IT-systemet Sundhedsplatformen er blevet indført på sygehusene i Region Hovedstaden og Sjælland over de seneste 2 år til en pris af 2,8 milliarder kroner. Trods løfter om en kort indkøringstid og effektivitet fungerer den stadig ikke, hverken for patienter eller sundhedspersonale. Sundhedsplatformen er tilpasset et profitorienteret sundhedsvæsen, og det er samtidigt et nedskæringsredskab, hvor påståede gevinster der aldrig kommer bliver høstet som besparelser på sygehusenes budgetter.
Lægesekretærer demonstrerer 2017: Nej til sundhedsnedskæringer – Slut med at være pæne piger. Foto: Martin Lehmann
Da man i sin tid valgte at købe Sundhedsplatformen – fra firmaet Epic med det delvist Novo-ejede firma NNIT som dansk underleverandør – skulle målet angiveligt være:
”Effektivisering af arbejdsgange, øget patient og medarbejdertilfredshed, øget patientsikkerhed og bedre behandlingskvalitet”. Men man skal ikke studere emnet særligt længe for at finde ud af, at andre underliggende mål må have været styrende.
Sundhedsplatformen og lignende EPJ-systemer (elektroniske patientjournaler) af andre fabrikater er import fra USA. Kigger man på de nævnte positive formål der er angivet vil det falde naturligt inden indførslen af systemet at tjekke erfaringerne der hvor systemet har været brugt i årevis. Det viser sig, at også på amerikanske hospitaler er effektiviteten af behandlinger faldet efter indførslen. Patienttilfredsheden er ikke undersøgt i USA, men til gengæld er lægerne fuldstændigt lige så utilfredse der som de er i Danmark!
Men disse erfaringer blev slet ikke inddraget op til beslutningen.
Lignende er faringer finder man i Storbritannien, hvor systemet blev indført i 2014.
Skræddersyet til et privatiseret og profitrettet sundhedsvæsen
Systemet har til gengæld andre ’kvaliteter. Det er skabt til et sundhedssystem med en høj grad af privatisering, betaling af sundhedsydelser og med private forsikringer. Det opdeler alle de udførte sundhedsydelser i bestanddele, der kan måles og bon’es ud på en regning, og de kvalitetssikrer gennem udpindingen af ydelserne, så hospitaler og klinikker kan holde ryggen fri overfor anklager og sagsanlæg om fejlbehandlinger.
I den proces bruges der en masse tid på registrering og leden rundt i bokse og menuer’er – men det er super godt til at skrive regninger ud med. Det tager tid og kræfter, men er nyttigt, når sygehuset drives med profit for øje.
Professor Jørgen Bansler, Datalogisk Institut, forklarer om brugen af systemer som Sundhedsplatformen i USA:
“Når EPJ-systemerne alligevel bliver implementeret skyldes det to ting. Dels har USA i forbindelse med Obama-care besluttet at give statsstøtte til indførelse af EPJ-systemer. Og dels gør systemer som Epic – med fokus på struktureret data – det nemmere at skrive regninger.
-Regningerne kan blive større, fordi man får en mere omfattende og detaljeret registrering. På den måde kan det også blive en overkudsforretning for det enkelte hospital selvom produktionen er faldet”.
Det amerikanske sundhedspersonale lever i et klik-helvede – som nu overføres til Danmark. Under Obama steg andelen af læger, der bruger elektroniske patientjournaler fra 20 til 96 procent. Harvard-professor John Halamka kunne på en konference i Nyborg fortælle, at en konsultation på 12 minutter kræver 140 klik i computersystemet, mens en indlæggelse kræver 400. Undersøgelser viser, at 40 % af de amerikanske læger er udbrændte og har mest lyst til at sige op.
Det svarer til det resultatet i et uafhængigt tidsstudie der er lavet efter Sundhedsplatformens indførelse.
Der står bl.a.:
“Det viser at lægen bruger 40% af konsultationstiden på at arbejde ved computeren uden patientkontakt og det er en læge der taster hurtigt.
Resultatet er at en konsultation nu tager 15 minutter, mod før 10 minutter.
Afdelingen kompenserer ikke med betalt overarbejde, men på forskellig anden vis, fx ansætte flere læger, have yngre læger der ikke skriver overarbejde på, og ved at øge ventelisten”.
Psykiater Nina Tejs Jørring har erfaring med lægearbejde i USA. Hun advarede i et indlæg mod de farlige konsekvenser af at indføre et system som Sundhedsplatformen:
”Epic og Sundhedsplatformen vil ændre vores kultur fuldstændig. ..Hvis man blot hele tiden sikrer sig, at man først tjekker hvilket forsikringsselskab, der skal betale, med hvilken aftale, for hvilken sygdom og til sidst dobbelttjekker at man har sendt en regning for hver eneste handling, så er det hele ret indlysende”. Alt går efter devisen “Get the money and cover your ass.”
Med Epic kopierer vi alt det værste fra USAs hospitalsverden
Så gennemført kommercielt som det amerikanske sundhedsvæsen fungerer det danske sundhedsvæsen jo ikke, og så alligevel. I denne uge kunne Region Hovedstaden konstatere, at indførslen af Sundhedsplatformen udover de mange andre problemer også ville føre til besparelser på 200 millioner kr. til næste år. De vil sandsynligvis blive udmøntet i fyring af rengøringspersonale.
Årsagen ligger i, at hospitalerne i Region Hovedstaden pga Sundhedsplatformens nedsættelse af effektiviteten ikke vil modtage så mange henviste patienter som de ellers ville, fordi alt er gået ned i tempo. Det betyder færre indtægter. Profittankegangen er indført, men hvad med det store problem – de patienter der forsinkes i systemet?
Formand for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz udtaler til Berlinske 5. juli:
“Vi står med et system, som er så besværligt, at det har fået aktiviteten til at falde kraftigt mange steder, og som fortsat er til fare for patientsikkerheden. Oven i købet skal der så nu gennemføres en sparerunde som følge af systemet. Det vil betyde, at der er færre til at udføre arbejdet, hvilket vil ramme patienterne. Det er dybt beklageligt”. Hun mener, at det er på høje tid at få Sundhedsplatformen evalueret og få taget stilling til, om systemet »er det rette for os«.
»Det er dybt beklageligt«: Bøvl med Sundhedsplatform kan koste jobs på Riget
Og for patienter og ansatte har følgerne af indførslen af Sundhedsplatformen været mange og alvorlige. Det blev lovet, at alt efter en kort indkøring ville fungere, og selvfølgeligt meget bedre end tidligere, det var jo hele formålet. Det har på ingen måde været tilfældet. Bl.a. rapporteres der om fejlbehandlinger opstået i IT-systemet.
Lægerne har med Sundhedsplatformen overtaget journalskrivningen fra lægesekretærerne. Dette skulle angiveligt betyde færre fejl, når registreringen går gennem færre hænder. Virkeligheden viser, at journalskrivningen logisk nok tager en masse tid fra patienterne, men også giver flere fejl, da lægesekretærens notatarbejde tidligere fungerede som en form for dobbelttjek. Desuden bliver journalerne mere kortfattede, og formuleringer er standardformuleringer, der aldrig vil kunne dække de præcise forhold for den enkelte patientsag.
Beslutningen om Sundhedsplatformen – ikke rent mel i posen
Der er kommet mange alarmerende forhold for dagens lys omkring beslutningen om at indføre denne type elektroniske system og også omkring selve udvælgelsen. Det egentlige og underliggende formål med at indføre systemet må siges at være holdt skjult.
Man kan nævne:
– De praktiske erfaringer med systemet fra andre lande blev ikke inddraget, selvom det ville være logisk og naturligt.
– Man har indregnet tidsbesparelser uden at indregne de dele der er tidsbelastende.
– Man har ikke sat spørgsmålstegn ved de følger det har at fyre lægesekretærerne og sætte læger til at udføre deres arbejde. Tiden går naturligvis fra behandling af patienterne og lader lægerne arbejde med opgaver de ikke er uddannet til. Og som nævnt har dette givet flere fejl end tidligere.
Et andet aspekt er, at valget af firmaet Epic i sig selv er mistænkeligt, pga personsammenfald mellem firmaet NNIT, underleverandøren i Danmark og regionerne, idet region Hovedstadens øverste it-direktør indtil 2011, Jan Kold, nu arbejdede for NNIT. Det gav en særlig adgang til den tidligere kollega, Claus Balslev, der var regionernes programchef for Sundhedsplatformen. I dag er både Jan Kold og Claus Balslev ansat hos NNIT, der arbejder sammen med det amerikanske selskab Epic om Sundhedsplatformen. (kilde Politiken).
I den sammenhæng er det påfaldende, at udbudsreglerne blev ændret undervejs i forløbet. I udbudsmaterialet var prisen vægtet højest, men da Epic og NNIT kom med et tilbud der var 200 millioner dyrere, blev de alligevel valgt som det ’økonomisk mest fordelagtige’. Undervejs havde man nemlig ændret spillereglerne så økonomi fik mindre betydning.
Dette førte til en klage for aftalt spil fra det konkurrerende firma,
Sundhedsplatformen fremhæver desuden, at systemet har været testet af 500 klinikere. Vicedirektør i NNIT Jan Kold skriver i et indlæg til forsvar for Sundhedsplatformen:
”Flere end 500 klinikere har været involveret i valget af Epic, og flere end 500 klinikere har været involveret i såvel workflowet som i designet af indhold, og de forbliver involveret i aktiv optimering af systemet”.
Men faktisk pegede disse 500 klinikere efter diverse tests at pege på et andet system. Dette valgte man imidlertid at se bort fra ved udvælgelsen. Et godt argument for at vælge som man gjorde kan det næppe være.
Regionen skjulte rapport om omkostninger
Et konsulentfirma var blevet hyret til at regne på konsekvenserne af at indføre Sundhedsplatformen, men da de afleverede deres rapport, der pegede på at indførslen ville betyde et produktionsfald, blev de fyret og rapporten gemt væk. Et nyt firma blev fundet til at regne på ’business casen’ – og resultatet var denne gang uden produktionsfald. Tværtimod pegede rapporten på store gevinster fra dag ét.
Hverken det ene eller det andet konsulentfirma fremlagde dog nogen dokumentation for deres beregninger. Eksperter på området peger på, at det under alle omstændigheder er besynderligt at undlade en produktionsnedgang, der vil være uundgåelig uanset hvilket nyt system man indfører.
Rapporten man valgte er således ren glasurpynt til de politikere der skulle tage beslutningen. Business-casen benyttes også til at fremskrive kommende nedskæringer på basis af forventede effektiviseringsgevinster, men mere om dette senere.
Hård kritik fra Rigsrevisionen
Problemerne med Sundhedsplatformen blev så grelle, at Rigsrevisionen måtte gennemføre en undersøgelse. Deres rapport kom i juni 2018. Den konkluderer bl.a.:
– Regionen tog systemet i brug, “selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler”.
– Systemet var ikke testet tilstrækkeligt.
– Brugerne var ikke uddannet nok i det nye system.
– Planlægningen var mangelfuld.
– Håndtering af it-systemets vej til virkeligheden “uprofessionel og kritisabel”
– De forudsatte gevinster ved Sundhedsplatformen har endnu ikke kunnet realiseres.
– Regionerne forventede, at hospitalerne ville have et fald i aktiviteterne i tre uger, men der var 1,5 år efter ibrugtagningen fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler
– Sundhedplatformen gik i luften uden sikkerhedstest ifht private oplysninger
Et nedskæringsredskab
Sundhedsplatformen fungerer fra dag ét som et redskab for nedskæringer på sundhedsområdet, ved at de forventede effektiviseringsgevinster fører til forringede budgetter – selvom de kun findes på papiret.
Uanset at arbejdet ikke er blevet mere effektivt og har skabt tid og rum i behandlersystemet. Tværtimod er produktiviteten jo faldet. Alligevel går man efter en ’gevinstrealisering’ – en gevinst der kun er lyserøde tal i en business case bliver realiseret i form af nedskæringer.
Sundhedsplatformen kan også tænkes ind som et redskab i det nye kontrolsystem der er besluttet med den nye økonomiaftale for sundhedsområdet for 2019. Her er det årlige krav om 2 % nedskæringer afløst af den nye styrings- og sparemodel kaldet “nærhedsfinansiering”. Her skal sygehusene lægge mere ud til behandling i hjemmet eller hos private aktører, og der stiles krav om mere digitalisering og behandling med patientkontakt via computer.
En af de ting der fremhæves ved Sundhedsplatformen er netop at den giver mulighed for ‘direkte kommunikation’ over computer for patienter fra hjemmet.
Salg af sundhedsdata
Vedtagelsen af ’sundhedsdata planen’, hvor personlige oplysninger om den enkelte patient gøres tilgængelig for forskning betyder at sundhedsoplysninger bliver en vare. Her kan et system som Sundhedsplatformen, der samler alle oplysninger i ét system blive en faktor.
Se
Staten sætter vores DNA-oplysninger til salg – Medicinalindustrien skal vælge danske patienter til forsøg
Utilfredsheden og protesterne mod Sundhedsplatformen er omfattende
Indførelsen af det nye system betød at lægesekretærerne i region Hovedstaden og region Sjælland pludselig mistede en stor del af deres funktion i sundhedsvæsenet – til skade for patienterne. Lægesekretærerne gik på barrikaderne imod massefyringer og nedskæringer på sygehusbudgetterne, og slog fast at fjernelsen af dem ville betyde store forringelser. Slut med at være pæne piger
video TV Lorry
I november satte region Hovedstaden 22 mio. kr. af til at genansætte lægesekretærer, men kun midlertidigt.
Hvilket sundhedsvæsen er der brug for?
Hele sundhedsvæsenet er under omlægning og til efteråret kommer et udspil til en ny stor reform fra regeringen. Den vil gå i retning af mere privatisering – være endnu en nedskærings’reform’.
Der er brug for at sætte fokus på forebyggelse og sundhed for alle, væk fra det profitorienterede sundhedsvæsen, hvor medicinalfirmaer og it-giganter spinder guld og folkesundheden betaler.
Læs også
Hvem vil prøve en uge i det danske sundhedsvæsen?
KPnet 18. maj 2018
Der kæmpes fra Struer til København – Slut med at være pæne og passive
KPnet 20. september 2017
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne – FACEBOOK
KPnet 7. juli 2018
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
