Antikrigsbevægelsen og civil ulydighed – Oktober Radio

Udsendelsen 6. APRIL 2019

I denne uges podcast fra Oktober Radio taler vi først om hvorfor vi ikke mener at NATO militæralliancen kan bruges til noget fornuftigt. Det er en opfølgning på en debat som blev afholdt i anledningen af 70året for NATOs oprettelse, den 4.april i Århus hvor repræsentanter fra Aldrig mere Krig, og Fredsministeriet, gjorde sig til talspersoner for at ændre NATO indefra!?
Det afspejler på mange måde den praksis vi ser i dele af den pacifistiske del af fredsbevægelsen, hvor man tidligere har været militærnægtere, og har brugt civil ulydighed som kampform, da er man nu reduceret til skrivebordsgeneraler der slår til lyd for en legalistisk parlamentarisk retning. Man vil være fornuftens stemme, og komme med gode alternative bud på en freds og sikkerhedspolitik, indenfor rammerne, og uden på noget tidspunkt at blive farlig for det bestående.

Men vi vil gerne slå fast at det er en farlig illusion at man kan bruge militæret til noget fornuftigt, f.eks. at bringe nødhjælp ud eller hjælpe efter naturkatastrofer. Militæret har en helt række særtræk der slet ikke kan omstilles til fredelige midler.
Først er der det helt indlysende at al deres udstyr militært, og dvs. at det er pansret og på mange måder meget tungere og dyrere at bruge end civilt udstyr. Og i virkeligheden er det kun en lille del af isenkrammet der ikke er våben eller ammunition.
Det næste er at militæret altid betyder besættelse. Det at foreslå at bruge militæret til f.eks. nødhjælp, betyder reelt at man foreslår at invadere i andet land og oprette en base hvor man sætte sine egne militære love ind og smider modtagerlandets civile regering og lovgivning ud.
Det er set en masse steder, i forskellige variationer, at når militæret rykker ind overtager de kontrollen og bestemmer. Også over hvem der adgang til nødhjælp, og evt. adgang til lægehjælp og kommunikation og transport.
Militærets fokus er altid primært deres egen sikkerhed, og deres baser koster derfor også betydeligt mere drift, og kræver en masse energi og suger i virkeligheden ressourcer ud af lande der f.eks. har oplevet en naturkatastrofe.
Og militæret er ikke udtryk for orden og retssikkerhed, der er masser af eksempler på at der følger en mængde kriminalitet, som sortbørshandel, våbensalg, prostitution og narko med den militære tilstedeværelse. Og dertil forurening og farlige sygdomme. Og de lokale domstole og det lokale civile politi, kan kan i reglen ikke stille noget op overfor besættelsesmagten, fordi der konsekvent dækkes over ugerninger begået af militært personel.

Det sidste er at det er meget svært at få militæret til at forlade deres baser igen, lang tid efter at en naturkatastrofe eller andre hændelser bliver militæret ofte hængene og betaler kun en minimal leje af det landområde de har besat.

Vi omtaler også kort bogen ”På barrikaderne for fred”, af Majken Jul Sørensen. Det er en lille antologi med historier om bevægelser og enkeltpersoner der har sagt fra overfor magthavere. Og altså om folk der viser at der er en vej frem med brug af civil ulydighed.

På barrikaderne for fred

I sidste del af udsendelsen omtale vi en ny bog om Libyen krigen der kommer fra Norge. I år er det 50 år siden at Gadaffi afsatte kongedømmet, og begyndte et excentrisk diktatur der fungerede frem til NATO styrker tæppebombede landet tilbage til stenalderen i 2011, for at fastholde sine magtpositioner i Afrika.
Det er en uhyggelig bog der opruller det af historien det har været muligt at få indsigt i. bl.a. med lækkede dokumenter. Libyenkrigen stiller sig i rækken af krigsforbrydelser som et flertal af det danske folketing har deltaget i, mens de vader i blod og løgne.


Krig bygd på løgner

Libyakrigen. Bruken av retorikk og bedrag for å ødelegge en stat.
Av Ola Tunander. Sirkel Forlag.

 

 

 

Læs også:

Oplæg ved NATOs 70-årsdag: Sæt NATO på dagsordenen i fredskampen

 

 

LYT TIL UDSENDELSEN HER


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne