Danske soldater til Estland fra januar 2018 – og F-35 kampfly

I starten af januar rykker danske soldater til NATO-baser i Estland, som en del af NATO’s såkaldte ’Fremskudte tilstedeværelse’ og væver sig ind i det uoverskuelige net af oprustning vendt mod Rusland. Amerikanske F-35 kampfly er allerede landet på basen Ämari.

F-35 kampfly under U. S. Air Force er landet på baser i Estland og Bulgarien

NATO’s ‘Fremskudte tilstedeværelse’ består i hovedsagen af fire nye bataljoner, på hver ca. 1.000 soldater, som placeres i Estland, Letland, Litauen og Polen bevæbnet med tanks og artilleri. Danmark skal udover landtropperne deltage med fire F-16 kampfly i Baltic Air Policing, NATO’s flyovervågning af Baltikum.

Nye missioner under flere paraplyer danner samlet en intens krigsforberedende aktivitet, hvor der både er rent amerikanske oprustningsinitiativer såvel som NATO-initiativer.

NATO-tropper fra Estland til Polen – på NATO-topmødet i juli gøres de sandsynligvis permanente

Begrundelsen for aggressionen mod Rusland vender totalt op og ned på årsag og virkning. Danske politikere finder det tilstrækkeligt at lire nogle få sætninger af sig, når NATO’s og Danmarks nye og farlige oprustningsskridt skal begrundes. Når danske soldater fra 1. januar udstationeres på en NATO-base i Estland er begrundelsen dels at demonstrere tilslutning til Vestens imperialisme og dens militære organisation NATO og kravet om at sende flere penge:

”Danmark står vagt om vores internationale forpligtelser i NATO, og det sender samtidigt et lige så klart signal om solidaritet til vores allierede i NATO samt at Danmark aktivt vil bidrage til Alliancens sikkerhed”, udtalte Anders Samuelsen.

Og som ’argument’ for NATO’s oprustning lyder det:

”I lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation i Europa efter bl.a. Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen, har de Allierede i NATO besluttet at styrke Alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil”. Forsvarsministeriet

Men NATO’s imperialistiske omfordelingspolitik ifht Rusland startede jo længe før 2014.

USA var allerede en vigtig faktor i opløsningen af Sovjetunionen, bl.a. gennem støtten til Taliban i Afghanistan, og efter murens fald har NATO ædt sig grundigt ind på de tidligere Warszawapagt-lande.

Fra at være 16 medlemslande er NATO siden 1999 med Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Albanien, Kroatien og Montenegro blevet udvidet med 13 lande, alle beliggende tæt til Rusland. Også det tidligere Østtyskland er blevet indrulleret gennem genforeningen af Tyskland.

Desuden er der indgået en række partnerskabsaftaler, med både tidligere Sovjetrepublikker, tidligere jugoslaviske republikker, de nordiske lande udenfor NATO og lande omkring Middelhavet – ikke mindst Israel. Desuden foregår der et tæt samarbejde mellem NATO og andre af USA’s allierede som Japan og Sydkorea.

Trods denne kolossale udvidelse af indflydelse, magt og militærbaser – der udover Europa også gælder Afrika og Asien – bygger hele oprustningen mod Rusland sig omkring det lille figenblad ’Ruslands annektering af Krim’ – en hændelse som USA og EU i høj grad selv var ansvarlige for gennem støtte til kuppet i Ukraine.

Danmarks andre NATO-initiativer mod Rusland

Danmark deltager desuden i “NATO Response Force” med en styrke på 1000 mand ud af en 40.000 mand stor udrykningsstyrke, og på forsvarsforligets ønskeliste står en ’selvstændig’ dansk NATO-udrykningsstyrke på 4000 mand beregnet til hurtig indsættelse i Baltikum ’hvis krigen kommer’.
Danske fly overvåger Østersøen og rapporterer til NATO’s kommando i England.

Udrykningsstyrkerne er en del af NATO’s ”Readiness Action Plan”.

Med Readiness Action Plan har NATO’s hovedkvarter I Stettin også fået en helt ny rolle, nemlig som hovedkvarter for NATO’s udrykningsstyrke (VJTF) på højeste beredskab.

Men på topmødet i Warszawa I 2016 besluttede medlemslandenes stats- og regeringschefer at trappe yderligere op. Man besluttede at etablere en multinational styrke, der skal være tilstede i de baltiske lande og Polen på mere eller mindre permanent basis.

Resultatet blev ”NATO’s forstærkede fremskudte tilstedeværelse”, som nu udgør rammen for udsendelsen af danske styrker til Estland, og på det årlige NATO-topmøde I juli 2018 kan man forvente at placeringen af de udstationerede tropper vil blive gjort permanent.

I Ukraine, som er sat i centrum for NATO’s offensiv er Danmark repræsenteret under NATO’s ’udviklingsprogram’, selvom Ukraine ikke er medlem af NATO. Fra 2018 finansieret af et nyt dansk program under ”Freds- og Stabiliseringsfonden”.

Siden 2014 har Danmark samlet set doneret op mod 1 mil. euro til militære formål i Ukraine gennem NATO. Sideløbende støtter Danmark også kup-regeringen i Ukraine på det civile område med økonomisk støtte, omfattende såkaldt ’kamp mod korruption’, ’støtte til kritisk journalistik’ osv. I november 2017 blev der bevilget 860 millioner over 5 år til ’vestlige reformer’.

Et nyt naboskabsprogram har bevilget en støtte til Ukraine og Georgien på 860 mio. kr.

Alt sammen med det ene formål: Magtkamp for en udvidelse af NATO-landenes territorium – med økonomiske, politiske og militære midler.

Parallel militær oprustning fra USA og NATO

USA er direkte til stede militært i Europa og leder samtidig NATO’s oprustning i Europa.

USA styrer sin militære magt i Europa gennem sin Europa-kommando – USCOM, hvor den øverstkommanderende samtidigt automatisk har den overordnede ledelse af NATO i Europa.
Ifht oprustningen og inddæmningen af Rusland kører man da også med både rent amerikanske initiativer og NATO-initiativer.

F.eks. startede USA i 2014 ”The European Reassurance Initiative” og under denne paraply “Operation Atlantic Resolve”, der består af træning og sikkerhedsoperationer I landene Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn under US-ArmyEurope.

Parallelt med dette blev NATO-initiativerne sat i værk, som “Readiness Action Plan”, der er den overordnede ramme for NATO’s stående udrykningsstyrker. Herunder ligger også træningsinitiativet TACET, hvor Danmark også indgår.

F-35 kampfly – en vigtig brik i NATO’s og USA’s globale oprustning

F-35 er planlagt som en vigtig brik i oprustningen og krigsforberedelsen i Europa. Det gælder både de amerikanske fly, hvoraf en del udstationeres i Europa, og den del af flyene der er indkøbt af NATO-landene i Europa. Gennem NATO vil USA have den overordnede kommando over dem alle.

I april 2017 blev amerikanske F-35 kampfly for første gang placeret på NATO-baser i Europa, nærmere bestemt i Estland og Bulgarien.

Ämari air base i Estland er centeret for NATO-patruljering af Baltikum beliggende 200 km fra Rusland og 400 km fra Kaliningrad. Flyet og vil også herfra være klar til hurtig udrykning i en krigssituation. Den bulgarske base ligger 500 km fra russisk territorium.

Hvorfor F-35?

F-35 har flere særlige egenskaber, der gør den særligt egnet til angrebskrig. Som det eneste fly der i dag udbydes til salg er F-35 usynlig på radarsystemerne (gennem stealthteknik). Og som det eneste kan det bære de amerikanske taktiske atomvåben. Udover F-35 findes kun ét andet fungerende stealth-fly, nemlig det amerikanske F-22, der fik sin kampdebut i bombardementerne i Syrien i 2014.

I 2020 er det planen, at de moderne atombomber B61-12, der skal afløse USA’s nuværende atombomber skal være klar. Disse våben vil ligesom som de nuværende blive lagret i NATO-landene Belgien, Italien, Tyskland, Holland og Tyrkiet.

F-35 har været fulgt af mange tekniske problemer, og vil sikkert fortsat være det, men synes nu, desværre at være kampklar. 265 fly er leveret fra Lockheed Martin og antallet af bestilte fly skulle for nuværende ligge på 713 fly til landene udenfor USA plus USA’s egne 2443 F-35 kampfly. Altså samlet en flåde på mere end 3000 fly under amerikansk kommando.

Køberne er partnerlandene selv, med Canada som en mulig undtagelse:

Danmark, Norge, Holland, Tyrkiet, Italien, Australien, Canada, Storbritannien og USA og derudover ikke-partnerne Japan, Korea og Israel.

Belgien overvejer at købe F-35, ligesom Svejts og Spanien nævnes som mulige købere. Tyskland og Frankrig vil muligvis sætte gang i produktionen af et konkurrerende kampfly – men måske samtidigt købe F-35. Endnu to købere som det amerikanske militær ønsker som nye ejere af F-35 er Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater – lande der åbent støtter terror og fører en brutal krig mod Yemen.

Alt i alt en kraftig krigsopbygning overalt i Europa, der sker uden den store offentlige omtale og med ‘begrundelser’ renset for reelle argumenter. Danmark binder sig til initiativer der koster kassen –  og i høj grad øger risikoen for krig.

Læs også

NATO øver i disse dage atomangreb fra baser i Tyskland og Belgien
KPnet 20. oktober 2017

HELT I LOMMEN PÅ USA – DANMARK ER HVERKEN EJER AF RESERVEDELE ELLER UDSTYR TIL F35
Nej tak til nye kampfly 18. december 2017

Oprustningsinitiativer:

USA
Operation Atlantic Resolve

European Reassurance Initiative

NATO
Fremskudt tilstedeværelse – Danske soldater til Estland i 2018