Norge: Regeringen flygter fra valgløfterne

I Norge har der hos mange været store forventninger til regeringsskiftet, hvor det socialdemokratiske Arbeiderpartiet indgår i regeringen. Men som Dagbjørn Skipnes fra KPml her fortæller, er det ikke det de får, blot en lidt kamufleret fortsættelse af den borgerlige politik. Rekordhøje elpriser, social dumping, nedskæringer i velfærd og EU- og EØS-tilpasning har været den borgerlige regerings varemærke. Alt dette fortsættes nu i store træk.

Dagbjørn Skipnes er talsperson for Kommunistisk plattform – marxist-leninistene

Revolusjon har spurgt talsperson for Kommunistisk plattform (KPml), Dagbjørn Skipnes om, hvordan han vurderer den politiske situation lige nu.

Vi møder kommunisternes talsmand dagen efter, at formanden for Stortinget har meldt sin afgang som følge af svindelafsløringerne. Dagbjørn Skipnes fyrer løs, allerede før vi når at stille det første spørgsmål:

– Mange har store forventninger til den nye regering efter otte år med Solberg-styret. Nu skulle det være ’almindelige menneskers tur’. Får vi alligevel bare mere af det samme?

Lige nu tror jeg, folk er rasende på den afgåede stortingsformand Eva Kristin Hansen (Ap/Arbeiderpartiet), der har fået lejet sig ind hos Trond Giske i Trondheim for at udløse støtte til pendlerbolig, siger Dagbjørn. – Til NRK svarer hun, at fejlen er, at hun har læst reglerne, men ikke sat sig ind i fortolkningerne af de enkelte regler. Nej, hun er ikke mindre begavet. Reglerne er ikke mere uklare, end politikerne selv har lavet dem. Det er Hansens, Ropstads, Gulatis m.fl. borgerlige moralske kompas, der er noget galt med, og det er et næsten samlet storting, der har gjort dette muligt.

Denne form for korruptionskultur er sammen med alle frynsegoderne en del af ’klasserejsen’, som løfter politikerne til et velfærdsniveau langt fra gennemsnittet af befolkningen. De løftes op i borgerskabet og bliver hurtigt en del af selve den herskende klasse uden nogen respekt for de mennesker, der har valgt dem. Samme respektløshed viser sig, når løfterne, som sikrede valgsejr, havner i skraldespanden nogle uger efter valget.

– Tror du ikke, der kommer en anden kurs, når Støre-regeringen får tid til at vende skuden mod bagbord?

Valget viste klart, at de fleste ønsker en venstredrejning. Desværre er det ikke det, de får, blot en lidt kamufleret fortsættelse af den borgerlige politik. Rekordhøje elpriser, social dumping, nedskæringer i velfærd og EU- og EØS-tilpasning har været den borgerlige regerings varemærke. Alt dette fortsættes nu, måske med nogle afbødende foranstaltninger. Dette sker, mens Oliefonden har nået astronomiske 12.000 milliarder norske kroner. Men disse penge er ikke beregnet til at blive brugt på velfærd, de blev i stedet generøst drysset ud over de rigeste i samfundet, virksomhedsejere, gennem coronastøtte.

Det var svært at forestille sig, at Ap/Sp skulle kunne fortsætte i samme spor som højreregeringen. Men så kom Hurdals-plattformen (regeringsgrundlaget for Jonas Gahr Støres regering bestående af Arbeiderpartiet og Senterpartiet o.a.), og valgløfterne blev nedtonet. Ap har åbenbart dikteret hovedlinjerne og fået opbakning for næsten alt i deres politik, og Senterpartiet har tilsvarende tabt. Det er nok at nævne Ullevål sygehus, Andøya lufthavn, vilkårene for opdeling af tvangssammenlagte kommuner og fylker (amter) osv.

Og så kom statsbudgettet. Der var mulighed for at vende velfærdsnedskæringerne fra Solbergregeringen, men det skete ikke. Her skæres der i alt fra feriepenge til forskning og fra boligstøtte til brillestøtte. Brillestøtten er et grelt eksempel. De fleste vælgere husker stadig, at dette var en af de 22 asociale nedskæringer, Ap fremhævede i valgkampen. Nu ser vi, at det faktisk ikke var meningen at gøre noget ved brillestøtten eller de fleste andre nedskæringer. Opskriften er en fortsættelse af de fleste nedskæringer og stigning i de asociale skatter. Ganske vist foreslår de en kortvarig reduktion af elafgiften på strøm, men det kompenserer ikke engang for den prisstigning, vi har fået på grund af England-kablet.

– Du nævner elpriserne, som ifølge analytikerne vil fortsætte med at stige, men det er vel markedet, som bestemmer og ikke politikerne?!

Jamen det er jo politikerne, der har valgt at lade vores strøm blive en vare. Det skete allerede i 1991. Nu har de også frasagt sig muligheden for at styre strømeksporten og strømflowet, kontrollen er overdraget til EU og energiagenturet ACER. Nye kabler betyder højere elpriser, i første omgang i Sydnorge. Ikke underligt, at folk er sure og forbereder protester!

Det har tidligere været en selvfølge, at drikkevand, strøm, uddannelse og en række andre basale samfundsbehov var offentlige opgaver. Dermed har det været muligt at styre elpriserne, skabe forudsigelighed og udholdelige forhold for både alle og industrien. Sådan er det ikke længere, efter at Stortinget lagde os ind i EU’s energiagentur ACER. Organisationen Nei til EU har lagt sag an mod staten. Det bliver spændende at se udfaldet. Hvor langt tør retssystemet gå i forsvaret af magthaverne, når de bryder Grundloven for at overføre suverænitet til EU? I sidste ende handler det om valg af politisk vej, og det afhænger igen af, hvor stærkt det folkelige pres bliver.

– Men kan Norge klare sig uden at importere strøm?

Norge er nettoeksportør af strøm, den udvekslingskapacitet vi har med vores nabolande var mere end tilstrækkelig allerede i 1993. Siden er den blevet fordoblet. Der er selvfølgelig ikke tale om at isolere landet, men at lægge eksport og import ind under national kontrol. Vi har heller ikke brug for de ulovligt opstillede vindmøller på rensdyrenes græsmarker på Fosen. De skal væk!!

Verden omkring os er desværre på vej ind i en energikrise. I Kina genåbner de nedlagte kulminer, men er stadig nødt til at lukke dele af industrien på grund af strømmangel. I EU ser det heller ikke meget bedre ud. For os kommunister er det ikke acceptabelt, at arbejdere efterlades i kulde og mørke, fordi elindustrien skal tjene groft på strømeksport. KPml har længe haft et klart krav om, at strømmen skal tages ud af markedet, men det ser stadig ud til, at vi står temmelig alene om dette. Jeg vil bare opfordre folk til at læse alt, hvad der står i Revolution om dette og tilslutte sig kravet om, at strømmen igen skal behandles som det, den er, en nødvendig samfundsopgave ligesom adgang til rent drikkevand.

– Du nævnte, at Ap støtter EU og EØS ligeså trofast som før, men vil SP ikke have en finger med i spillet?

Senterpartiet har accepteret, at EØS-aftalen er grundlaget for regeringens politik. Så handler det om formuleringer om, at det såkaldte råderum skal bruges mere aktivt, når det gælder jernbaner, rekrutteringsbureauer, taxabranchen osv. Men indtil videre har vi kun set flugt fra formuleringerne om at sikre national kontrol over energi- og naturressourcer og vigtig infrastruktur. Trafik- og kommunikationsministeren er allerede løbet fra løftet om at indlede forhandlinger med EU om at tage jernbanepakken ud af EØS-aftalen. Stop for konkurrenceudbud på Østlandet i denne omgang er godt, men ikke nok. Efter 2023 vil det ikke længere være muligt, hvis ikke jernbanepakken bliver taget ud af lovgivning og EØS-aftalen.

Det er kun folkelig modstand og kamp fra fagbevægelsen, der kan tvinge regeringen til at følge deres egne erklæringer.

– Nei-partierne SV (Sosialistisk Venstreparti) og Rødt havde vel under alle omstændigheder været for små til at få gjort noget ved EU-spørgsmålet?

Ja, men de kunne godt udnytte, at der nu er flere EØS-modstandere i Stortinget end nogensinde. Rødt og SV har protesteret mod angrebene på velfærden, men til syvende og sidst vil de stå bag en Støre-regering. Vi kommer snart til at se, hvor dyrt eller billigt SV sælger sig for at sikre flertal for statsbudgettet.

For Rødt er det ubelejligt, at SV står uden for regeringen og tager opmærksomheden. Interne stridigheder i Rødt mellem entertaineren Mimir Kristjánsson og Bjørnar Moxnes kan gøre det endnu værre, hvis det lykkes SV at fremstå som en ’principfast venstreopposition’ og stiller Rødt i skyggen.

Konklusionen er, at fortsat pres udefra mod politikerne er den eneste løsning, det gælder også over for SV og Rødt. Lad politikerne mærke raseriet mod EU og den EU-loyale politik!

– Der må vel være nogle, der er glade for den nye regering?

Selvfølgelig. Borgerskabet. Direktør i Norsk Industri og Arbeiderpartimedlem Stein Lier-Hansen udtalte om finansminister Trygve Slagsvold Vedum, at ”nu har han indset, at valgkampen er slut, og at det er noget andet, det handler om i egentlig politik”. Sådan beskrev han Vedums udsagn om, at der ikke var planer om at gøre noget ved rekrutteringsbureauerne.

’Vi lover en større rengøring i det norske arbejdsliv for at sikre faste, fuldtidsstillinger med norske løn- og arbejdsvilkår’, fastslog Støre i Stortingets højtidelige åbningstale. Ja, det ville have været noget, men bortset fra kosmetiske tiltag og gode intentioner bliver det skralt. LO er nødt til at brumme lidt, men kommer sandsynligvis til at frede Ap-regeringen alligevel.

– Kan vi i det mindste håbe på en mindre aggressiv krigsretorik og et nej til amerikanske baser?

Mit svar er desværre nej. Oprustningen fortsætter som hidtil, selvom retorikken måske bliver mildere. Ap og Sp har sværget loyalitet over for NATO, og forsvarsminister Enoksen har allerede været i Washington og underskrevet nye aftaler. Sp er i bedste fald imod nye missioner i udlandet. På den anden side er Sp mindst ligeså ivrige som Ap efter at stationere endnu flere amerikanske og britiske styrker i Norge.

Den næste kamp står om baseaftalen med USA, hvor den forrige regering gik med til at lade fire baser i Norge blive amerikansk territorium. Ja, faktisk! Hvis Sp accepterer denne aftale, er al partiets snak om vilje til at forsvare det nationale selvstyre reduceret til tom snak. Hvis SV og Rødt har rygrad, stiller de et nej til baseaftalen som betingelse for yderligere at støtte regeringen. Så må Ap og Sp søge støtte fra Fremskrittspartiet og Høyre, og dermed afklæde hele myten om en ’ny kurs mod venstre’.

Oversat fra Regjeringen flykter fra valgløftene
Revolusjon, Norge

KPml er som APK medlem af den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer, CIPOML


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater