Grøn bølge ændrer ikke monopolernes EU

Skulle man tro den netop overståede valgkamp til EU-parlamentet er alle partiers mål et socialt og grønt Europa – og EU et sandt forbillede for hele verden. Borte var EUs erklærede mål om at blive en centraliseret stormagt med egen hær, en union for billig arbejdskraft, minimal velfærd og minimale klimamål. Situationen har været manipuleret fra ende til anden, og en særlig rolle har Enhedslisten haft i at gøre EU spiselig og få fjernet den danske EU-modstand fra EU-parlamentet.


En række faktorer har gjort sig gældende.
Gennem tre år har EU nægtet Storbritannien fair betingelser for at følge befolkningens vilje og udtræde af unionen. Der er helt bevidst konstrueret en situation af kaos, som bagtæppe for EU-parlamentsvalget. Et liv udenfor EU skal manipuleres til at ligne en umulighed.

Dertil kom en kynisk udnyttelse af klimakampen og folkestemningen, der kræver klimahandling nu. EU har absolut ingen løsning på at stoppe klimaødelæggelsen, tværtimod er EUs produktionsmåde og oprustning en stor del af årsagen. Og ikke engang Paris-aftalens beskedne mål er der nogen planer om at nå. Men EU-politikerne har med pressens hjælp været i stand til at manipulere denne situation til egen fordel. Klimaspørgsmålet er blevet talt op som Europas vigtigste, kun for at fremmane et mere positivt syn på EU som ’klimaets redningsmand’. Men tro ikke at klimakampens retfærdige krav om handling vil blive ført ud i livet af den grund.

Alle de partier, som i praksis freder industri og storlandbrug har kappedes om at være grøn, grønnere, grønnest. Når bare de kommer til Bruxelles er der ingen grænser.

Alle som én har de slået sig op på at føre en politik i EU-parlamentet der er alt det EU ikke er. Tilliden til et EU som en stor del af befolkningen nærer berettiget skepsis overfor er blevet bygget op, og stemmeprocenten rykket markant i vejret fra 56 til 66 procent.

Det hele er én stor illusion. Løfterne bygger på en fiktiv imødekommelse af den udbredte modstand mod alt det som EU i realiteten står for, men har på samme tid formået at udradere den egentlige EU-modstands repræsentant, Folkebevægelsen mod EU fra at få en plads i EU-parlamentet.

En særlig rolle har Enhedslisten spillet. Det lykkedes Enhedslisten at få klimaspørgsmålet til at fremstå som vigtigere end EU modstanden, og som om EU er en del af løsning og ikke som reelt er – en del af problemet.

Som en hjælp til EU-tilhængerne kom også Lars Løkkes udskrivning af Folketingsvalget oveni EU-parlamentsvalget, der satte fokus på folketingspartierne og gjorde udelukkelsen af EU-modstandens stemme gennem Folkebevægelsen i debatten endnu mere udtalt end sædvanligt.

Tendenser i EU-valget

Ser man på resultatet for EU-parlamentet som helhed slår samme tendens igennem som herhjemme. Valgkampen er i høj grad ført på baggrund af de samme elementer – EU-skepsis og klima. Som et resultat er magten flyttet fra at ligge massivt hos de socialdemokratiske og konservative EU-tilhænger partier til at blive delt med partier der samler EU-skepsis i forskellige former – partier der dog ikke arbejder for landenes udmeldelse eller opløsning af EU.

I Frankrig fik Marine le Pens højreorienterede National Samling en stor fordel i at Macron meldte hårdt ud med den fuldt udbyggede EU-stat som hans vision for fremtiden. Macron tabte den duel, og National Samling står til at få 23,5 procent af stemmerne, mens Macrons La République en Marche står til 22,5 procent af stemmerne.

I Storbritannien blev valget et protestvalg, og The Brexit Party, den store vinder, der står til at få 31,6 procent af stemmerne.

I Tyskland slog klimadagsordenen igennem og gjorde De Grønne til Tysklands næststørste EU-parti med en fordobling af stemmerne til 20,5 procent. Igen et parti der foregøgler at EU kan gøres grøn gennem EU-parlamentet.

EU-modstanden samles i vid udstrækning op af stærkt højreorienterede partier, og i Italien gik
regeringspartiet Lega fra 6,2 procent af stemmerne ved europaparlamentsvalget for fem år siden til 34,3 procent. Alternative fur Deutschland gik frem til 11 procent af de tyske stemmer.

I Grækenland fik regeringspartiet Syriza et dårligt valg med kun 23.9 procent af stemmerne. Syriza blev i sin tid stemt til magten på grund af sit angivelige opgør med EU’s sparediktater. De får uden tvivl nu svar på deres falden til patten og egenhændigt gennemføre sociale nedskæringer og udsalg af landets værdier til private investorer.

Herhjemme blev Dansk Folkeparti beskåret fra 4 til 1 mandat og straffet for at have forbundet deres EU-skepsis så entydigt til Brexit. Som en følge heraf var hele EU-modstanden pakket ned til bedre tider og fremstod ikke som et bud. Og den indvandrerfjendske dagsorden er nu kopieret af Socialdemokratiet og Venstre. De klokkede så også i det og glemte helt at de skulle være grønne som alle de andre.
–  Vi har simpelthen sovet i timen, og det hænger jo også lidt på mig som miljøordfører igennem fire år, forklarede Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen.

Venstre gik stærkt frem og satte sig som et rent kamæleonparti både op som dem liberale forsvarer af EU’s frie marked, for en permanent opretholdelse af den danske grænse og som klimaforkæmper!

EU-modstand uden illusioner

Uanset EU-parlamentets sammensætning rykker EU planmæssigt fremad i retning af unionsstaten.

EU-modstanden har derfor brug for at kaste alle illusioner og bygge sig op som en bevidst retning alle steder hvor der kæmpes. EU er ikke løsningen på at stoppe social dumping, nedskæringer, krigsoprustning, forurening, CO2-udledning – den er tværtimod en væsentlig del af årsagen, som de store kapitalers fælles organisme.

Uden illusioner om at EU-systemet giver plads til at lade sig ændre indefra. EU’s formål ligger fast. Derfor er det lige så vigtigt som nogensinde at holde sig målet for øje – et Danmark udenfor EU.

Valgresultat Danmark

Valgresultat EU

Læs også
Kampen for Ud af EU fortsætter
KPnet 26. maj 2019


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne