger i USA selv. Det er et gammelt kneb, når udbytningen af arbejderklassen yderligere skal strammes for at sikre de store monopolers konkurrenceevne og profit. Det samme har Putin i Rusland brug for, det samme har borgerskaberne i Europa brug for. I disse år mister folkene mange steder i verden i stadig højere grad tilliden til deres regeringer og statsmagten – og den herskende klasse ser at en stærk militærmagt og militæralliance som NATO kan blive deres frelse.

USA bruger konflikten i Ukraine til at udvide NATO til hele Østeuropa, disciplinerer NATO alliancen og til at få NATO-landene i Europa til at rette ind under USA’s ledelse og formål. At de mener Big business ser vi militært, hvor USA optrapper og omgrupperer deres baser og opretter nye militærbaser i Norge og Danmark som led i deres egen strategiske og konkrete kontrol – også konkret ifht. Arktis og Østersøen. Diktatet de europæiske NATO-lande om at øge deres oprustnings- og krigsbudgetter skal styrke USA’s krigsindustri og krigsmonopoler – som eksempelvis det danske indkøb af F-35 kampflyene.

USA’s krigspolitik er rettet mod:

• at erobre de regioner og lande, der tidligere var under russisk indflydelse og indlemme dem i NATO
•  at omringe Rusland militært, svække det økonomisk for at forhindre det i at deltage som en magtfuld aktør i kampen mellem imperialistmagterne.
•  at øge NATO’s legitimitet, styrke alliancen internt og disciplinere de usikre allierede, som den tyske imperialisme, der har stærke økonomiske forbindelser med Rusland og Kina.
•  at rette et slag mod de europæiske landes handels- og energiforbindelser med Rusland. F.eks. med blokering af North Stream 2-gasrørledningen, for at svække konkurrerende stater og monopoler, der har behov for at modernisere deres industrielle base.
•  at skabe mulighed for at sælge gas, olie, våben og kampfly til Ukraine og EU-landene.

Ser vi på USA’s mål om at svække Ruslands position som Euroasiatisk magt, så har de systematisk arbejdet på at overtage den økonomiske og politiske kontrol over de tidligere Sovjetrepublikker og østeuropæiske stater, efter Sovjetunionens sammenbrud. Med alle de konsekvenser for befolkningerne, indbyrdes konflikter og krige det har medført. Det er også det lys de tidligere og nuværende krige i Mellemøsten og Europa skal ses i.

Den første Irakkrig i 1991 underminerede allerede i vid udstrækning Moskvas indflydelse i Mellemøsten. Den samme proces fandt sted i Balkan efter krigen imod Serbien i 1999 på Balkan. I 2001 etablerede USA i sammenhæng med Afghanistan-invasionen for første gang militærbaser i tidligere Sovjetrepublikker og markerede sig med tilstedeværelse i Centralasien. ⁱ

Ruslands imperialistiske politik er rettet mod:

• At sikre Ukraine som en fortsat stødpude mellem USA/NATO og sig selv i Europa og beholde sin position i som Euroasiatisk stormagt. Det er i forlængelse af det vi ser det helt aktuelle skridt med anerkendelsen af Donbass-regionen.
• At sikre gas- og olieledningerne gennem Ukraine, hvor en stor del af russisk gas- og olieeksport til Tyskland og Europa strømmer – dets vigtigste kilde til udenlandsk valuta. Og sikre sine øvrige gas- og olieledninger og transportveje.
• Sikre den russiske flådes hovedbase, Sevastopol, der er placeret på ukrainsk nationalt territorium og flådens adgang til Sortehavet.
• Udnytte USA’s aggressioner til at styrke sit forhold til Kina for at kunne konfrontere deres vestlige rivaler. De handler sammen på det økonomiske, politiske, teknologiske og militære område. Den aftale, som deres gigantiske monopoler på olie- og gasforsyninger har underskrevet, er en direkte advarsel til EU-lande, der i høj grad er afhængige af russiske energikilder.

Modsætningerne til EU og i EU

USA’s aggressioner i Europa handler også i høj grad om, at sikre at EU som en opkommende stormagt ikke løsriver sig for meget fra USA’s økonomi og greb. Vi ser EU handle både som en blok – i forhold til sanktioner, men også modsætninger, hvor de enkelte medlemsstaters økonomiske interesser kolliderer med USA’s. For at vurdere de enkelte landes standpunkter og handlinger gælder det som altid, når vi har med imperialistiske lande og magter at gøre – følg pengene hos de dominerende monopoler.

Dansk imperialisme

Danske monopoler og dansk imperialisme bestemmer dansk udenrigs-og krigspolitik. Det er der talrige eksempler på. Når danske regeringer lægger sig fladt ned for USA, er det ikke bare fordi de historisk er gamle venner. Der er i høj grad økonomi og danske monopoler bag. USA er de danske monopolers største eksportmarked. Samtidig er Kina på trods af USA’s handelsblokader blevet det femte største marked for dansk eksport. Kina er samtidig det land, hvor der arbejder flest mennesker på danske virksomheder i udlandet, nemlig mere end ½ million. Det er de samme monopoler som Danish Crown, Mærsk, Rockwool, Vestas, Grundfos, Lego, Jysk, Novo Nordisk, DSV, der eksporterer og investerer både til USA og Kina. Dansk Industri siger det meget ligeud: Dansk økonomi ligger hos USA i dag, men fremtiden ligger i Kina.

Det er ikke bare EU, men også dansk imperialisme der ømmer sig under USA’s diktat. Både DI og DA har været ude at advare om at de økonomiske sanktioner mod Rusland, der yderligere er i spil kan koste danske arbejdspladser. Og at en eskalering af krisen kan skade danske investeringer og erhvervsinteresser i Ukraine. Og så er der hele forholdet til Tyskland som den dominerende økonomi i EU, som yderligere spiller ind.

Vi skal dog ikke være i tvivl om, at det er USA-imperialismen, der svinger taktstokken lige nu og fortsat dikterer danske regeringer sine krav, hvad enten det er i Grønland, på Færøerne eller i Danmark. Eller at dansk imperialisme også har dyb interesse i den politik og krigsforberedelse og -deltagelse, den stat gennemfører.

Der er heller ingen tvivl om, at Mette Frederiksen socialdemokratiske regering har ventet på en så skærpet krise, som den vi ser nu, for at kunne offentliggøre regeringens hemmelige forhandlinger med USA gennem mere end et år om baser i Danmark.

Kampen mod krigstruslen og USA’s baser

Kampen mod krigstruslen skal rettes mod imperialismen og konkret mod ens egen herskende klasse og dens regering.

Det kan simpelthen ikke nytte noget som Enhedslisten gør, at man er imod krig, konfliktoptrapning og amerikanske baser og så samtidig støtter og har tillid til selvsamme regering, der lige præcis fører en sådan krigspolitik. Så støtter man i praksis regeringens politik, holder dermed bevægelsen mod USA’s baser, NATO – dansk krigsdeltagelse tilbage, så regeringen ikke behøver frygte nogen konsekvenser hverken fra Enhedslistens eller bevægelsens side. Kravet om ingen amerikanske militærbaser i Danmark kræver, at regeringen stopper sine forhandlinger med USA, punkt slut. Og at USA får den klare besked – Yankee go home, vi hverken ønsker eller vil tillade jer her.

Det er det danske borgerskab og den danske regering, der deltager i den optrappede konflikt gennem NATO, det er dem der øger dansk krigsoprustning og dansk krigsdeltagelse. Dem der vil tillade amerikanske baser på dansk jord, gøre Bornholm og andre steder i landet til oplagte bombemål i en krig. Der tillader fremmede magter at føre krig fra dansk territorium. Det er den danske regering og monopoler, der har opgivet dansk uafhængighed for at kunne beskytte deres rigdomme og ejendomsret til samfundsværdierne.

For os er det vigtigt at rette kampen mod dansk imperialismes egne krigsinteresser og handlinger – og gøre det konkret. Hvad enten de foregår i rammen af NATO, EU eller direkte underlagt USA-imperialismens interesser.

For os er det vigtigt, at kampen mod imperialismens krigstrusler kædes nøje sammen med hele den sociale og arbejderklassens kamp mod alle de forringelser som regningen for oprustning og krig medfører. At der stilles krav om at pengene skal bruges til sundhed, omsorg, uddannelse, til højere og lige løn, bedre arbejdsforhold. Det betyder både at have den side med – ”Ingen kanoner – højere pensioner” som Pantertanterne i Sverige, der protesterer mod de alt for lave folkepensioner, siger. Det betyder af fagforeninger, uddannelsesorganisationer og lign. må forholde sig aktivt mod krigstruslen og amerikanske baser i Danmark. Hvilket vi bl.a. ser i opbygningen af den norske bevægelse mod amerikanske baser i Norge.

Det skal afsløres og bekæmpes, at krig også betyder forringelse af arbejdsvilkår og rettigheder, sociale nedskæringer og indskrænkelse af demokratiske rettigheder i den ”sociale freds”, i det ”nationale fællesskabs” navn mod den ydre fjende der vil ødelægge ”alle vores værdier”.

Vi skal intensivere kampen mod imperialismens krigsforberedelser – mod dansk imperialismes skridt både på krigs -og på den sociale klassekamps side.

Almen snak mod krig, om nedadgående freds- og konfliktnedtrapningsspiraler forbliver tomme ord, hvis det skal foregå indenfor de imperialistiske alliancer som NATO og EU. Lørdagens demoer var vigtige, især at det blev foran den amerikanske ambassade og i Rønne på Bornholm, der er udset som en af placeringerne for US-baser – og Enhedslistens top skandaløse forsøg på benspænd bør huskes. En bred antikrigsbevægelse og en folkelig bevægelse mod amerikanske baser i Danmark kan hverken udvikles eller blive effektiv, hvis den hænges op diktater fra et af krigsregeringens støttepartier.

Der er brug for – og basis for – en bred folkelig bevægelse på et enheds-og aktionsgrundlag, der omfatter alle de kræfter og personer, der er mod etableringen af amerikanske baser i Danmark. Det er det vi i APK vil arbejde for samtidig med at vi gør hvad vi kan for at være med til at skabe en større bevidsthed omkring nødvendighed af den politiske kamp for en revolutionær vej ud af det kapitalistiske, imperialistiske system, der er årsagen til udnyttelse, fattigdom, sygdom, undertrykkelse og krig.

For arbejderklassen, ungdommen og folkene står der rigtig meget på spil – for der spilles hasard med vores fremtid for kold profit

i Magtkampen i Ukraine og Amerikas strategi for global overhøjhed

Hør oplægget som podcast

^