Fagtoppen vil overarbejdspenge – ikke kamp for lønløft

Ord som ”vanvid” og ”tredje verdenskrig” bruges af forbundsforkvinder til at beskrive den katastrofe, det vil være for dem, hvis det lykkedes sygeplejersker at sprænge den fastsatte lønramme. Nu hvor regeringen vil forhandle en hjælpepakke til sundhedsvæsnet.

Af Dorte Grenaa, Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

Regeringen er hårdt presset af den store opbakning til sygeplejerskernes månedlange kamp, der er gået fra ren lønkamp til at forbedre forhold for ansatte og patienter på hospitalerne og i sundhedsvæsnet. Det bliver stadig sværere for den socialdemokratiske regering at vende ryggen til og give corona skylden for års nedskæringer og lavtlønsdiktater. Nu hvor sidste måneds valgkamp er ovre træder hverdagens nedskæringspolitik frem igen i regioner og kommuner. Mette Frederiksen & Co har sat en diffus ”vinter coronahjælpepakke” til forhandling på finansloven. Og støttepartierne klapper i hænderne: Nu rykker det.

Men selv en så tam afledningsmanøvre har fået fagtoppen helt op i det røde felt. Et lønløft til sygeplejerskerne er både vanvid, kortsigtet og populistisk, siger Fagbevægelsens Hovedorganisations forkvinde Lizette Riisgaard. Det vil udløse ”en tredje verdenskrig” i den offentlige sektor, siger FOA-formanden Mona Striib.

Hvorfor? Fordi de er bange for det vil brede sig? Fordi de ved, at de sidder på toppen af en gryde, der er ved at koge over med medlemmer, der ikke længere kan blive ved med at klare eller længere vil finde sig i de umulige forhold. Fordi de ved, at det de får deres milliongager for, er at holde medlemmerne i ro og få dem til at acceptere regeringens og arbejdsgivernes diktater indenfor den danske models rammer. Fordi de ved, at det i den grad vil udstille deres egen klassesamarbejds- og nederlagspolitik, hvis medlemmer, der vælger at stå fast og kæmper for deres krav, opnår resultater. Fordi det vil sprænge den lønramme ved OK21 de selv står som garanten for.

Resultatet af de aktionerendes måneder lange kamp må ifølge FH ikke blive, at man kan kæmpe sig til forbedringer udenfor OK og de fagretslige rammer. Især ikke når det er i hele den offentlige sundheds-omsorgs- og uddannelsessektor den er hel gal – med lavtløn, uligeløn og alt for pressede arbejdsforhold. Andre grupper kunne blive inspireret til at gøre det samme.

Hvad foreslår de så?

Mere af samme skuffe – trepartsforhandling om overarbejde og midlertidigt tillæg.

Midlertidige overarbejdspenge til ansatte der i forvejen er alt for hårdt presset på arbejdstid og overarbejde. Som har sagt nej til det. Som laver arbejd-efter-reglerne aktioner. Aktioner som samme fagtop saboterer med trepartsaftaler om såkaldt ”frivilligt” overarbejde.

Fagtoppen mener det skal gælde alle grupper. Altså ikke bare en dårlig løsning kun for sygeplejerskerne, men komme alle faggrupper til skade. Det er deres løsning på et så alvorligt problem!

Sammen med regeringen og arbejdsgiverne nægter de fortsat arrogant at tage alvorligt, hvad der nu er blevet sagt i månedsvis, ja årevis. Der mangler personale, der mangler ansatte og det vil kun blive værre hvis ikke løn-, arbejds- og uddannelsesforhold får et varigt, reelt løft.

Det er klart, at alle lavtlønsgrupper indenfor sundheds-omsorgs-og uddannelsesområdet – pædagoger, sosu-assistenter og hjælpere, rengøring, køkken – at alle grupper skal have løftet deres løn-og arbejdsforhold. At det er en fælles sag på tværs af fag.

Det får de kun ved at afvise regeringens og fagtoppens splittelsesforsøg og luskede midlertidige småpenge. Der skal en konkret plan for løsningen af løn-, arbejds- og uddannelsesforhold på bordet. Kampen for at sikre dette og sprænge de økonomiske rammer fortsætter. Det er hverken lykkedes regeringen, arbejdsgiverne eller fagtoppen at lægge den ned. Tværtimod, hver gang de kommer med arrogante udfald, så stiger vreden og flere kommer til.

Det er en god situation at udvikle den videre fælles bevægelse i og fortsat opbygge solidariteten nedefra.

I APK har vi en klar holdning til at den fortsatte kamp må udvikles på en klassekampslinje og i modsætning til Socialdemokratiets og fagtoppens klassesamarbejde, der ikke vil forandre noget.

Læs her Partiets arbejde i arbejderklassen, på arbejdspladser og i fagforeninger