Regeringens nyliberale medieudspil: Mere kommercielt – flere reklamer

Mette Bock har beskrevet regeringens egentlige baggrund for deres udspil til nedbrydning af den eksisterende public service meget klart: ‘Private dagblade, TV- og radiostationer, danske som udenlandske skal have større mulighed for at tjene penge’. En befolkning, lullet hen af en indholdsløs underholdningskværn og kommercielle opfordringer til forbrug står også højt på ønskelisten.


“Danskernes medieforbrug er under massiv forandring” udtalte kulturminister Mette Boch, da hun d. 5. april fremlagde regeringens udspil med overskriften Nye medier, nye vaner, nye tider. En ønsket forandring fra multinationale investorer og mediegiganter, der går i retning af mere privatisering, flere brugerbetalte medier og et mere kommercielt, underholdningspræget indhold.

Den officielle påstand omkring nytten af angrebet på de ikke-kommercielle medier er taget direkte fra Milton Friedman’s nyliberale værktøjskasse og lyder, at “private medier vil give en bedre demokratisk debat”. Markedet vil regulere hvilken viden vi skal tilbydes. (Venstres medieordfører Britt Bager til Information d. 6.4.).

Angreb på det danskproducerede, kritiske og ikke-kommercielle stof

Medieudspillet udpeger en række voldsomme nedskæringer og omprioriteringer over de næste 5 år.
Allerede i januar annoncerede VLAK, støttet af DF angrebet på DR.
– DR skal beskæres med 20 % (773 millioner). Og i det nye udspil følger desuden bl.a. at:
– 40 % af TV2 skal sælges – på længere sigt hele TV-stationen
– TV2’s regioner skal spare 10 %
– Radio 24/7 skal i udbud i 2019, og nedskæres samtidig med 33 %
– DR og TV2’s forpligtigelse til at købe danske film fjernes
– FM-båndet skal nedlægges til fordel for DAB og digital radio i løbet af 3 år
– En ny digital kulturel radiokanal og en tilsvarende tv-kanal skal udbydes med statsstøtte
– ‘Public service-puljen’ øges til det firdobbelte 35 mio. kr. årligt til ca. 220 mio. kr., og kan kun søges af privatejede medier.

De digitale medier skal generelt fremmes, og også de landsdækkende trykte aviser mister støtte-kroner. Her flyttes penge til lokale og regionale medier. Som f.eks. lokale annonceblade.
Puljen, der kan søges fra til oprettelse af nye medier vil kun være åben for kapitalstærke iværksættere/investorer, idet en ansøgning kræver, at man stiller med halvdelen af beløbet selv.

Også de eksisterende medier skal kommercialliseres. Taleradioen 24/7 skal f.eks. have lov at sende reklamer, samtidig med at støtten nedskæres med en tredjedel – og den sendes i udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber.

Flere kommercielle medier – flere reklamer

Den såkaldte ”Public Service pulje” bliver seksdoblet fra de nuværende 35 millioner kroner per år til 220 millioner kroner. Det betyder ikke, som man kunne tro flere penge til det man normalt forstår ved public service, men en stor pulje til private medier, som kan ansøge om støtte herfra.

Mere direkte politisk kontrol

Medielicensen bliver flyttet fra direkte betaling til at blive bevilget under finansloven, og dermed under tættere politisk kontrol. Eksemplet med julekalenderen på DR i 2017, der blev skrottet pga dens samfundskritiske indhold giver et kraftigt fingerpeg om hvad den slags direkte pres kan føre til.

Mette Bocks svar til DR’s generalsekretær Maria Rørbye Rønn i DR’s ‘Debatten’ skærer det ud i pap. På bemærkningen fra Rønn, om at det jo måtte blive et andet DR, når der blev skåret ned med 20 % svarede Bock: “Det er også meningen”.

Venstre har allerede været ude med deres liste over programmer de gerne vil have nedlagt, men på den måde skal regeringen ikke blande sig pointerer Mette Bock. Der skal søreme være handlefrihed. Styringen skal i stedet ske gennem en public service-kontrakt med DR, som skal sætte den retning politikerne ønsker. Ikke desto mindre kræver udspillet konkret, at DR lukker 2 kanaler og mister friheden til at oprette nye kanaler rettet til særlige grupper som børn, unge osv. Dette stof skal flyttes til digitale/kommercielle medier. Desuden skal kravet til DR’s udlægning af produktion til uafhængige producenter skal øges. Således sker der også en øget privatisering indenfor DR’s budget.

Medieudspillet vil under alle omstændigheder betyde en kraftig politisk påvirkning alene gennem den øgede markedsgørelse. Mere multinational mainstream-underholdning skal spille kritisk behandling af banen og sikre sig især ungdommens opmærksomhed.

De alternative medier, der er uafhængige af pengeinteresser bliver kun blive endnu vigtigere i fremtiden.

 

KPnetavisenDette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES 
– eller på FACEBOOK

Udgiver APK Arbejderpartiet Kommunisterne  – FACEBOOK

 KPnet 9. april 2018


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater