Fælles kamp mod kapitalen og overenskomst forræderiet! – Henning Paaske Jensen på Rød 1. maj i Odense

Af Henning Paaske Jensen, Arbejderpartiet kommunisterne, APK
1. maj tale ved RØD 1. MAJ i Munkemose

Kære venner

Havde der været demokrati i Danmark og i den danske LO fagbevægelse så havde dette års 1. maj været domineret af konfliktende arbejdere over hele landet for en NY overenskomst på det private område.

Så havde store dele af transporten, byggeriet og slagterierne, været lammet i protest mod det lusede forlig LO toppen og arbejdsgiverne havde strikket sammen på det private overenskomstområde.

Med en historisk forringelse på arbejdstidsspørgsmålet – med arbejdsgiverens ret til at kræve en udvidet ugentlig arbejdstid på 42 timer.

Harmen er stor ikke mindst på de områder hvor nedslidningen er størst, dvs. hos medlemmerne indenfor byggeri, transport og slagterisektoren under 3F og NNF.

Dertil kommer oveni politikernes lovgivning om trinvis udskydelse af folkepensionsalderen så folk skal arbejde – mange helt nedslidte – til de er omkring 70 år.

LO og regeringerne giver kapitalen hvad den den forlanger.
Folk skal arbejde til de segner, mens mange må stå udenfor som tilskuere til knokleriet som en bekvem arbejdskraftsreserve til at trykke lønninger, helt på samme måde som den øgede brug af social dumping

42 timers arbejdsugen var en hån mod det stadig stigende krav som vokser nedefra:

Kravet om nedsættelse til 30 timer om ugen 5 dage i ugen på baggrund af en stadig mere stresset og presset hverdag:
Til gavn for de arbejdende, til gavn for familierne og til gavn for de arbejdsløse.

Det demonstrerer at Arbejdsgiverne og LO er enige om det ikke er os og vore behov der skal sættes i centrum, men kapitalens krav om maksimal profit.

Harmen blandt bygningsarbejdere, transportarbejdere, herunder Falck reddere og slagtere i 3F og NNF har været enorm over deres klare nej ikke blev respekteret.

Et Nej manipuleret til et JA ved at komme afstemningerne i een stor sort gryde – så røres der rundt – kalder det sammenkædning og forligsmands rolle – så er de enkelte Nej´er nu forvandlet til et SAMLET Ja.

En kæmpe provokation som sætter tomheden i den højt besungne ”danske model” i relief. ”Kejseren har i virkeligheden intet tøj på”.

Kejseren er i virkeligheden en model for at forhindre faglig kamp mest muligt med dens sammenkædnings regler, forligsmandslov og fredspligten imellem overenskomster.

Ved en flot Nej kampagne nedefra lykkedes det at få en historisk høj stemmedeltagelse og med klare NEJ´er indenfor 3F og NNF.

Ikke underligt at de følte en kniv i ryggen og reagerede rasende imod deres forhandlere og sammenkædningen. De har proteststrejket og aktioneret og holdt møder for at finde ud af hvordan man kollektivt skal imødegå dette angreb.

Jo mere man betragter denne foræring – jo større bliver forræderiet.

Kampen for nedsættelse af den ugentlige arbejdstid har stået i centrum i arbejderklassens kampe og krav igennem mere end 100 år.

I stedet fik man et historisk tilbageslag næsten 50 år tilbage i tiden før 1971 da arbejdsugen kom ned på  41 3/4 timer. En foræring som vil kunne få afsmittende virkning for andre på arbejdsmarkedets områder, hvis ikke der bliver sagt fra.

Vi har da også set overenskomststridige strejker demonstrationer foran forbundskontorer, og krav om topforhandleres afgang og protestmøder der giver inspiration til forsat modstand mod overenskomst forringelserne.

Et vigtigt signal om at: NOK ER NOK som peger fremad for en kamplinje i fagbevægelsen

Længe har det været grupper underlagt det sociale område som nedefra spontant har protesteret imod skiftende regeringers nyliberale amokreformer – et amokløb mod de allersvageste

Det seneste angreb er ”V-LA-K regeringens indførelse af kontanthjælpsloftet som tvinger mange af de allermest udsatte fra hus og hjem.
Et angreb Socialdemokraterne ikke vil love blive fjernet igen hvis de får magten. ”Den økonomiske situation er usikker” siger de).

EU politikerne og regeringerne, om den kaldes ”rød” eller ”blå” taler til os om

”ret og pligt” og ”det skal kunne betale sig at arbejde”.

Smarte slogans som vender brodden imod de arbejdende og ikke profitjægerne og spekulanterne.

Som om arbejdsløsheden ikke er et kapitalistisk onde – et af deres vigtige værktøjer til at presse lønninger.

I stedet fremstilles arbejdsløsheden som ofte selvvalgt og et slaraffenland for dovenlarser der skal holdes øje med.

Vi må i stedet fremhæve VORES slogan og sætte fokus på kravet: Kamp mod arbejdsløsheden og ikke de arbejdsløse.

De andres sloganer passer som fod i hose ind i EU kapitalens krav om en arbejdskraft med stadig lavere lønninger og stadig mere fleksibel arbejdskraft med mere og mere deltidsarbejde når kapitalen kræver det.

Harz reformerne i EU foregangslandet Tyskland har vist vejen for monopolerne med arbejdsforhold og lønninger med arbejdende fattige – lønninger man for år tilbage ikke kunne forestille sig og som indføres mere og mere i Danmark.

Samtidig er hele EU projektet i dyb krise kulminerende med det britiske brexit:

For den danske arbejderklasse og arbejderklassen i EU må vi ønske denne monopol konstruktion hen hvor peberet gror.

EU ideen er aldrig vokset op i vores, arbejderklassens have, men i monopolernes direktionskontorer.

Dette projekt for lønsænkning og løndumping, forringelse af sociale ydelser, og pensioner og fremme af privatisering – vil aldrig kunne omdannes til et ”socialt projekt”.

Det startede som europæiske monopolers ”Kul og stål union” og i dag med ønsker om Monopolernes Forenede Europa, med visionen om ikke kun at forene angrebene mod de arbejdende i EU, men også for med egen hær at koordinere EU landenes globale interesser for med magt at få kontrol over afhængige landes ressourcer.

Vi siger nej til at skulle regeres med deres EU diktater, direktiver fra EU kommissionen og Deutsche Centralbank, som mere og mere har reduceret det danske folketing til et stempelkontor for direktivernes gennemførelse med godkendelsesesstemplet:
”Nødvendighedens politik”.

Danmarks exit vil være vigtigt for den arbejdende befolkning i Danmark, men også for andre arbejdende i Europa for opløsning af dette monopolprojekt.

Vores udsyn er ikke indsnævret dansk, men internationalt og solidarisk i sit indhold.

Vi vender os imod monopoler og deres EU, og vi vender os imod reaktionær nationalisme som bygger på splittelse og fremmedhad.

Vi rækker solidarisk ud imod verden og ønsker at kæmpe sammen med andre arbejdende og folk som kæmper mod imperialismen for selvstændighed og imod undertrykkelse.

Herunder støtten til palæstinensernes langvarige retfærdige kamp for national selvstændighed imod Israels ulovlige besættelse af Vestbredden der i år har varet 50 år!

Højrenationalister i forskellige populistiske indpakninger som Dansk Folkeparti og andre der poserer med mere eller mindre modstand mod EU er et værktøj for opsplitning af fronten imod monopoler og imperialismen og indgår i dens værktøjskasse.

Disse nationalister indgår som en aktiv støtte i imperialismens globale hærgen, og er arge modstandere af palæstinensernes nationale rettigheder overfor den israelske apartheid stat!

Her 1. maj kan vi globalt konstatere at det ikke kun er EU der er i krise.

Selve kapitalismen globalt er i dyb økonomisk krise med små opsving, mens nye alvorlige økonomiske kriser truer i baggrunden.

Det er i en sådan situation imperialismen er ekstra aggressiv med oprustning og krigsforberedelser og med staters og monopolers indbyrdes konkurrencekamp om folkenes ressourcer.

Her fortsætter Danmark med at underlægge sig USA, nu under Trump med USA´s fortsatte forsøg på at sikre sit verdensherredømme i skarp konkurrence med især de to andre imperialistiske stormagter Rusland og Kina, der mere og mere forsøges inddæmmet med militær optrapning langs deres grænser.

Danmark gør det også via deltagelse i den aggressive NATO sammenslutning, hvor USA slår med taktstokken, og kræver oprustning over hele linjen.

Vi må ud af denne aggressive NATO pagt som truer folkene med krig.

Under påskud af kamp for menneskerettigheder og mod terror deltager Danmark også i Vestens aggressionskrig i Mellemøsten som vi har set i Afghanistan, Irak, Libyen og nu i Syrien.

Men med en terrorbevægelse især USA og ultrareaktionære arabiske stater selv har været med til at understøtte og udvikle som led i deres del og hersk politik.

Her deltager vi som igler i forsøget på at få del i Mellemøstens olie og gas og resultatet er skræmmende: lande forvandles til ukendelighed med død og ødelæggelser og er årsag til de største flygtningestrømme siden 2. verdenskrig.

Det er tankevækkende at store dele af den danske ungdom i dag ser på fremtiden med frygt og usikkerhed.

En ungdom der mærker på egen krop det stadig mere udbyggede sorteringskrav om karakterer og præstation.

Et uddannelsessystem som mere og mere udvikler A og B skoler og uddannelsessteder.

En generel sorteringslogik er i gang: De der kan klare mosten kommer videre – men som hvad?

Restgruppen efterlades som en anden discountgruppe fanden må ta’ sig af, på den ene eller anden måde frarøvet almindelige rettigheder.

Det kapitalistiske hus bliver stadig mere farligt at leve i og mere og mere vakkelvorn med et fundament baseret på profitmaksimering.

Ideen om et helt andet fundament et helt andet samfund, der ikke er baseret på udbytning, og krav om fortsatte forringelser og involvering i krig, kan ikke undgå at presse sig på som en nødvendighed for den arbejdende befolkning.

Socialisme er ikke noget der blot var en gang og gik galt og degenererede til rå kapitalisme.

Reel socialisme er en nødvendighed for almindelige menneskers fremtid.

Her 100 år efter oktoberrevolutionen er der al mulig grund til at tage dens lære om revolutionens og socialismens nødvendig til sig.

Af stor betydning for den danske ungdom og klassekampen er spørgsmålet: Hvordan rettes kompasset ind mod en socialistisk fremtid.

Lad os uanset alder, køn og etnicitet styrke solidariteten blandt den arbejdende befolkning i den kommende tid!

Fælles kamp mod kapitalen – Lad de rige betale krisen!

Læs også

Der er grøde i foråret 2017 – Dorte Grenaas 1. maj tale i Fælledparken København
KPnet 1. maj 2017