Udsendelsen d. 5. september 2020
I mandags fremlagde regeringen deres finanslovsforslag, i ugens podcast bruger vi tid på at tale om hvor staten egentlig får pengene fra, hvem er det der betaler regningen. Vi starter dog med at komme ind på helbredet hos arbejderklassen, og taler om Friedrich Engels bog “Den arbejdende klasses stilling i England”.
Sundhedsstyrelsen har fået udarbejdet en rapport om ulighed i sundhed i Danmark, og som man kunne forvente dokumenter den store forskelle. Og lige så forventeligt, så stillede en række af landets spidser sig op og gav de syge skylden for deres egen ulykke.
Sundhed bliver hele tiden gjort til et individuelt spørgsmål, som om det var totalt løsrevet fra klassekampen. De fattige skal jo bare lige tage sig sammen, og holde op med at ryge og dyrke noget motion.
Læs også: Ny undersøgelse dokumenterer ekstrem ulighed i levealder
Det er en god anledning til at hive fat i Friedrich Engels, og hans bog fra 1845 Den arbejdende klasses stilling i England, (den kan findes på svensk her)
I dette omfattende værk beskrives alle forhold fra arbejdstid, arbejdsmiljø, adgang til skolegang, adgang til tøj og fødevarer, boligforhold, sanitet, osv. osv. Og det dokumenteres med hans egne systematiske videnskabelige observationer. Konklusionen er, at arbejderklassen knap har nok til at kunne holde opretholde sig selv. I dag er mange ting forandret, men grundlæggende set foregår kampen stadig, også i dagens Danmark. Levevilkår og sundhed fra fødsel til død, er en del af klassekampen, og ikke et individuelt valg.
Friedrich Engels blev født for 200 år siden, den 28. november 1820, og det vil blive markeret på flere måder i løbet af efteråret.
Statens finanser
I sidste del af udsendelsen forsøger vi at forklare hvorfor vi siger at den kapitalistiske stats primære formål er at omfordele fra fattig til rig, fra arbejderklassen til kapitalen. Det primære sigte med årets finanslov er altså at sikre industrivirksomheder, bankerne og milliardærerne kan øge deres rigdom og magt over de umådelige værdier der produceres.
Uligheden er også indbygget i den måde staten henter sine indtægter. Det sker fra en række kilder: Fra egen virksomhed, fra diverse afgifter, rettigheder, bøder, renter, moms, told, og skatter. Og tendensen har været, at indtægterne fra egne virksomheder er gået ned i takt med frasalg og privatisering, indtægter fra rettigheder til at udnytte f.eks. ressourcer i undergrunden er gået ned, de direkte skatter er gået ned. Til gengæld er moms og afgifterne vokset.
Folketinget har gennemført ændringer gradvist, over en lang periode, bl.a. er arvebeskatning ændret, og progressiv beskatning (topskattesystemet) er ændret med indførelsen af et skatteloft. Til gengæld er afgifterne i samme takt vokset dramatisk. Det vil reelt sige et system der vender den tunge ende nedad, et skatte system hvor arbejderne og de fattigste kommer til at betale en relativt større andel af deres indtægt til staten.
Samtidig har EU, med sine åbne grænser for kapitalen, accelereret spekulation i at flytte overskud til skattely, og helt uden for radaren. Vi konkluderer, at der ikke findes nogen veje til at vende strømmen af værdier, uden at gøre op med den kapitalistiske stat.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne