Den franske kvindeorganisation: Organisation de Femmes Egalité, lader sig ikke stoppe af Macrons luftige løfter, men fastholder de rejste krav og udtaler bl.a.: Macron er den nuværende repræsentant for den neoliberale politik, en politik han har intensiveret og fremskyndet i de 18 måneder, han har været ved roret for staten. Nu har han brug for en “pause” for at genvinde fodfæstet og forberede nye angreb. Men fra én, der har slået så hårdt i bordet gentagne gange kan der ikke forventes nogen reel ændring, han er forpligtet til at trække sig tilbage og ophæve Carbonne-skatteforhøjelsen. Den folkelige vrede er enorm. Den er ophobet gennem mobiliseringer mod de skiftende regeringer, som har vendt det døve øre til
De rige klikers og de store chefers præsident, mesteren i arrogance og klasseforagt har netop måtte give sin første indrømmelse, som den sociale protest har fremtvunget. Og bevægelsen forsætter med at vokse. Efter mange års kampe har den udviklet sig til en stor folkelige bevægelse.
De “gule veste” har spillet en vigtige rolle, som udløser af folkelig vrede mod lave lønninger, usikre arbejdskontrakter, der fører til dårlige pensioner, den skæve stigning i pensioner og familietillæg. Den “økologiske fidus” i regeringen er blevet afsløret nu, hvor de største forurenere ikke længere bliver beskattet, men modtager skattefradrag.
Folkets intelligens, den, vi kender i vores handlinger og diskussioner med arbejdende kvinder og kvinder fra lavindkomstkvarterer, blev denne gang vist på tv-skærmen. De klare ord, der er forsynet med sund fornuft og krav om retfærdighed, har trængt igennem de falske taler om stigningen i købekraften, samtidig med at millioner ikke at kunne tjene nok hver måned. Indbyggerne i de forsømte områder, der betaler skat samtidig med at offentlige tjenester og service nedlægges spørger ganske enkelt, hvad deres skattepenge er gået til. I en klar og direkte tale fordømmer de den uretfærdighed, at flertallet af befolkningen betaler skat ved kasse et som derefter forsvinder ned i mindretallets lommer. De modtager skattegaver, fordi de tilhører den sociale klasse, der ejer virksomhederne og de øverste ledere!
Fra blokade til blokade, fra demonstration til demonstration, med vores arbejde i lokalområderne i mange år, har vores organisation arbejdet hårdt sammen med andre kamporganisationer og fagforeninger for at forankre disse synspunkter i den folkelige bevidsthed. Det udtrykkes i dag kraftigt i bevægelsen af ”gule veste”.
Kvinder fra arbejderklassen har mærket betydelige tilbageslag pålagt af regeringen og arbejdsgiverne. De og deres familier er fanget I flere foranstaltninger og ”reformer”. Omsorgsarbejdere, pædagogmedhjælpere, arbejdere i handel og rengøring …som bor i byerne eller i de mest afsidesliggende områder, lever i direkte usikkerhed, med lave lønninger, de straffes med lukninger af fødeklinikker og lokale hospitaler, posthuse, ved de drastiske nedskæringer i støttede job, manglende pasningsmuligheder for børn, nedskæringer i offentlig transport, utilstrækkelige ressourcer til skoler … i bynære og landdistrikter er de for det meste nødt til at rejse over store afstande med bil for at familien kan komme rundt i hverdagen.
Kvinders deltagelse i den sociale kamp vokser. I byerne er der tale om personale i plejehjem, hospitaler, skoler, piger i hotelbranchen, hjemmeservice bureauer. Ligesom deltagelsen fra kvinder på offentlige ydelser også er vigtig i demonstrationerne mod lukningen af fødeklinikker, eller forsvinden af et klasseværelse, eller en anstændig hjem … De “gule veste” viste os også, hvordan kvinderne i den brede befolkning i de områder, landdistrikterne, deltog i at blokere rundkørsler med beslutsomhed. Det gjorde de for konkret at forklare, hvad et usikkert liv eller elendig pensionering betyder, hvor meget arbejde det kræver for at opfostre et barn, hvad deres angst for deres børns eller børnebørns fremtid er.
E. Macron er den nuværende repræsentant for den neoliberale politik, der er blevet pålagt os i mange år. Han har intensiveret og fremskyndet denne politik i de 18 måneder, han har været ved roret for staten. Og som nu har brug for en “pause” for at genvinde fodfæstet og for bedre at kunne angribe os. Fra den, der har slået så hårdt i bordet gentagne gange kan der ikke forventes nogen reel ændring, han er forpligtet til at trække sig tilbage og ophæve Carbonne-skatteforhøjelsen.
Men den folkelige vrede er enorm. Den er ophobet gennem mobiliseringer mod de skiftende regeringer, som har vendt det døve øre til, som har vedtaget beføjelser til at pålægge en udvidelse af søndagsarbejde, El Khomri loven, Macron Ordrer, reformer af APL og socialt boligbyggeri og offentlig jernbanetransport, demontering af det offentlige hospital og mor-barn omsorg i lokalområderne … Vi har været til stede i alle disse modstande. Denne eksploderende vrede er ikke ved at opløse sig.
Der er øjeblikkelige og enslydende krav, der skal opfyldes, begyndende med stigningen i mindstelønnen til 1800 € om måneden for at få midler til at leve af. Flertallet af kvinder er på mindsteløn. Stigningen i pensioner, sociale ydelser og familietillæg er også presserende krav, der skal opfyldes.
Og genindførelsen af ISF, formueskatten for de rigeste som Macron ophævede, er afgørende for at den bevægelse, der manifesterer sig så kraftigt og massivt føler den har opnået blot nogen retfærdighed.
Intet pusterum for E. Macron, ingen pause for Philippe-regeringen, de “gule veste” opfordrer til at fortsætte deres bevægelse, fagforeningerne giver også signal om kamp, foreninger kræver initiativer til beskyttelse af miljø og social retfærdighed.
Vi er klar, organiseret og mobiliseret til de næste runder i den sociale bevægelses kamp.
- december 2018
Den franske kvindeorganisation: Organisation de Femmes Egalité
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 12. december 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne