Ny regering – mange løse løfter – og en ’ansvarlig’ kapitalistisk økonomi

En “ny politik” er i den grad et behov og et krav fra arbejderklassen og udsatte grupper i samfundet, og den kommende regering kommer til magten på et dybtfølt ønske om et samfund med sikring af social tryghed, sundhed for alle og en beboelig planet for fremtidens generationer. Nu har Mette Frederiksen leveret et udspil, formuleret så det støttes af både EL, SF og R og så vagt at alle muligheder står åbne. Den grundlæggende ‘ansvarlige økonomi’ på basis af EU-diktater føres videre – toppet op med lagkagepynt af enkelte forbedringer, der skal få helheden til at glide ned.

Mette Frederiksen præsenterer aftalen om ‘regeringsforståelsen’ mellem SD, De Radikale, SF og Enhedslisten

Socialdemokratiet har lært af deres seneste erfaring med regeringsdannelse på basis af EL, SF og R. Man har lagt en klar taktik for ikke allerede få uger efter valget at stå frem som en løftebrudsregering. De Radikale blev hængt ud i forløbet, mens venstrefløjen blev strøget med hårene. Man skal ikke, som under Thorning-regeringen straks kunne pege på, at den borgerlige økonomiske politik kører videre uændret. Nu har forhandlingerne ført til dannelsen af en SD-regering med opbakning fra EL, SF og R. Uden et egentligt regeringsgrundlag, med progressive løfter på nogle områder, men på et uantastet grundlag af EU’s økonomiske politik, NATO’s krigspolitik og ”en ansvarlig økonomisk politik”.

Regeringsaftalen “Retfærdig retning for Danmark” udsteder ønske om løsninger på en række områder, men hvilken løsning det bliver står åbent på de fleste områder.

Der loves minimumsnormeringer for børnehaver og vuggestuer, men på hvilket niveau?

Der loves at “gøre Danmark til det bedste land at være barn i”, men hvad med kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen? I regeringspapiret placeres sagen i en kommission, og man skriver, at man vil “anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet, således at det afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang”. Alt er åbent.

Den stadigt højere pensionsalder røres der ikke ved. At opsige forliget om stigende pensionsalder kommer slet ikke på tale, og spørgsmålet om SD’s ‘differentierede’ pensionsalder er heller ikke omtalt i aftalen. Det valgbluffnummer er skudt videre til trepartsforhandlinger.

Hvad med ’Ghettoloven’ der indfører apartheidtilstande i boligområderne, smider folk ud fra deres hjem, nedriver brugbare almene boliger og åbner for uhæmmet boligspekulation? Den bevares uantastet, igen med et figenblad, der åbner for muligheden af at overveje om der skal åbnes for flere dispensationer.

Mette Frederiksen udtalte ved pressemødet, at regeringen skal “sikre en økonomi, der gør, at når der kommer flere ældre og børn, kommer der også flere hænder”.
Når det kommer til at love flere hænder der kan mærkes, – at forbedre velfærden og afskaffe forhadte reformer – er løftet igen mere vagt. Man vil forsøge at skaffe 10 milliarder mere til velfærd – hvis pengene da kan findes, og “kigge på følgerne af reformerne”.

Ikke et ord om ophævelse af Budgetloven, der binder kommunernes økonomi til EU’s sparepolitik, ikke et ord om NATO’s krav om 2 % af BNP. Og Mette Frederiksen har tidligere oplyst, at bevillinger til militæret vil blive regnet som en del af de (lovede øgede) offentlige udgifter.

Meget passende til lejligheden har Enhedslisten forladt EU-modstanden, og udtrykte gennem deres opstillingsgrundlag til EU-parlamentet, at de nu betragter monopolernes EU som en demokratisk institution. Således har de uden problemer kunnet tilslutte sig det princip, at ‘løsninger’ placeres i EU. Aftalens forord slår fast som princip:

”Uagtet, at partierne bag den politiske forståelse ser forskelligt på Danmarks medlemskab af EU, er der enighed om, at Danmark som medlem af EU skal arbejde for, at den politik, der føres i EU, bliver langt mere progressiv end i dag”.

Aftalen lover at indføre bindende mål for reduktion af klimagasser. Også her er der kun tale om ord, så længe der ingen konkrete beslutninger er taget om hvordan reduktionerne opnås. Forude venter udsalg af løfter om forbedret velfærd med begrundelsen: ’Klimaomstillingen koster’.

Fra ord til konkrete forbedringer er der uendeligt langt, og vejen er brolagt med diktater fra EU, og undskyldninger om en mulig økonomisk krise. En samlet retning for Danmark som deltager i imperialistisk krige og bundet til EU’s nedskæringspolitik føres videre.
En ting der slås fast med den nye regeringsaftale er, at et parti som Enhedslisten har bundet sig til et regeringsprojekt, der klassemæssigt står på kapitalens side. En binding der ikke kan undgå at stille sig i vejen for en helhjertet støtte til kommende kampe.

APK opfordrer til fortsat at opbygge enheden mod arbejdsgiverpolitikken:

Slut med arbejdsgiverpolitik – de rige skal betale! Enhedsplatform for fælles kamp


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne