Lørdag eftermiddag den 29. august – årsdagen for samarbejdsregeringens fald under besættelsen – havde musikbandet Fri Galaxe inviteret til en politisk manifestation under overskriften ”Folkeoplysning og Fredsmusik” i Nørrebroparken. Den første del handlede om talere og samtaler i græsset – om emner der har svært ved at finde vej til den danske presse, mens anden del var en forrygende koncert med bandet.
Adskillige organisationer greb denne chance til at komme ud med deres arbejde og politik.
Ditte Marie, leder af Folkebevægelsen mod EU’s Landssekretariat gik på talerstolen og fortalte om, hvorfor EU IKKE er et fredsprojekt med både massiv militær oprustning, våbenproduktion, våbeneksport, intet forbud mod atomvåben og intet krav om FN-mandat. Og sluttede af med parolerne JA til fred og demokrati! NEJ til EU og militær oprustning!
Hands Off Venezuelas talsmand, Niklas Zenius Jespersen, kunne berette om konsekvenserne af USAs og EUs, herunder Danmarks sanktioner mod Venezuela, der bl.a. forhindrer landet i at indkøbe livsvigtig medicin. Det havde allerede inden corona-pandemien kostet over 40.000 mennesker livet!
Også repræsentanter for palæstinenserne i Danmark var til stede og gav et vue over situationen og apartheid-Israel. Boykot Israel kampagne berettede om hvor politisk vigtig boykotten af israelske varer rent faktisk er.
En repræsentant for kurdiske kvinder berettede om Erdogans fascistiske fremfærd og arrangementet sendte en hilsen til det fængslede kurdiske band Grup Yorum, som er blevet mødt med hård straf og fængsel for at spille deres musik. To af bandets medlemmer er i dag døde efter måneders sultestrejke i protest og for krav om frihed og retfærdighed.
Tid til fred – aktiv mod krig, kampagnen for at Danmark skal tilslutte sig FN-traktaten om forbud mod atomvåben, Kunstnere for fred, klimaaktivister m.fl. greb mikrofonen.
Det var slående at de mange forskellige enkeltbevægelser og organisationer dybest set stod overfor de samme problemer og kamp mod dansk og udenlandsk imperialisme.
Redaktøren for det antifascistiske tidsskrift Håndslag – Ebbe Riis Klausen – sagde følgende:
For 77 år siden – Den 29. august 1943 –indgav samarbejdsregeringen sin afskedsbegæring. Den var fyret på gråt papir.
Oprøret var startet i Esbjerg i begyndelsen af august og havde bredt sig til Odense og andre byer, hvor folkestrejker og rygende sabotager lukkede byerne. Og i sidste ende tvang regeringen til at gå af.
Det var og er en skelsættende begivenhed i Dansk historie.
Man kan sige at der er situationer og forhold, der er alt for vigtige til at overlade til politikerne. Hvor folk må tage sagen i egen hånd.
I dag er det vel på tide, at der opbygges en bevægelse, der kan sætte en stopper for politikernes stadige og enorm kostbare involvering i krig og besættelser. Det er det, der kaldes en aktivistisk udenrigspolitik. Hvor Danmark som en skødehund følger USA i tykt og tyndt. Utallige milliarder har det allerede kostet. NATOs krav om oprustning betyder yderlige utallige milliarder. Købet af de amerikanske F34-jagerflyene alene koster 100 mia – mindst – men så kan de naturligvis også fremføre atombomber.
Det er på tide, der siges stop. DANMARK SKAL UNDERSKRIVE FNs TRAKTAT OM FORBUD MOD ATOMVÅBEN og DANMARK SKAL derfor UD AF NATO – ud af den aggressive NATO-pagt hvis forbuddet mod atomvåben skal være reel!
Det seneste nummer af det antifascistiske tidsskrift Håndslag – som jeg repræsenterer – har som overordnet tema racisme. Det er der god grund til FOR racismen gift spredes –
Vi må forstå, at et begreb som racisme ikke svæver frit i luften, men er en håndgribelig politisk udtryksform. Den var – som bekendt – en uadskillelig og bærende idé i den aggressive nazistiske ideologi.
Da COVID-19 smitten på ny bredte sig i bl.a. Aarhus måtte den internationalt anerkendte læge og professor Morten Sodemann, til tasterne for at korrekse højtråbende politikere.
»Indvandreres kultur er IKKE skyld i ny smitte. Det er ulighed i adgangen til sundhed til gengæld« skrev han – Og videre: »Det er ikke minoriteternes kultur, der er problemet. Det er majoritetens kulturelle accept af ulighed i sundhed, der er problemet.
Hermed blev ophidsede politikere sat i skammekrogen. Fra en Morten Messerschmidt (DF) der hævdede, at smitten var konsekvensen af at lade folk, der ikke vil være en del af Danmark, komme hertil. Til en Pia Kjærsgaard (DF) der krævede, at der blev indført udgangsforbud for smittede i ghettoområder. Og videre til Mette Thiesen (Nye Borgerlige), der fik givet hele Mellemøsten og Nordafrika skylden for smitten. Og til en Lars Aslan (S) der ville vide, at problemet bl.a. lå i somaliernes hele kultur.
Over hele verden er billedet det samme – skriver professoren – minoriteter, kortuddannede og mindre velstillede rammes hårdt af corona-pandemien. Ikke alene har de en højere risiko for at blive smittet, de har også en højere risiko for at dø af sygdommen. Alle undersøgelser tyder på, at det handler om en kombination af erhverv, bolig, økonomi, familiestørrelse og adgang til sundhedsvæsnet.
Besynderligt at pressen ikke følger op på disse spor. Og dog.
Vi hører heller ikke meget i den hjemlige presse om f.ex. Black Live Matters- bevægelsen (i bred forstand) i USA og dens vedblivende insisteren på forandring og opgør med racismen.
Grundlæggende fødes alle børn lige! sådan kan børnenes statsminister godt lide at udlægge den socialdemokratiske velfærdsfortælling. Det er bare ikke virkeligheden for en meget stor gruppe af mennesker i det danske samfund. De er nemlig havnet udenfor vinduet, og er stemplet som andenrangs borgere: med massestemplet: Afstamning fra et ikke-vestligt oprindelsesland.
Hele begrebet »ikke-vestlige lande« bliver, når det bruges i lovgivning, til statsracisme mod bestemte befolkningsgrupper. Altså til diskrimination mod mennesker alene baseret på deres nationalitet, køn eller religion. Dermed er ghettolovgivnings-pakken funderet på et kriminelt racistisk grundlag.
Racehad er altid et middel, der af magthaverne er blevet brugt til at splitte befolkningen og lede folkenes utilfredshed ind i ufarlige baner! – skrev forfatteren Hans Scherfig i Ugebladet Ude og Hjemme i 1935
Racisme er altså ikke et begreb, der svæver frit i luften, men er en håndgribelig politisk udtryksform – og den skal imødegås konkret og hver gang, den stikker sit hæslige fjæs frem.
Her følger en lille billedkavalkade fra arrangementet
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
