”Når fagforeningen ikke vil, må vi komme nedefra” – interview med sygeplejerske Mette Vestergaard Jørgensen

KPnet har talt med sygeplejerske Mette Vestergaard Jørgensen, der gennem 21 år har været ansat på Odense Universitetshospital som basis sygeplejerske på en hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling. Mette har ved arbejdsnedlæggelserne i Odense stået frem som de strejkendes talsperson. Hun slår fast, at kampen for at redde det styrtblødende sygehusvæsen må – og vil – fortsætte og allerhelst udvides til alle grupper af offentligt ansatte. Interviewet er lavet inden regeringens og støttepartiernes ‘vinterpakke’, men Mettes korte kommentar lyder: Der kom lige en vinterjakke, en lappeløsning. De tror vi bliver for håndører!

Mette Vestergaard Jørgensen – screendump fra TV2-video fra morgenstrejken d. 29. november på OUH. Flere faggrupper deltog udover sygeplejerskerne –  bl.a. SOSU-assistenter og læger

I interviewet får vi først et indblik i dagligdagen i det hårdt beskårne sygehusvæsen, og Mette kommer herefter rundt om en række spørgsmål, som – Vi siger Nej til ekstraarbejde her fra og længere end til juleaften – Hvorfor ’den danske model’ er ubrugelig – At fagtoppen ryster på taburetterne – At sygeplejerskernes kamp også er kvindekamp – At sygeplejerskerne bliver snydt for deres sølle 5% – At man må organisere sig nedefra, når fagforeningen ikke vil – At det aldrig kan være en løsning at stjæle sygeplejersker fra andre lande – At der først skete noget, da sygeplejerskerne blev overenskomststridige – og at snebolden kan komme til at rulle når alle de andre grupper ser det nytter at sige Nej.

Interview med Mette Vestergaard Jørgensen

KPnet: Hvordan er situationen på sygehuset i Odense?

De 21 år jeg har været her er der bare blevet skåret og skåret. Da jeg startede var vi 100 sygeplejersker til at lave det arbejde vi i dag er 74 til. Det har været en voldsom udvikling. F.eks. er vi her på afdelingen gået fra at være 3 til kun at være 2 på en nattevagt.

Og om et par år flytter vi ud på et nyt OUH. På trods af demografien, hvor vi bliver flere ældre og flere syge er der nogle DJØF’ere der har beregnet, at man kan lave kortere indlæggelser med flere ambulante behandlinger, så 1250 sengepladser kan skæres ned til 750. Det har ikke rigtigt været ude i pressen, men det er planen.

Lignende ting skete, da hospitalerne i Aarhus blev lagt sammen til AUH (Aarhus Universitetshospital). Det var skammeligt hvad der skete i Aarhus. De blev pålagt at spare 8% fra første dag. Det førte til store krisemøder, og folk flygtede.

Jeg har altid haft mine tvivl, men fik blot at vide ”Du er negativ”. Men hvordan ind i h…. kan det nogensinde passe?

De vil have flere patienter sendt hjem og ud i hjemmeplejen. Men hjemmepleje sygeplejersker er ikke specialiserede, og alligevel skal de kunne klare det hele. I dag er der mange sygeplejersker der flygter ud i hjemmeplejen, lokket af den højere løn, som fagforeningen har forhandlet hjem her. På grundlønnen får de 4000 kr mere om måneden, samtidigt med at det er dagsarbejde. Det hedder sig, at du her står mere alene uden en læge i ryggen. Vi står nu også ofte alene uden en læge, da de opererer det meste af tiden.

Det er syge mennesker vi arbejder med, de tåler heller ikke tempoet. Allerede nu bliver mange opereret i dag og sendt hjem i morgen. Selvfølgelig skal det ske så hurtigt som muligt, men i dag er omsorgen skåret væk, der er ikke tid til den.

De nyeste passer de sygeste

Den ene Thorax-afdeling er allerede skåret ned fra 21 sengepladser til 10, og aldrig har der været så stor udskiftning i sygeplejersker som nu. Nu er den tidligere afdelingssygeplejerske her gået ned med stress, og ledelsen af hele afdelingen er lagt ind under en anden afdelingssygeplejerske, som nu pludselig står med to afdelinger og en kæmpe stor personalegruppe. Og god ledelse er helt afhængig af at afdelingslederen kender den enkelte sygeplejerske virkelig godt.

Hos os holder vi skindet på næsen, men alligevel har vi mistet 10 af de gamle garvede sygeplejersker, og vi står med 10 helt nyuddannede sygeplejersker, der først skal lære. Situationen er den, at de nyeste passer de sygeste. Men en sygeplejerske er ikke bare en sygeplejeske. Nej, det er som at køre bil, når man har kørekortet skal man først til at lære det.

De udnytter også vores fleksibilitet. Jeg selv kæmpede længe for at få lov til at gå fra 32 timer til en 37 timers arbejdsuge. Det tog mig 10 måneder at få igennem. De har brug for vores fleksibilitet, hvor vi er lettere at rykke rundt med når vi ikke har fuld tid.

Vi er især bekymret for intensivafdelingerne, og den danske befolkning bør være bekymret. Der er 750 pladser på landsplan. Hver intensiv patient har en sygeplejeske på vagt i døgndrift, og nyopererede efter store operationer skal minimum være på intensiv i 24 timer. Men der bliver allerede slækket på det, når der ikke er plads. Det kommer til at betyde dødsfald, der kunne have været undgået. Vi har i Odense omkring 20 pladser, og vi havde for nylig et tilfælde, hvor en patient, der burde have været på intensiv blev overflyttet til os pga pladsmangel og ikke kunne overvåges eller behandles med ilt, som han burde. Det førte til at flere af hans organer satte ud og han var ved at dø flere gange i løbet af natten. Men det var umuligt at være hos ham konstant, da vi kun er 2 på nattevagt til 20 patienter.

Vi får ikke engang overenskomstens 5% stigning

Se bare på vores overenskomst. De 5% lønstigning vi stemte Nej til er allerede svundet ind til 4% pga reguleringsordningen. I følge reglerne må vi i det offentlige ikke være ’lønførende’, og det betyder, at de ekstra tillæg nogle har fået bliver modregnet for alle. F.eks. blev man lovet 15.000 kr ekstra, hvis man lod sig plukke ud til at passe covid-patienter. Efter skat var det omkring 700 kr, om måneden for at stå til rådighed helt uden arbejdsplan.

Jeg var sikker på de ville snyde os, og det gjorde de. For det første måtte afdelingerne mangle dem der blev taget ud, uden kompensation. Nogle mistede også hele bonussen, fordi de manglede nogle få arbejdstimer. Nogen tjente lidt mere, men tillægget blev modregnet hos os alle sammen.

De 5% lønstigning over 3 år kommer til udbetaling lidt efter lidt, og indtil nu er 5% allerede blev ændret til 4%. Den første omgang med 500 kr i lønstigning blev ændret til under 100 kr.

Så bliver vi altså til ’sure gimper’.

Vi stod med de røde faner til overenskomsten, men ’den danske model’ er til at lukke op og skide i. Jeg kan ikke se nogen logik i at forhandle lønnen i procent, det er kun dem i toppen der får noget ud af det. Vi får aldrig udlignet noget som helst. Os menige nede på gulvet skal have noget mere.

Der er også kun en fastsat ramme fra Christiansborg, der reelt er vores arbejdsgivere. Og så laver de oven i købet et regeringsindgreb – det var en svinestreg ud over alle grænser. Og her står vi, sammen med lærerne. Den danske model er kun til for at sikre at udgifterne ikke løber løbsk.

Hent bare nogle sygeplejersker i Polen”

Hvad er din holdning til nogle af de udspil der er kommet – hvad er problemerne i dem?

Et af de forslag der kommer fra f.eks. Berlingske er at man bare kan importere nogle sygeplejersker i Polen. Men der er mange ting at sige til det.

Bare at hente dem i et andet land er umoralsk, mangel på sygeplejersker er et problem over hele verden, det er ikke kun et dansk problem. Det skulle man have taget ansvar for for 20 år siden, men det har man ikke gjort. WHO vurderer, at der på verdensplan vil mangle omkring 5,7 millioner sygeplejersker i 2030. Da vi strejkede i 2008 sagde vi, at det her går galt, men de sparede yderligere.

Skal vi så tømme et land som Filippinerne for sygeplejersker? Skal folk der bare dø – så vi kan overleve?

Danske sygeplejersker flygter til Norge. I Tyskland var der store demoer for højere løn.

Der er også andre problemer med at importere sygeplejersker fra Filippinerne eller Polen – det er ikke bare guld og grønne skove. De kommer fra en anden kultur og kan ikke aflæse patienterne på samme måde. De kan ikke ’bare lige blive lært op’. Det har vi f.eks. set på de vestjyske sygehuse, med udenlandske læger. De taler kun gebrokkent dansk, og det bliver den danske sygeplejerskes opgave at oversætte mellem lægen og patienten. Og vi har set eksempler på at der er sket fejl.

Vi siger også Nej til ekstraarbejde her fra og længere end til juleaften, vi vil have mere på grundlønnen. Fagforeningen siger: I må tage tillæg, men det finder vi os ikke i længere. Som en sjov detalje kan jeg fortælle, at på en 20 år gammel lønseddel kunne jeg se, at nattillægget var på 56 kr. Det var det også stadigvæk på min nyeste lønseddel.

Jeg elsker mit job, men jeg hader mine arbejdsvilkår. Her går nyuddannede ned med stress og i tilgangen til alle velfærdsfagene er der et fald på 20%.

Det er også kvindekamp

Det her er også en kønskamp. De pårørende skal gøre mere for de ældre. Og hvem er ’de pårørende’? Det er kvinderne.

Da min mor kom ud på arbejdsmarkedet fik man at vide, at samfundet ville tage sig af børn og syge. Men hvad sker der nu – de vil simpelthen have at kvinder arbejder gratis. Der er ikke ligeløn i Danmark, ikke lige forhold. Vi tager rengøringen, børnene, familien. Du får ovenikøbet også din svigermor at tage dig af. Det er os kvinder der står med den. Man bliver vred – vi viser samfundssind, men hvor længe kan vi holde til det?

Og hvad er det for et signal til vores pigebørn – I er ikke ligeså meget værd.

Vi kom først på dagsordenen da vi blev overenskomststridige

KPnet: Du sagde meget klart ved arbejdsnedlæggelsen d. 29. november, at ”Vi bliver ved til vi ser et resultat”. Hvad er jeres næste skridt på landsplan?

Lige nu arbejder vi med at påvise det utopiske i påstanden om, at der ingen steder har været opsigelser d. 30. november. Vi ved de sminker tallene, og journalisterne har også spurgt forkert, de bør ikke spørge ind til opsigelser præcist d. 30. november, for de er kommet stille og roligt gennem hele november – for at det ikke skal kunne kaldes ’kollektiv opsigelse’. Fordi det kan have store konsekvenser for den enkelte. I 1995 blev man truet med bod på op til 16.000 kr pr. næse. Men facit er, at det styrtbløder ud fra det danske hospitalsvæsen – kollektivt eller ej.

Der har været opsigelser – og under alle omstændigheder er vi godt tilfredse med aktionen. Det var en protest der har givet opmærksomhed på situationen, og det var meningen. Mange siger op hele tiden for at få bedre arbejdsvilkår, men det er ingen løsning for sygehusvæsenet.

Vikarbureauer og privatisering er ingen løsning, det er dobbelt så dyrt, og for at et sundhedsvæsen skal kunne fungere skal man kende sit område. Som vikar ved du ikke engang hvem du skal spise din frokost med i dag.

Lige nu er der panik i regionen, men regeringen ser ud til at tage det helt roligt. Regionen er et underligt mellemled, så regeringen kan skubbe ansvaret fra sig.

Jeg tror også DSR har fået et chok over vores Nej og over hvor høj stemmeprocenten var.
De frygter at vi trækker alle de andre grupper med, hvis nu vi alle sammen står sammen og kigger på den danske model. Og vores Nej blev meget stort i anden omgang. Her var det også kun sygeplejersker i kommuner og regioner der kunne stemme. I første omgang var også de privatansatte med.

Min holdning til fagforeningstoppen er, at de skal væltes hele bundtet og smides ud til højre. Lige nu ryster de på deres taburetter. Mange melder sig ud af DSR, og mange diskuterer om vi skal danne en ny fagforening som modsvar. Jeg er stadig med i DSR, så jeg kan råbe højt og sige ”Hvad har I tænkt jer?”

I Fredericia i 2018 sad vi 11.000 tillidsrepræsentanter sammen til et stormøde, men ’musketér-eden’ holdt kun til den blev bombet af Dennis Kristensen. Hvis SOSU’erne, pædagogerne, socialrådgiverne og alle de andre grupper nu ser at det nytter at sige Nej, så ruller snebolden.

Vi kom først på dagsordenen da vi blev overenskomststridige, men nu ved alle danskere lige pludseligt, at sygeplejersker har travlt.

Efter regeringsindgrebet forventede de, at vi bare gik tilbage til arbejdet, ligesom i 2008. Men det gjorde vi ikke. Der har facebook gjort en verden til forskel, vi har kunnet danne grupper og kunnet samle os, vi har kunnet få kontakt over hele landet. Men facebook er kun den ene side – vi har også lavet aktioner. Når fagforeningen ikke vil må vi komme nedefra.

Se også

Coronavinterpakken – endnu en provokation
KPnet 6. december 2021

Fagtoppen vil overarbejdspenge – ikke kamp for lønløft
KPnet 2. december 2021

Partiets arbejde i arbejderklassen, på arbejdspladser og i fagforeninger

29. november: Arbejdet blev nedlagt på sygehuse over hele landet
KPnet 29. november 2021

Interview med Mette Vestergaard Jørgensen
TV2 29. november 2021


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater