De mange milliarder, der i øjeblikket jongleres rundt med i det danske opsving, triller uden om den offentlige velfærd. Hvert år skal der den offentlige sektor på skrump undtagen i toppen af den offentlige administration hvor man rager millionlønninger til sig og forgylder sine venner i konsulentbranchen.
I Århus kommune har man, som mange andre steder, den tradition at der ikke skæres ret meget ned i et valgår, til gengæld skæres der så ekstra meget ned de efterfølgende år.
Hvert år skal der nemlig ’omprioriteres’, skæres, udliciteres og sælges fra, det er hovedreglen i de offentlige budgetter.
I valgåret 2017 var Århus samtidig EU-kulturhovedstad, og det kostede mange penge at få gjort byen nogenlunde klar. (Den indre by forstås – der bliver sjældent brugt penge udenfor centrum).
Men i det hele taget har kommunen brugt mange penge på infrastruktur og byggerier, og knap så meget på velfærd. Et eksempel er Letbanen, der både blev forsinket og kostede dyrt i bonus til direktørerne. Århus er nemlig som København og landets andre storbyer i byggeboom og befolkningstilvækst.
For at få budgettet i balance, da det skulle vedtaget i 2017, fandt kommunen på at indregne 200 mio. fra en varslet udligningsreform mellem kommunerne. Men forhandlingerne om den brød sammen i foråret. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) forklarede, at socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke ville være med. Hvor mange penge der reelt ville være til Århus i reformen, var den blevet vedtaget, er højst usikkert. En reform kunne reelt også have kostet Århus kommune flere penge.
Så tilbage står spørgsmålet, hvorvidt og hvordan kommunens politikere og embedsfolk lovligt kunne bruge pengene fra en udligningsreform, der endnu ikke var vedtaget, og hvis resultat på bundlinjen var usikkert?
Eneste medlem af byrådet, der stemte imod budgetforliget, var et tidligere medlem af Liberal Alliance der var sprunget til Nye Borgerlige. Mens alle andre – fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti – gik med i forliget, og samtidig bandt alle sig til en aftale om at hjælpe med til at finde pengene i år, når sandheden om de manglende penge ville vise sig som et underskud i kassen.
Enhedslisten indgik altså i den fireårige budgetrammeaftale, der kræver, at de også stemmer for alle nedskæringerne i år.
Når det kommer til nedskæringerne, så handler spareplanerne naturligvis især om ældrepleje, kultur, psykisk syge, hjemløse-indsatsen og ikke mindst børne- og unge-området. Resultatet bliver dårligere børnehaver og tidligere SFO-start, nedlæggelse af skoler mm. Alle er forslag, der igen vil ramme børnene i de fattigste og mest udsatte kvarterer hårdest.
Tilbagetog fra kæmpeskoler
På skoleområdet havde byrådet lagt op til at sammenlægge skoledistrikter og skabe nogle kæmpeskoler efter udenlandsk forbillede.
Der er en tendens i hele landet til at anse små skoleklasser for at være en udgift, fordi der alene tages et økonomisk udgangspunkt. Regnestykket er, at hvis der ‘kun’ er 20 elever i en klasse, så bliver udgiften pr. barn højere end hvis der 28. Så det ideelle – hvis man kun kigger på økonomien – er naturligvis, at der skal være så mange som muligt i klasserne.
Men det er en idiotisk kassetænkning der er typisk for kapitalistisk økonomi, hvor man tror, at der kan hentes profit i alle led i samfundet.
Her beregner man ikke på at skabe de forhold der gør, at børn rent faktisk kan lære noget, og forhold der gør, at familier har mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen både økonomisk og tidsmæssigt. Børn er pr. definition en udgift, der kan spares på.
Men efter en uge med protester så forsvandt opbakningen til kæmpeskoler blandt partierne, og den socialdemokratiske borgmester i Århus er nu gået i gang med at lede efter andre forslag, der kan finde de manglende penge.
Helt sikkert er det, at de ikke bliver fundet blandt direktørlønninger, konsulentbistand eller EU-lobbyister og prestigebyggerier. Det skal der jo være råd til. Og de bliver heller ikke fundet ved en mere fornuftig tilgang til boligspekulation eller sprogundervisning osv.
Nedskæringer og udliciteringer, der ramme de ansatte og de svageste i samfundet, er kommunens løsning på deres budget-ubalance.
Se også
Ghettoplan Aarhus: Stop massakren på boligområderne!
Nye sparekrav rammer erhvervsskolerne – Oktober Radio Aarhus
Forældre om større skoledistrikter: Det er en ren foræring til privatskolerne
Randers Amtsavis
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne – FACEBOOK
KPnet 3. september 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
