For en skarpere og stærkere Folkebevægelse

Hvordan styrker vi EU-modstanden? Spørgsmålet sættes til debat på Folkebevægelsen mod EU’s landsmøde d. 26.-27. oktober. Franz Krejbjerg peger her i artiklen på vigtigheden af at være udadvendte og forbinde hverdagens politik og levevilkår med EU-medlemskabet – og ikke mindst at styrke selve organisationen.

Af Franz Krejbjerg, APK

I debatten rundt om i landet, og i forslagene fra komiteerne op til Folkebevægelsens landsmøde denne weekend, går det klippeklart igennem: Vi står sammen om og står fast på kravet om at komme Ud af EU.

Hvor er det godt gået af en bred, meget sammensat folkelig bevægelse, at den gennem snart 50 år med ustandselige pressionsforsøg fra partier, presse og EU selv, ikke er gået med på ideen om reformer af EU og alle de andre afveje, der skal lede os af sporet.

Folkebevægelsens succeser, senest at vinde folkeafstemningen om retsforbeholdet, som ikke var nogen nem sag!!, hænger bl.a. sammen med at vi holder linjen og dermed også argumentationen skarp.

Hvad der også går igen i debatter og forslag er, at nu er det slut med den ulyksalige tætte forbindelse til Enhedslisten og den store politiske indflydelse fra Enhedslisten, der har sneget sig ind gennem årene.

Der har været kritik af denne udvikling på mange landsmøder og på regionale møder. Men her må man sige, at EU lykkedes med en vis indflydelse, Folkebevægelsen stod ikke imod presset for at søge indflydelse i EU-parlamentet.

I takt med at EU blander sig i flere og flere spørgsmål blev der brugt mange kræfter på at udvikle politiske synspunkter om alverdens afstemninger i EU-parlamentet, et arbejde der trækker i en modsat retning af en bredt sammensat bevægelse, som ikke er et parti.

Den nye landsledelse må arbejde meget bevidst på at gøre op med illusion om få indflydelse på EU’s lovgivning. Det skal gennemsyre materialet at EU ikke er løsningen, men en del af problemet. At EU aldrig kan komme til forbedre forholdene, eller beskytte naturen eller hjælpe almindelige arbejdende mennesker.

Vi skal styrke afsløringen af at EU er en motor i fattigdomsreformer, undergravning af arbejdernes vilkår og rettigheder, udlicitering og salg af al vital infrastruktur.

Gode takter i forslaget til årsplan for landsmødet

Det er rigtigt set, at Folkebevægelsen skal arbejde bevidst for at forbinde sig og samarbejde med de mange bevægelser, fagbevægelsen mv. som alle rammes af EU’s politik og diktater.

Den seje gruppe unge, der kæmper for Folkebevægelsen, skal også have støtte. Vi skal finde veje til at appellere til nye og flere unge, så vi kan sikre en løbende foryngelse af bl.a. landsledelse og i komiteerne.

Men årsplanen mangler ideer til, hvilke politiske spørgsmål og aktiviteter der skal arbejdes med i det kommende år. Et år der er meget vigtigt for Folkebevægelsen til at signalere livsduelighed og at vi ikke vakler, tøver og tvivler. Til gengæld ligger der nogle gode forslag fra komiteerne, som bl.a. beskrevet i en artikel på kpnet den 12. oktober.
En ukuelig Folkebevægelse foran landsmøde

Det er kun Folkebevægelsen, der kan stå i spidsen for at vinde næste folkeafstemning.

Netop fordi Folkebevægelsen har en klar retning for sin modstand kan vi komme med stærke argumenter, vi forfalder ikke til lunkne, halvhjertede argumenter, som ikke overbeviser nogen.

Enhedslisten vil stå fuldstændig forvirret i en kommende folkeafstemning, SF vil anbefale ja til en hvilken som helst afstemning.

INGEN i fagtoppen vil anbefale et nej (eller et JA, hvis det handler om udtræden af EU). De er gennem tiden blevet købt af og indspist med EU på alle leder og kanter. Det vigtige samarbejde med aktive dele af fagbevægelsen vil ske helt nede på lokalt plan, i afdelinger, i klubberne og blandt aktivister. Op gennem systemet er disciplinen lige så hård som i partierne.

Ingen partier tillader i dag nogen slinger i valsen. Anbefaler du noget imod partilinjen – er du ude i kulden på et splitsekund. Partidisciplinen er diktatorisk i nærmest alle partier.

Ved hver afstemning har Folkebevægelsen søgt alle de samarbejdspartnere, der fandtes i den konkrete sag. Det kan også være en ide, at lave et netværk for en enkeltsag.

Men aldrig ved at give køb på Folkebevægelsens egen organisation.

Så ville den store folkelige modstand mod mere EU, mod EU, mod EU-diktater og for selvstændighed komme til at stå uden hoved.

Det er ikke tiden nu at ændre en organisation, som lever – endda på trods af al pression – i sit snart 50. år. Vi har ikke gavn af mindre Folkebevægelse, der er brug for MERE Folkebevægelse, der er brug for en STÆRKERE Folkebevægelse og en yngre. Det er helt forkert at signalere en ændring af en succes.

Vores organisation er netop indrettet på at favne alle, der er EU-modstandere, og det skal og kan vi blive endnu bedre til, vi kan lave flere bevidste fremstød for det. Og vi kan fortsætte med – og endnu mere – at samarbejde med folk, der måske kun er mod dele af EU.

Og ja, det bliver svært at vinde en folkeafstemning om udtræden af EU. Men der er først og fremmest brug for politiske løsninger på denne opgave, organisatoriske løsninger gør det ikke. Man kan ikke organisere sig til sejr.

Men man kan undergrave muligheden for en sejr, hvis man undergraver den bærende organisation, Folkebevægelsen.

I øvrigt vil enhver bevægelse mod EU også i fremtiden blive mødt med hetzen for at være venstreorienteret. Eller nationalistisk. Uanset hvor usandt det vil være.

Dette være sagt som kommentar til de forslag om at ændre på hele Folkebevægelsens organisation, der er stillet af nogle enkeltpersoner og et par komiteer. Forslag som uden al tvivl er stillet ud fra et ønske om at vinde en fremtidig afstemning, men som vil føre til svækkelse af Folkebevægelsen.

En kommentar til forslaget om at omdanne Folkebevægelsen

Jeg vil citere lidt fra det mest vidtgående forslag, som har en 2 sider lang begrundelse. Selve forslaget lyder sådan:

“Landsmødet vedtager at igangsætte et arbejde for at forme et nyt og langt mere enkelt politisk grundlag for Folkebevægelsen mod EU. Målet er, at det nye grundlag kan vedtages på landsmødet i 2020. Processen skal inddrage og engagere de mange gode kræfter i fuld tværpolitisk bredde, der i dag endnu ikke er med i Folkebevægelsen mod EU’s arbejde.”

I begrundelsen skrives bl.a. “vi er nødt til at reorganisere bevægelsen”, der skal ske en “ændring af organisationens virkemåde og struktur” og ” Folkebevægelsen får karakter af at være en paraply for et væld af undernetværk, der tillader mangfoldigheden og gør forskelligheden til en styrke”

Denne proces antages at ville vare et år.

En anke mod forslaget er, jamen hvad så med Folkebevægelsen al den tid! Folkebevægelsen skal netop være meget udadvendt, meget aktiv i netop de kommende måneder og i tiden frem til næste landsmøde.

Også aktiv med at skabe kontakt til nye kredse og til de folkelige bevægelser osv.

Hovedanken mod forslaget er imidlertid, at Folkebevægelsen vil fortone sig i dette netværk. Folkebevægelsen vil ikke længere have rollen som organisationen for modstanden, den rolle vil blive undergravet.

Folkebevægelsen kan allerede i dag tage initiativ til at tale og samarbejde med alle de mennesker, der tænkes på. Forestillingen om at det er nødvendigt at ændre Folkebevægelsen til et netværk er altså på alle måder helt forkert.

Franz Krejbjerg stiller op til Folkebevægelsens landsledelse


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater