USA har netop vedtaget en lov om skærpede sanktioner mod Rusland, Nordkorea og Iran, mens den militære opbygning og truslerne sideløbende trappes op. Ser man tilbage på Vestens krige har økonomiske sanktioner oftest været et skridt frem mod en imperialistisk angrebskrig. FN’s sikkerhedsråd, EU – og Danmark følger USA.
Vestens angreb på Syrien: En cocktail af sanktioner, støtte til terrorgrupper og krig
Idéen med sanktioner er at nedbryde og svække et land, og helt kynisk lade civilbefolkningen lide for at skabe en destabilisering.
Den åbenmundede socialdemokratiske Folketingspolitiker Thomas Jensen beskrev på et offentligt møde i Silkeborg denne sommer det ’smarte’ i hans eget og andre partiers taktik. Han fremhævede at befolkningen var det egentlige mål for sanktionerne. Når landets økonomi blev svækket, og der lukkes af for basale varer og ting som livsvigtig medicin er det det store flertal der bliver ramt hårdt på deres levevilkår. Dette skal som reaktion give grobund for utilfredshed og gerne føre til uro og oprør mod landets regering – som USA ønsker afsat. Altså en planlagt og morderisk destabilisering af landet. I Irak anslås dødsofrene for Vestens sanktioner at være 1,7 millioner mennesker, heraf 5-600.000 børn!
Da Bill Clintons udenrigsminister Madeleine Albright blev udspurgt om hendes holdning til disse tal, kom hun med det berygtede svar “prisen var det værd“.
Sanktioner – en integreret del af krigsførelsen
Sanktionerne kommer som et led i at opbygge ’det moralske påskud’ for at gennemføre et militært angreb. De bygges op med konstruerede anklager som besiddelse af masseødelæggelsesvåben, hjælp til terrorister, korruption eller angivelige trusler mod USA eller mod egen befolkning osv.
I august 1990 startede USA sanktioner mod Irak, og i 1991 invaderede USA landet.
Også Libyen blev udsat for sanktioner i flere omgange. USA indførte sanktioner mod Libyen i 1986, men ophævede dem i 2004, for at amerikanske firmaer kunne få lukrative oliekontrakter. Således kan sanktionerne være et tveægget sværd. Helt aktuelt ser vi hvordan multinationale firmaer bekymrer sig over, at Syrien tillader sig at begynde genopbygningen af deres land og har set sig i stand til at genoptage deres årlige internationale handelsmesse uden dem. Genopbygningen af det smadrede land skulle jo gerne gå til USA og vennerne. Samme problem findes aktuelt i Europa. Monopolerne er med på at svække Rusland gennem EU-sanktioner, men deres egen eksport og import bliver samtidigt ramt.
Op til angrebet på Libyen i 2011 var sanktionerne igen indført.
Fra maj 2004 indførte USA sanktioner mod Syrien, angiveligt for styrets ‘støtte til terror’ og pga landets manglende evne til at holde terrorgrupper ude af Irak – et land som USA selv netop havde smadret og destabiliseret i krig. At USA selv har støttet Syriens ‘oprørere’ i en årrække for at vælte regimet er også velkendt.
Nordkorea, Rusland og Iran er nu genstand for skærpede amerikanske sanktioner, der følges op af FN’s sikkerhedsråd og EU. Set i lyset af tidligere erfaringer må dette betragtes som meget bekymrende.
Læs mere om forholdet mellem økonomiske sanktioner og krig
If America Was Trying to Start a World War, This Is How It Would Happen
Læs også
Trump truer Nordkorea med udslettelse: “Bål og brand som verden aldrig før har set”
KPnet 9. august 2017
KPnet 11. august 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
