Oktober Radio podcast: EU-hær, Brexit og norsk forlis i kølvand på Nato øvelse

Udsendelsen 17. november 2018

Billedtekst
Helge Ingstad efter havariet. Fregatten er af fem i Fridtjof Nansen-klassen. Det moderne letvægts-skrog tålte ikke sammenstødet med det Malta registrerede tankskib ”Sola” der var fuldtlastet med 60.000 ton råolie. (Foto: Det norske forsvar)

I denne uges radiopodcast taler vi først om den aftale der er på vej mellem Storbritannien og EU. Aftalen indeholder flere meget uheldige elementer, og det risikerer at ende med en uendelige overgangsperiode når Brexit er en realitet til marts 2019.

Brexit-aftale er et råddent kompromis

I EU er man også mere og mere tydeligt begyndt at tale om at danne en ”ægte” EU-hær, med fælles våben og uddannelse og retslig overbygning og kommandosprog. Det skal være en hær der kan forsvare EU’s interesser imod resten af verden incl. USA.

Norges omkostningerne ved den kæmpe Nato øvelse Trident Juncture, langs kysten i Norge er vokset med et endnu ukendt mia. beløb. Det skete da den hundedyre fregat KNM ”Helge Ingstad” kolliderede med det 250 meter lange tankskib TS Sola på vej hjem fra Trident Juncture-øvelsen. Ulykken skete kl. 4 om natten den 8. november i Heltefjorden ved indsejlingen til Bergen, i Øygarden kommune i Hordaland fylke i Norge.

Det er stadig et åbent spørgsmål hvordan broen på Helge Ingstad med alt sit topmoderne avancerede udstyr kunne ”overse” et 250 meter langt fartøj. Trods radioadvarsler fra TS Sola, holdt fregatten stødt kurs til sammenstødet var et faktum.
Men det er ikke så mærkeligt at det var svært for tankskibet og kystvagten, at holde styr på krigsskibet. Det havde nemlig slukket den automatiske ID-sender AIS. Den giver position og navn og fart og kurs på skibene, og det er et centralt værktøj den automatiske overvågning af skibstrafikken. Kystvagtens computer giver automatisk alarm når skibe er på kollisionskurs eller er ved at støde ind i klipper og andet.
Krigsskibet er også af en type med en relativt lille radarsignatur i forhold til størrelsen, og er stort set mørkelagt bortset fra lovpligtig signal lys, selvom det var midt om natten i stærkt trafikeret farvand.

Fregatten kostede fire milliarder norske kroner da den blev søsat i 2007. Sammen med fire søsterskibe blev krigsskibet bygget ved et spansk værft, efter de gav det laveste bud.
Da Staten er selvforsikret, lander hele regningen for fadæsen hos de norske skattebetalere. Dertil blev olie- og gasproduktionen i området standset i mange timer. Så der kan forventes en ekstraregning fra olieselskaberne.

Mens der bruges mia. på krigsøvelser og jagerfly mm., har den norske regeringen fulgt efter politikere i alle andre Natolande og har beskåret støtten til frivillige fredsorganisation. F.eks. er det gået ud over sidste års Nobelprismodtager Den Internationale Kampagne for Afskaffelse af Atomvåben (Ican). Der ikke længere for støttet til at betale husleje i det norske fredscenter.

Link: Ikke fred å få

Til sidst omtaler vi en bogserie, med dagligdags billeder fra Århus. Der er netop udkommet 3. bind, med billeder fra 70erne. Der er lagt vægt på at det ikke primært er pressebilleder, men private billeder der viser byens udvikling og arbejdsliv. Og bogserien giver en god fornemmelse af hvor meget der er sket siden krigen. Projektet er blevet til i samarbejde mellem stadsarkivet og den ”Den gamle By”.

Aarhus i årtier – 1970’erne (bind 3)

 

HØR UDSENDELSEN HER

 


Det
te er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK


Udgives af 
APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

KPnet 18. november 2018