Anette Buur: Vold mod kvinder – vi skal kunne tro på forandring

Hvorfor er vold mod kvinder så stort et problem, og hvad gør vi ved det? KPnet har talt med Annette Buur, der er en af oplægsholderne på Kvinder i Kamps 8. marts. Mødet bliver holdt online og alle er velkomne.


Vold mod kvinder er en del af dagligdagen, den er endda stigende. Hvad er det der sker?

-Kvinder er socialiseret til at tilgive, give en chance til, til at nedtone og neutralisere i et større omfang end mænd er og kan derfor risikere at blive alt for længe i et parforhold, der kan udvikle sig farligt. Så snart du føler dig utryg, så kom ud. Du må gerne stole på din egen vurdering – for bliver du, kan “vinduet” i hvilket du kunne forlade situation uskadt, blive lukket.

Annette fortæller, hvordan mænds vold mod kvinder kan udvikles gennem en længere optrapningsfase med forskellige trin, før der kommer fysisk vold, og senere med en acceleration af volden.

-Det kan starte med materiel vold – det er altid dine ting der går i stykker, aldrig hans egne. Der tegner sig et mønster, det er min lampe, min tallerken der falder på gulvet. Der kan også være økonomisk vold: manden sørger for du bliver fattig, det er din opsparing der bliver brugt til flyverdragten til den lille. Ham der skal have ordnet sine tænder. Din kassekredit der bliver overtrukket, når der kommer en uforudset udgift.

-Havde jeg vidst tidligere, at materiel og økonomisk vold eksisterede og var voldsformer, så havde jeg været bedre hjulpet dengang. Men det lærte jeg først efterfølgende, fordi ingen kan lide at tale om voldens udøver.

– Ofre for partnervold omtales som svage eller sårbare, men de har alle været stærke, dem jeg har mødt. Ofte kommer kvinden ind i en rolle hvor hun føler hun skal drage omsorg for manden. Når han slår opfattes han på grund af sin tydelige frustration, som en ’plaget’ mand, en mand der skal hjælpes og tilgives.

-Jalousi er oftest en komponent i det voldelige forhold, et af trinene i optrapningen. En mand kan give en kvinde forbud mod at gå ud og møde venner. Det er unfair at hun har venner, når han ingen har. Kvinden føler medlidenhed og bliver hjemme….eller hun går alligevel og får konsekvenserne at føle bagefter. Måske i ugevis.

Næste gang siger hun nej tak til invitationerne: det blev for dyrt efterfølgende.

-Mange af de samme psykologiske mekanismer kan også gøre sig gældende ved partnervold fra kvinde mod mand, men rent strukturelt er det anderledes fordi den voldelige kvinde i langt højere grad er en undtagelse OG fordi den reelle fysiske fare simpelthen ikke er til stede i samme grad som ved vold fra mand mod kvinde.

Hvordan ser du på de positive mulighederne ved terapi til voldsudøveren?

-Efter min helt personlige mening er det sjældent at problemer med vold i parforholdet kan løses i terapi. Det kræver en enorm bevidsthed og vilje fra mandens side. Det er trods alt lettere at være hammeren end at være sømmet – og volden virker jo: På kort sigt løser den de aktuelle problemer for udøveren.
Parterapi kan sågar blive en udløser for vold, fordi udøveren føler sig under anklage og lægger skylden herfor på sit offer, eller hævder at partneren “rotter sig sammen” med terapeuten.

Hvordan er mulighederne for at komme ud af et voldeligt forhold?

-At være udsat for vold flytter ens grænser. Efter en periode er man måske glad, hvis der bare er lidt mindre vold, hvis volden ikke eskalerer. Stilstand føles som fremgang. Men det er farligt.
Buret bliver mindre for hver gang du tilpasser dig.

-Det er meget vigtigt, hvis man er udsat for vold, at være bevidst om de trin der er i voldsudøvelsen. Ser man på mord på en kvindelig partner har alle mændene typisk bevæget sig gennem 8 faser i en optrapning hen mod mordet. De har også som regel også en forhistorie med vold mod eller stalking af kvinder.

-Volden optrappes, når kvinden vil forlade manden og i perioden lige efter hun har forladt voldsudøveren. Her kan stalking sætte ind og statistisk set er hun i størst fare i det følgende år efter bruddet er besluttet. Det er ikke uden årsag, at en voldsramt kvinde kan frygte hvad der sker, hvis hun rejser.

-Lovgivningsmæssigt tager man stalking lidt mere alvorligt nu end tidligere, mens forældreansvarloven peger i den modsatte retning. Her bliver kvinden tvunget til at udlevere børnene til samkvem med en voldelig mand. Loven tvinger kvinden til at samarbejde med en voldsmand. Bliver børnene ikke udleveret til manden kommer fogeden i værste fald og gennemtvinger samværet. I bedste fald ser man fra forvaltningens side kvinden som et problem fordi hun “ikke samarbejder”.

-Idéen om ”at en voldelig partner kan være en god far” holder ikke. Man er aldrig en god far, når man udøver vold mod mor. Og mor bliver en dårlig mor mens hun er under det pres som en voldelig mand udgør: Du bliver en meget sjovere og bedre mor når du er ude af presset.

Men gennem samværsreglerne fortsætter volden ofte by proxy, fx gennem børnene, der bruges til at lægge pres mod kvinden – eller manden sender måske bekymringsbreve til alverdens instanser, stiller krav om mere samvær osv. Kvinden må konstant møde op til indkaldte møder, hvor han så måske ikke engang møder op selv.

-Systemet tillader det.

Annettes råd til kvinder der bliver udsat for stalking lyder: Kontakt Dansk Stalking Center, de kan hjælpe dig. Kontakt politiet, de har medarbejdere med stalking som deres ansvarsområde og få deres råd. Anmeld hver eneste tilfælde af chikane, eller forlang at der bliver optaget rapport i de tilfælde hvor episoden ikke kan “bære” en anmeldelse. Det er vigtigt at du kan dokumentere forløbene.

-På et tidspunkt kan der så komme et tilhold. Den nye stalkinglov har gjort det nemmere at opnå tilhold. Det bliver ganske vist ofte brudt, men for nogen mænd har det en virkning, at et andet menneske/en lovgivende instans/en mand i uniform siger det ikke er i orden.

Et andet råd fra Annette lyder:

– Ring til Landsforeningen af kvindekrisecentre. Der sidder rådgivere døgnet rundt, der kan hjælpe med råd og med at vurdere om din situation er så farlig at du har behov for assistance eller for ophold på et krisecenter.

Men hvorfor udsættes kvinder for vold fra mænd?

-Grundlæggende, fordi vi lever i mandsstyret klassesamfund med privat ejendomsret. Kvinden og børnene bliver en del af mandens ejendom. Han skal have kontrollen over dem. Det betyder naturligvis ikke at alle mænd er voldelige, men mænds vold – mod kvinder OG mod andre mænd – og uligheden er en af patriakatets byggesten. Klasseforholdene bliver normdannende for alle i samfundet.

-Volden bliver også forstærket i tider med reaktionær politik. Bare se på diverse “tænketanke” og deres beregninger på hvordan kvinder er en udgift for samfundet og alt pølseævlet om det feminiserede samfund der er til skade for mandlige mænds mandlighed. Alle de ulønnede arbejdsopgaver som traditionelt pålægges kvinder bliver samtidig italesat som værdiløse – og så er der ikke langt til at kvinderne også er det. Dehumaniseringen starter volden.

-Samfundet værdisætter mennesker, og det sætter bare mandens bidrag og mandens rolle højere end kvindens. Det er normer vi lærer fra starten: Det er fint at være en drengepige, ikke så fint at være en tøsedreng.

-Det gælder også den økonomiske status. Som produktionsgartner med mange års erfaring er jeg dødtræt af at se hvordan en nyansat ufaglært mand uden erhvervsrelevant erfaring, får en løn der kan være højere end min – og hvor tårnhøjt den traditionelle mandlige ’grå’ anlægsgartner regnes i forhold til den kvindelige planteskolegartner. Fag bliver lavere lønnet, når der kommer flere kvinder i faget.

-Og kvinder får børn, går på barsel, vi straffes økonomisk af at få børn, for vi får et løntab vi aldrig genvinder. Når mænd får børn får de ofte et løntillæg efterfølgende, fordi den gamle tradition siger, at de regnes som forsørgere, mens kvindens løn er “lommepenge”

Kvinder, der får børn, mister i hele deres livsindtægt, således også i deres pension. Oven i købet blev det for ti-femten år siden det indført ved lov, at man ikke længere skal dele sine pensioner ved skilsmisse. Det er i praksis fattiggørelse af kvinder med børn.
Reproduktionen tæller ikke, men arbejdskraften springer altså ikke fiks og færdig ud af en kampesten.

-Det er gængs at fra man er 17 til 50 år bliver der spurgt ind til børneplaner under en jobsamtale, uanset dette ikke i årevis har været lovligt.

-Og derefter skal jeg hilse og sige, at man efter de 50 risikerer at blive spurgt om man så har børnebørn, der skal passes under sygdom! Arbejdsgivere spørger aldrig manden om de ting. Børn – og senere børnebørn – bliver lagt kvinderne til last i en jobsøgningssituation.

-I forbindelse med graviditet og barsel ser vi ofte at vold starter eller at allerede påbegyndt vold eskalerer eller skifter til en mere skadelig form, hvor den voldelige mand bliver trigget til en større trang til kontrol. Fysisk vold bliver ofte intensiveret her, eller udløses her for første gang.

I forhold til børnene er den voldelige mand ikke nødvendigvis voldelig mod de små børn. Dette ses, og har da ofte fatale konsekvenser for barnet, men det er ikke mit indtryk at det er almindeligt. Først når de bliver lidt større og får mere vilje skal de ’rette ind’, være stille, være lydige, og han kan blive voldelig overfor dem.

Mange gange bliver kvinden medvoldsudøver i denne situation. For at undgå konflikter tysser hun på børnene, skændes med børnene, for at få dem til at holde kæft eller i et forsøg på skadesminimering, hvor hun, men ikke børnene ved, at “hammeren falder” hvis ikke hans ønsker øjeblikkeligt efterkommes: Han sætter spillereglerne og straf falder vilkårligt. Løfter brydes fordi børnene ikke har ’opført sig ordentligt’, ikke ud fra hverken aftalte regler eller logik.

-Børn kommer til verden i den tro at verden er retfærdig, men den tro ødelægges af de vilkårlige regler og straffe som kommer i en voldsramt familie.

Hvordan går vi op imod den rolle som kvinder bliver sat i i det kapitalistiske samfund?

-Hvis vi stopper med at kæmpe har vi tabt!

-Der er to sider, hvor vi må kæmpe: vi må styrke os selv og også ændre samfundet.

-Som enkeltpersoner må kvinder i første omgang holde op med at holde mund: en feminist er en kvinde der fortæller sandheden om sit liv. Det rykker faktisk ufatteligt meget. Vi skal fortælle om de ulige forhold, opdrage vores sønner og døtre til at se uligheden. Man kan ikke bekæmpe et problem der er usynligt.

-Med metoo-bevægelsen blev tingene sagt offentligt.

-I min mors tid, da hun arbejdede på rådhuset, advarede kvinderne hinanden mod Den Vandrende Hånd – den mandlige ansatte man ikke skulle komme for tæt på.

Nu bliver det sagt offentligt og Den Vandrende Hånd og hans brødre i ånden oplever for første gang i sit liv, at deres handlinger får konsekvenser for ham selv.

-Vi må åbne munden og tale sandheden. Popularitet er heldigvis ikke et mål i sig selv.

-Vi må tro på det, som kvinder fortæller, tro på at ’den flinke fyr’ faktisk kan finde på at gøre det der bliver fortalt. For det kan han. Ingen har kræfter til at være et røvhul hele dagen og alle har brug for et sted hvor de er ‘den flinke fyr’ og ‘den pæne mand’

-Vi skal kunne tro på forandring. Normalisering af kvindeundertrykkelse fastholder os i partnervold. Man mister fantasien og troen på at forandring kan være til det bedre, på samme måde som man bliver i et dårligt arbejde af skræk for at miste sin økonomiske overlevelse.

-Enighed gør stærk. Vi kan være små tuer, der kan vælte møglæs. Organisering og solidaritet kan give styrke. Jeg er stor fan af kvindenetværk, officielle som uofficielle. Styrken er enorm når den ene efter den anden rejser sig og hæver røsten.

-Vi kan hverken styrte patriarkatet eller spise de rige alene. Men sammen kan vi.

Læs også
“Grønland har mange stærke kvinder” – interview med Aaja Chemnitz Larsen
KPnet 4. marts 2021

Hør mere fra Annette Buur og en række andre kæmpende kvinder med noget på hjerte – kom med til 8. marts på nettet:

Kvinder i Kamp holder 8. marts – Alle er velkomne!
Styrk kvindesolidariteten – fælles kamp på kvindernes internationale kampdag

Gademøde kl 16-17 i København og et online møde kl 19. Alle er velkomne!

GADEMØDE KL. 16-17
på Runddelen på Nørrebro lige ved hvor Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet på Jagtvej 69.

Ditte, tillidskvinde sygeplejerske

Lizette Lassen, Tid til fred-Aktiv mod krig

Birgit Søderberg Hansen, tidl. Forstander for kvindehjemmet i København og formand for landsorganisationen af kvindekrisecentre

Susanna Dyre-Greenside, forkvinde for Folkebevægelsen mod EU

Jordmorstuderende

Ayat, palæstinensisk kvinde

Hilsen fra Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem for grønlandske IA

Marie Herget Christensen– Kvinder i Kamp

Sevgi Kurt, SOSUhjælper

Sang og musik ved Lizette og Esben Just

Se begivenhed for gademøde


AFTENMØDE ONLINE KL 19-20

Se begivenhed og tilmeld dig aftenmødet her:

Program

Marie Blønd – Talskvinde for forældrebevægelsen Hvor er der en Voksen

Ulla Bertelsen, medstifter af Kvindemuseet, Århus

Lisbeth Sand, den sociale bevægelse, Randers

Mette Julie Theilsborg – Tillidsrepræsentant i 3F, Ølstykke

Marie Herget Christensen, Kvinder i Kamp, København

Latifah Es, SOSUasssistent i Assens, TR suppleant

Trine Steen, blogger Proletarprinsessen, Ålborg

Annette Buur, kvindeaktivist, gartner, Skanderborg

Sang og musik ved Lizette Lassen

Deltag i digitalt møde kl.19-20

Kontakt til Kvinder i Kamp:
Marie Herget og Lisbet Bonde 60622366

SE KVINDER I KAMPS FACEBOOK

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater