Landene i EU og NATO er i gang med en større oprustning og forbereder krig. Ikke bare aggression i Mellemøsten, Asien og Afrika – men også storkrig i Europa – mod Rusland. Samtidig vokser risikoen for en atomkrig med Kina. EU-landene har netop besluttet at gå videre i opbygningen af en EU-hær med en stående kommando efterfulgt af en centralt ledt militær indgang i kommende krige.
I sidste uge meddelte den svenske socialdemokratiske regering at værnepligten genindføres fra 1. juli både for mænd og kvinder.
Den blev reelt afskaffet i 2010, da man besluttede at lade værnepligten ’hvile’ i fredstider. Men Sverige – der er med i EU, men ikke i NATO – har faktisk deltaget i nye krige – bl.a. i Afghanistan – og det har været svært at finde frivillige til krigstjeneste.
Beslutningen begrundes også med ’en voksende trussel’ fra Rusland. Foreløbig skal 4000 indkaldes om året, og tallet forventes udvidet.
I Danmark har regeringspartiet De konservative fulgt op med at forlange en udvidelse af antallet af værnepligtige til det dobbelte – til mere end 8000 indkaldte om året.
Også i Tyskland diskuteres i forbundsdagen en større udvidelse af antallet af soldater og af krigsbudgettet.
Disse oprustningsskridt siges at være et svar på og imødegå et angiveligt stadig mere krigerisk Rusland.
I Polen er der både gennemført en stor udvidelse af den stående hær og en udrensning af officerskorpset. Alle officerer, indbefattet de højeststående, der var uddannet i det tidligere Sovjetunionen, er afskediget. Amerikanske tropper i Polen er rykket frem til grænsen mod Rusland.
Norge har for første gang i fredstid udenlandske (:amerikanske) kampsoldater stationeret på norsk jord – helt mod nord, ved den russiske grænse.
Og sådan ser det ud, hvis man gennemgår landene i EU og NATO et efter et.
Øget global spænding
Donald Trump har som ny amerikansk præsident afblæst afspændingen i forhold til Rusland, som han ellers havde proklameret. Det amerikanske krigsbudget skal ifølge Trump øges med 10 pct., og samtidig har han beordret NATO-landene til at bruge 2 pct.af BNP på oprustning.
Trump vil vinde enhver krig – også en mulig atomkrig med Rusland eller Kina.
USA optrapper for nærværende spændingen i forholdet til den asiatiske stormagt. Blandt meget andet er man i færd med at opstille et nyt ’missilforsvarssystem’ i Sydkorea – under påskud af at forsvare dette mod Nordkorea.
Et skræmmebillede af Nordkorea som en krigerisk og aggressiv magt køres op i den vestlige propaganda. Men Nordkorea vil ikke udløse en krig, som det kun kan tabe. Det er en falsk trussel – og det egentlige mål for USA er Kina, en global udfordrer og supermagtskonkurrent.
Sammen med Rusland de to vigtigste politiske, økonomiske og militære modstandere for USA i den globale imperialistiske kamp om verdens ressourcer.
Kina har da også meddelt, at det er en stærk modstander af missilerne og ‘helt sikkert vil tage de nødvendige midler i brug for at forsvare sine egne sikkerhedsinteresser.’
USA og Sydkorea har allerede påbegyndt den fysiske opstilling af Thaad-systemet.
I Rusland opfattes det også som en del af en aggressiv omringning med missilsystemer fra USAs og Vestens side. Oprindeligt under påskud af en rakettrussel fra Iran, nu afsluttes cirklen med Nordkorea som påskud.
Det oprustede EU
Det kriseramte EU fortsætter Unionsopbygningen – og sætter i den nuværende stadig mere spændte internationale situation ekstra fart på den militære opbygning. Alliancen mellem EU og USA er en imperialistiske alliance for fortsat at beherske verden.
Og krig og oprustning har altid været imperialismens foretrukne udvej af kriserne.
Krigsindustrien i EU skal have et større boost. Forskningsmidler i mangemilliardklassen kanaliseres over til våbenindustrien. EU planlægger at få sit eget militære hovedkvarter og støtter det amerikanske NATO krav om 2 pct. af BNP til krig og krigsforberedelse. Europahæren er i anmarch – og i hurtigt tempo.
Allersenest har EU’s krigsministre på et møde taget et stort skridt i opbygningen af en hær til udkæmpelse af EU-krige. Det sket med beslutningen om at ’oprette en ny stående enhed, kaldet MPCC, til at planlægge og koordinere nuværende og fremtidige’ operationer.
I første omgang gælder det EU’s (besættelses)-tropper i Afrika – Mali, Somalia og Den Centralafrikanske Republik, gamle koloniområder, hvor især Frankrig har været militært meget aktiv. Den placeres foreløbig i EU’s udenrigstjeneste.
I anden omgang skal det udbygges med Pesco, designet til at grupper af lande går sammen om egentlig krigsførelse. Europahæren som imperialistisk interventionshær er på vej.
Danmark står formelt uden for disse planer i kraft af fosvarsforbeholdet. Det rykker i den danske krigsregering og EU-politikerne at få det afskaffet, men de tør ikke sende det til folkeafstemning efter at have tabt afstemningen om retsforbeholdet.
Havde de vundet den, ville en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet være kommet kort efter. Nu søger de i stedet at undergrave forsvarsforbeholdet i praksis og gå så langt de tør i at knytte Danmark til EU’s militære strukturer og oprustningsprogrammer, indbefattet militærforskningen.
– Langt hen ad vejen er det jo positivt, erklærede den danske krigsminister Claus Hjort Frederiksen efter mødet:
– Vi skal sikre, at man ikke duplikerer det, Nato foretager sig. Men det er da rigtig fint, at EU kan lave noget, der kompletterer Nato-samarbejdet og omvendt.
Udtalelsen afspejler også, at der eksisterer modsætninger blandt EU’s ministertop om opbygningen af EU-hæren og forholdet til NATO (læs USA). Men det officielle Danmark står uanset dette solidt sammen med krigens og oprustningens parti.
Se også
EU i krise: Processen for unionsstaten speedes op med nye planer fra EU parlamentetKPnet 27. februar 2017
Olie og gaskrige: Kampen for at kontrollere Mellemøstens olie og gasforekomster
KPnetBlogs 25. februar 2017
Våbenindustrien er beslutningstager i EU: Dens gyldne tider bliver bedre endnu
KPnet 22. februar 2017
4000 protesterer ved NATOs sikkerhedskonference i München
KPnet 20. februar 2017
KPnet 7. marts 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
