Næsten hele postkassen er dækket af et stort klistermærke: UD AF EU!

Nede i hjørnet står der med ganske små bogstaver: Carsten Rasmussen.
Jeg er i Bogense for at tale med en ung og meget aktiv mand. Han er valgt ind i Folkebevægelsen mod EU´s landsledelse. Han er også aktiv i bevægelsen imod privatiseringen af Fjernvarme Fyn. Han meldte sig ind i Folkebevægelsen mod EU for 10-12 år siden, fordi han tænkte, at vi ikke kan få socialisme i Danmark, så længe vi er med i EU.

Af Karsten Jonassen, APK

Altså måtte første skridt på vejen være at komme ud af monopolernes EU.
Undervejs meldte han sig ind i Enhedslisten, men da listen på et landsmøde besluttede at opstille udenfor Folkebevægelsen til europaparlamentsvalget, besluttede han som konsekvens at melde sig ud af Enhedslisten.

Enhedslistens selvstændige opstilling medførte, at Folkebevægelsen mistede sit mandat i Europaparlamentet. Til gengæld kan Carsten Rasmussen fortælle, at Folkebevægelsen har haft medlemsfremgang siden da. Han fortæller også, at netop Europaparlamentet som talerstol er vigtig. Ikke fordi selve det parlamentariske arbejde er så vigtigt, men fordi repræsentationen giver adgang til medierne, som er meget fokuserede på det parlamentariske.

Derfor er det også meget vigtigt at komme på gaden med fremstød, så den levende EU-modstand bliver en tydelig del af det politiske spektrum.
Vi må fastholde fokus på kampen om en dansk udmeldelse af EU. Den britiske afstemning er en øjenåbner. Den viser, at det kan lade sig gøre.
Ganske vist gør EU alt, hvad der var muligt for at sabotere forhandlingerne med England om udmeldelse for at vise, at det stort set ikke kan lade sig gøre at forlade EU. Måske ender det med ”no deal”, men ifølge Carsten Rasmussen er det at foretrække fremfor fx den norske aftale med EU. Den norske befolkning har 2 gange sagt nej til EU, men alligevel fået en masse EU-lovgivning ind ad bagdøren.
Og ganske vist fik vi tudet ørerne fulde om, at den engelske økonomi ville lide uoprettelige tab med brexit, men ikke desto mindre er arbejdsløsheden i England nu en af de laveste i Vesteuropa.

Det er muligt at komme ud, selvom medierne og dele af venstrefløjen har et helt skævt syn på kampen for at komme ud. Man forsøger at gøre det til et spørgsmål om snæver nationalisme, selvom den brede EU-modstand intet har med nationalisme at gøre.
Carsten Rasmussen understreger, at det er meget udemokratisk at ville fratage den danske befolkning muligheden for at stemme om udmeldelse, men måske det hænger sammen med, at de fleste afstemninger om mere EU er tabt for tilhængerne af EU. Man vil ikke risikere flere nederlag. I det hele taget er EU ikke meget for at spørge befolkningerne i medlemslandene, og det skyldes jo nok, at EU-projektet ikke er så forfærdelig populært hos ret mange. Ved indførelsen af euroen var det kun i Danmark og Sverige, der blev gennemtrumfet en afstemning, og begge steder blev euroen afvist. Mon ikke det var gået på samme måde i de fleste EU-lande, hvis man havde spurgt befolkningerne?

EU´s nyeste ide om at optage fælles lån til at finansiere bl.a. Italiens og Spaniens krise efter coronaens indtog, kalder Carsten Rasmussen for en gældsfælde. Man optager enorme lån og forpligter hinanden på den fælles gæld i årtier. På den måde bliver det meget sværere at komme ud af EU, og EU vil i givet fald tage sig voldsomt godt betalt. Euroen er en katastrofe og har gjort langt større skade på den italienske og spanske økonomi end coronaen.
I det hele taget synes coronaen langt hen ad vejen at blive brugt til at bane vejen for flere penge til de rige og færre til alle de andre. Carsten Rasmussen er lagerarbejder, og på hans arbejde er det på grund af coronaen blevet besluttet, at der ikke skal forekomme lønstigninger til timelønnede og funktionærer. Hvordan det ser ud på direktionsgangen er nok en ganske anden sag.

På væggen har Carsten Rasmussen et stort verdenskort hængende. Når man ser på det, får man et ganske godt indtryk af, hvor lidt EU-landene fylder i det samlede billede. Hvordan kan man i fuld alvor sige, at EU-modstanderne vil isolere sig, når der er 206 lande i verden og kun 27 lande i EU. Hvem er det lige, der isolerer sig bag toldmure og lukkede grænser? Og i øvrigt har han lovet sin nevø, at vi er ude af EU, inden nevøen bliver 18 år, så der er kun én vej, og det er UD AF EU!