Af Dorte Grenaa, indlæg holdt på Århus Fredsfestival 14.10.2018
I sidste uge, d. 4.oktober, begyndte en massiv udenlandsk troppetransport at rulle hen over Danmark, videre op gennem Sverige og nordpå til krigsøvelsen Trident Juncture med centrum i Norge. Mere end 50.000 soldater skal deltage – og omkring 10.000 køretøjer. Militær fra blandt andet fra England, Tyskland, Frankrig og Holland passerede den dansk-tyske grænse i Sønderjylland og bevægede sig derefter via motorveje og jernbane gennem Danmark.
Foto: Kit Aastrup
Den store Trident Juncture-øvelse, der varer fra 25. oktober til 7. november, skal simulere, at Norge er blevet invaderet af en fremmed magt, Rusland? Passagen gennem Danmark er en del af øvelsen. For som Forsvarskommandoen skriver i et kommunique:
“Ved at kunne flytte soldater og materiel fra én ende af Europa til den anden ende hurtigt og smidigt viser NATO-landene fælles beredskab og krisehåndtering. Vi viser også NATO-landenes kollektive evne til at modsvare trusler.”
Danmark er en del af NATOs krigsøvelsesplads. Dansk militær skal sætte forsyningskæder op, så udenlandske tropper får mad, brændstof og indkvartering. Det skal sikre at transport og ophold for NATO tropper i Danmark bliver både sikkert og effektivt gennem vejvisning, overvågning og koordination med civile myndigheder. Hvilket på almindeligt dansk betyder, at de skal sikre NATO at tropperne frit kan passere og sikre mod protester og krigsmodstand fra en dansk civilbefolkning.
Så er det jo rettidig omhu – for nu at bruge krigsforbryderen Andres Foghs udtryk – når der med det nye forsvarsforlig fra i år oprettes en særlig enhed, hvor soldater og frivillige fra Hjemmeværnet har til opgave at modtage NATO-tropper og bevogte infrastrukturen i landet. Ved fremlæggelsen af det nye krigsbudget, kaldet forsvarsforliget i januar i år beskrev den nuværende krigsminister Claus Hjort Frederiksen Danmark som et ’bagland’ og opmarchområde for NATO-tropper og krigsmateriel. Det er så det vi ser for øjnene af os lige nu.
Det må også kaldes ”rettidig omhu”, når en af NATOs nye kommandocentraler skal være et logistisk center for at sikre, at NATO let skal kunne flytte sine styrker rundt omkring i Europa. Med den såkaldte NATO-Schengen aftale er kontrollen over transportnet, energinet og digitale kommunikationsnet lagt ind i et EU-NATO-samarbejde. Gennem en række fælles erklæringer har både EU og NATO vide beføjelser til at samordne deres militære operationer, benytte hinandens soldater, krigsmateriel, overvågningsdata m.m.
Vi skal gøre os klart at EU ikke er et værn mod USA’s og NATOs hærgen. EU er en militærmagt i sig selv med en færdigudbygget militærunion inden 2025 som mål. Danmark er, så længe vi har vores forsvarsundtagelse ikke officielt med i EUs militærpagt PESCO – Den permanente militære samarbejdsstruktur fra 2017. PESCO har i foråret vedtaget sikring af militær mobilitet og energiforsyning som nogle af dens hovedopgaver. Men Danmark er underlagt EU-kommissionen, hvis Transportkommissær Violetta Bulc vil lade civile og militære transportbehov gå hånd i hånd, sådan at EU kan ”handle hurtigere” på egen hånd eller i samarbejde med NATO.
Militariseringen af Østersøen og Baltikum
Militariseringen af Østersøen og Baltikum handler ikke kun om militære raket- og flybaser, krigsflåder og indsejlingen til Østersøen. Det handler i høj grad også lige nu om, at NATO og EU er i gang med at gøre området til, hvad der i militærsprog kaldes ”operativt funktionelt”. Hurtigt og smidigt at kunne få tropper og materiel frem – så derfor skal motorveje udbygges med flere spor til tungere trafik, jernbaner udbygges og koordineres og nye broer – som Femern bygges.
Og militariseringen af Østersøen handler i høj grad om at sikre energien til militære formål. Måske husker I striden om den russiske gasledning Nord Stream II ned gennem Østersøen, som danske politikere efter USA’s diktat ønsker at nedlægge forbud imod går gennem dansk farvand syd om Bornholm. Så nu kommer den til at gå nord om Bornholm gennem svensk farvand.
Til gengæld er den danske stat dybt involveret i et projekt omkring Baltic Pipe, der skal bringe gas fra norske gasfelter i Nordsøen gennem Danmark til Polen. Via gasrørledning i Nordsøen fra den norske gasrørledning Europipe II til en modtageterminal i Nybro nord for Varde. 230 km ny gasrørledning skal føre den videre fra Egtved i Jylland til Sydøstsjælland og videre gennem en gasrørledning i Østersøen til Polen. Projektet er opført på EUs liste over projekter af særlig europæisk interesse for forsyningssikkerhed i Danmark, Sverige og de baltiske og central- og østeuropæiske regioner. Det vil mindst koste danske skatteydere 8 mia. kr. at bygge, skønner selskabet bag projektet, Energinet under energi- forsynings- og klimaministeriet.
Så hvad betyder alt det her for Danmark?
Alt dette her placerer Danmark lige i orkanens øje. Rent militærstrategisk vil det være logik for enhver magt i krig med NATO at bombe og afskære NATOs forsyningslinjer – hvor? – i Danmark som et knudepunkt til både Norden, Østersøen, Baltikum og Rusland. Det viser med al tydelighed, at NATO ikke er til for at forsvare Danmark eller den danske befolkning.
Det er NATO der har brug for Danmark. Danmark har ikke brug for NATO. I det ”Nationale risikobillede” 2017, skiver Beredskabsstyrelsen direkte:
”Det skønnes usandsynligt, at Rusland vil søge en direkte og konventionel militær konfrontation med NATO. Til gengæld forsøges det med de til rådighed stående midler at udstille uenigheder og svække sammenholdet i den vestlige alliance.”
og videre:
”For Danmarks vedkommende medfører situationen primært en forøget risiko for optrin i Østersøen og Baltikum, men man kan ikke udelukke russiske initiativer inden for Rigsfællesskabets grænser, herunder i Arktis og Nordatlanten.”
Det er NATO der har brug for Danmark. Som brik i en angrebskrig. Det er dansk erhvervsliv – Mærsk og dansk kapital der har brug for EU og NATO til at beskytte deres globale investeringer og profit rundt om i verden. I forhold til den danske befolkning fører de to alliancer en farlig og ødelæggende krigskurs. Det er derfor vi skal ud af NATO. Og vi skal ud af EU. De er forbundne kar, to sider af samme sag – dybest set forsvarsalliancer for globale monopolers hærgen og plyndringer af kloden og dens ressourcer. Den ene røver er ikke et værn mod den anden. Og ingen nok så gode ønsker og hensigter kan ændre deres grundlæggende karakter og forvandle dem til fredsskabende kræfter. Ikke engang til neutrale kræfter.
Vi ser jo på verdensplan hvordan tingene spidser til. Flere krige, flere kriser, nye store handelskrige ikke mindst fra USA. Trump er ikke bare en gal præsident, han er sat ind for at føre en vanvittig politik kaldet Amerika First, koste hvad det vil, inklusive atomangreb. Det er kampen mellem USA og de fremrykkende supermagter Rusland, Kina og EU om det økonomiske, militære og politiske herredømme, der foregår lige nu.
Men Danmark er ikke et lille sårbart land i klemme mellem de store supermagter. Danmark er en lille imperialistisk magt, der har bundet sig med hud og hår til imperialismens strategi for global udplyndring, til den amerikanske supermagt og krigsmagten NATO og til de europæiske monopolers EU med dets fælles stat og militær. Det er det der bestemmer dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik, hvad enten det er blå eller rød blok ved magten. Det skal vi ikke tage fejl af.
Og det er også derfor den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen blander sig direkte i finansieringen og opførelse af nye lufthavne i Grønland og erklærer det for et dansk sikkerheds- og udenrigspolitisk anliggende. For lige nu kæmper amerikansk, russisk og kinesisk kapital om kontrollen over nye civile lufthavne i Grønland, der spiller en strategisk rolle.
NATOs nordøst flanke
Danmark og Norden er en del af NATOs Nordøst-flanke. Den starter oppe fra Arktis. Og hvorfor er det Arktis blevet så strategisk interessant? Her ligger en femtedel af klodens uudnyttede olie- og gasressourcer og en række andre råstoffer. Klimaforandringerne åbner op for at udnytte disse og for muligheden af nye skibsruter mellem verdensdelene.
Fra Arktis går der en lige linje videre til Thulebasen på Grønland, reaktiveringen af NATO-basen Keflavik i Island, over NATOs radar og militærbaser i Norge, til de store militære data- og kommunikation centre i Sverige til gennemmilitariseringen af hele Østersø-området og landene rundt om denne.
Et hovedformål med NATOs nordsøst-flanke er at sikre USA/NATOs kontrol over luftrummet og havene mellem USA og Rusland. Og som et vigtigt element i den teknologiske del af moderne krigsførelse til at sikre kommunikationen mellem USA og dets NATO radar-, satellit- og militærbaser i Nordeuropa.
NATOs Nordøstflanke forsætter ned gennem Danmark. Med NATO-radar på Skagen. På Flyvestation Skrydstrup, kaldet Fighter Wing Skrydstrup er alle danske kampfly samlet, og flyvestationen skal være nyt trænings- og kommandocenter for samtlige nordeuropæiske F-35-kampfly. Som desuden indeholder avancerede systemer til dataudveksling mellem militære enheder fly, landstyrker og skibe i Forsvaret og NATO. Og på Bornholm med en ny radar på NATO-basen i Almindingen. Der findes desuden udvidede planer for bevæbning og radarer på krigsfregatterne i Østersøen.
Det kan lyde vældig teknisk når man tegner et sådan billede af militære installationer. Og vi hører jo bare om, at de skal bruges til at observe olieudslip på havet og redde lystbådsejlere uden redningsvest i stormvejr. Men disse milliardinvesteringer bruges til krig – også lige nu.
F.eks er det kommet frem hvordan NATO satellit- og radar modtagercenter Esrange i Kiruna i Sverige blev brugt af Israel til angreb mod palæstinenserne i Gaza i 2009. Israel fik satellitbilleder, der tydeligt viste hvilke skoler og sygehuse palæstinenserne forsøgte at søge skjul i. Der blev dronerne dirigeret hen. 400 børn og 1400 unge og voksne døde i de angreb. Vi ved det også fra USA’s og NATOs krige i Mellemøsten, at satellitbilleder sendes via centrene i Skandinavien til USA, hvor der sidder et hold unge mænd, der via computere kan dirigere droner og bomber til at udslette huse og mennesker i Irak eller hvor USA vil. ”No boots on the ground”. De hører ikke skrigene, lugter ikke blodet og det brændte kød.
Det er hvad NATOs krigsmaskine betyder.
Om Danmarks deltagelse i den nuværende store NATO-øvelse har forsvarskommandoen udtalt, at vi slet ikke skal være nervøse – det er bare en træning i godt samarbejde med vores gode allierede. Mens krigsmaskinen ruller gennem Danmark, kan det højst betyde lidt trafikale problemer og forsinkelser. Så var vi advaret. Mod trafikforsinkelser.
Psykologisk krigsførelse
Det er tydeligt at Forsvarskommandoen har lært af de norske myndigheder, hvordan man bortforklarer udenlandske NATOs troppers massive tilstedeværelse overfor befolkningen. Og ikke mindst har de lært af krisepsykologer i det norske Helsedirektorat, der har udsendt et omfattende værk ”Hvordan man snakker med børn om NATO-øvelsen”, til forældre, pædagoger og skolelærere. Og som den norske NATO-modstand beskriver det, så ligner indholdet mere psykologisk krigsførelse mod børn end et pædagogisk hjælpemiddel mod krigsfrygt og traumer.
Psykologisk krigsførelse spiller en langt større rolle end vi normalt går og tænker på. Det er ikke bare såkaldte uvildige ”eksperter” fra Forsvarsakademiet, der hele tiden dominerer i medierne eller politikere der efterplaprer NATOs krigsretorik. Det er en hel civil hær af kommunikationsfolk, reklamebureauer, embedsmænd, historikere, journalister, psykologer og andre, der er sat til at lave målrettede kampagner mod bestemte grupper i egen og fjendens befolkning for at sikre uvidenhed og politisk kontrol.
I Sverige har den svenske Beredskabsstyrelse i år husstandsomdelt en ny opdateret version af pjecen ”Hvis krisen eller krigen kommer”. Den skal berolige befolkningen med ”to do-lister” om at have makrelsalat, flåede tomater og Kalle kaviar på tube parat i kælderen. NATO, som der er stor modstand mod, nævnes ikke med et ord. Forsvaret af landet lægges i høj grad over på den enkelte som en del det såkaldte totalforsvar.
Hvis nogen ikke kender og har læst Hans Scherfigs vidunderlige satiriske sønderrivning af den danske pjece ”Hvis Krigen kommer” i hans Krigs ABC fra 1960, skal I unde jer selv at få fat i den. Den er stadig højaktuel. ”Hvis krigen kommer” slutter sådan her:
”Ovennævnte regler skal ikke være nogen garanti for, at alle kommer helskindet igennem et atomvåbens eksplosion, men De er måske en af de tusinder, som reglerne kan bringe frelst gennem katastrofen”.
Hvor til Scherfig kommenterer:
”Denne pjece er virkelig affattet sådan, at den kan bidrage til at frelse os alle fra krig og katastrofe. Det er en nyttig pjece. Den bør snarest udsendes gratis til samtlige husstande i Danmark, og folk, som læser den, vil af sig selv forme de enkle beskyttelsesregler, som er fornødne: Beskyt Dem mod civilforsvaret. Beskyt Dem mod militæret. Beskyt Dem mod idioter! ”
Hvad gør vi så nu?
Militariseringen af hele civilsamfundet, krigsoprustningen, dansk krigsdeltagelse i mange lande – det foregår alt sammen her og nu. Det gør krigsmodstanden også – og den må styrkes.
Alt bliver jo smurt ind i valgkamp et godt stykke tid frem. EU-parlamentsvalget sidst i maj 2019 og et Folketingsvalg inden sommer. Velfærds-energi-transport-industri-miljøpolitik det hele er vævet ind i stigende udgifter og investeringer i øget militarisering af hele samfundet og forsat krigsdeltagelse. Mens der skæres på velfærd i finansloven og diskuteres hvor mange ældre, arbejdsløse og førtidspensionister der er råd til og hvor lidt de kan overleve på.
Det skal afsløres. Krigs- og militariseringsudgifterne må frem på valgdagsorden. Og denne konkrete afsløring bruges til at krigsmodstanden kommer ud af egne cirkler og forbinder sig med alle de folkelige protester mod militariseringen af økonomien og miljøet. Krigsmodstanden må være omfattende og klar i sine krav for at kunne vælte krigspolitikerne og stoppe deres dødsensfarlige politik. Og præcis derfor må krigsmodstanden også være hel klar i spyttet når det gælder betydningen af medlemskab af NATO og EU og den militære union, og at vi skal ud af disse aggressive alliancer. En rigtig positiv ting i krigsmodstanden er det øgede samarbejde mellem de nordiske lande og mellem Østersølandene. Fællesudtalelsen ”Stop oprustningen i Norden” fra en lang række organisationer er et vigtigt skridt. Et andet skridt er de nordiske fredssamtaler i Degerfors i Sverige, hvor jeg i år talte om Danmarks placering i NATO og hvor erfaringer og viden deles.
Den konkrete modstand på gaden mod NATO og EU, mod NATO-øvelser, som den der er i gang lige nu, er det der gør krigsmodstanden synlig og mobiliserer folk.
Jeg glæder mig derfor ikke mindst til her på Fredsfestivalen at høre fra Norge, hvordan man har fået den omfattende modstand op at stå. Der tror jeg vi kan lære noget. Og også til de øvrige oplæg og diskussion i dag.
Se
Fredsfestival Århus 2018: Hvad laver Danmark i Baltikum?
UDTALELSE FRA FREDSFESTIVAL ÅRHUS 2018
Nej til NATOs militærøvelser – de er forberedelse til virkelig krig! Udtalelse fra Fredsfestival i Århus
KPnet 15. oktober 2018
38 nordiske organisationer bag fælles udtalelse: STOP OPRUSTNINGEN AF NORDEN!
KPnet 12. juli 2018
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 25. oktober 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
