To ting fældede de norske havnearbejderes enestående og udholdende arbejdskamp – LO’s klassesamarbejdslinje og EØS-aftalen med EU. Det marxist-leninistiske tidsskrift Revolusjon trækker her erfaringerne op fra den tre år lange kamp. Den er fuld af lærdomme for alle der ønsker en fagbevægelse af gavn, ikke bare af navn.
Fanemarkeringer har der været mange af – men sympatistrejkerne kom aldrig
Af Revolusjon
Transportarbejderforbundet afslutter boykotten af havnene i Drammen, Mosjøen og Tromsø. Også i Risavika ved Stavanger som var udgangspunktet for havnekonflikten, der startede i november 2013.
Forbundet bøjede dermed af for højesteretsdommen før jul, som erklærede havneboykotten for at være ulovlig og i strid med EØS-aftalen.
Boykotten af Yilport i Oslo Havn er derimod fortsat ”lovlig”, eftersom Yilport er et tyrkisk selskab og dermed ikke omfattet af EU´s direktiver og EØS-aftalens forrang for kollektive aftaler og internationale konventioner. Om faglige kampmidler i Norge anno 2017 er ”lovlige” eller ej, afhænger nu af arbejdsgivernes nationale tilhørsforhold! Dette er en del af EØS-aftalens absurditet, en aftale som LO-ledelsen forsætter med at forsvare med næb og kløer.
Heltemod og skandale
Havnekonflikten har, som de fleste andre ting, to sider. Den ene side er en historisk enestående kampånd og udholdenhed fra hundreder af havnearbejdere. Den anden side er en stinkende LO-skandale. Skandalestanken kommer fra de øvre etager i Folkets Hus i Oslo, tilsat kvalmende lugt fra enkelte forbundstoppe.
Virkemidlerne som kunne have givet Norsk Transportarbejderforbund sejren for flere år siden, blev aldrig taget i brug. Virkemidlerne var omfattende sympatistrejker langt udenfor Transports egne rækker, kombineret med en klar udmelding om at ingen borgerlig domstolsafgørelse i arbejdskøbernes favør ville blive respekteret. Da ville LO have vist, at de var en fagbevægelse man kan regne med, og Bedriftsforbundet og NHO havde kastet håndklædet i ringen for længe siden.
Men kapitalmagten har hele tiden vidst, hvor LO har sine akilleshæle. Til forskel fra guden Akilles har LO-ledelsen ikke én sårbar hæl, men to. Den ene har fulgt LO helt siden reformisterne sikrede sig grebet om fagorganisationen for tre generationer siden: Klassesamarbejdslinjen og den evige frygt på kapitalens vegne for at arbejderne gennem kollektiv kamp skal finde ud af hvilken enorm styrke de faktisk råder over.
Skamløshed som norm
Den anden er af nyere dato, men hænger sammen med den første. Den hedder EØS-aftalen. Alt som kan sætte denne aftale i fare, en aftale der paradoksalt nok vil true fagpampernes egen eksistens når den får lov til at virke længe nok, bliver opfattet som en alvorlig trussel mod selve klassesamarbejdspagten som fagtoppen bilder sig selv ind at den forvalter sammen med Arbejderpartiets ledelse.
Da højesteretsdommen var et faktum, er det betegnende, at LO ringede til NHO og bad dem skåle med borgerlig diskretion for at EØS-aftalen gik af med sejren.
– Der er en gensidig forståelse imellem os og NHO om at EØS-aftalen er vigtig. Og at vi er afhængige af hinanden for at bevare den, siger Gerd Kristiansen til Aftenposten. Skam er et ukendt begreb i visse kredse.
Mens champagnepropperne sprang bag de polstrede døre i Middelthunsgate kunne LO-toppene fryde sig over saftige tillæg til deres millionlønninger. LO-lederen alene indkasserer et årligt tillæg på hvad der svarer til en almindelig månedsløn for mange menige LO-medlemmer. Hun indkasserer nu den nette sum af 1.300.000 om året. Skulle LO-lederne have resultatløn, burde de i stedet have fået et massivt lønnedslag.
Næstformand Tor-Arne Solbakken har som bekendt bagatelliseret dommens betydning for eksisterende kollektive aftaler, og har den frækhed at påstå at dommerens hammerslag mod havnearbejderne kan styrke fagbevægelsens kampkraft. Det måtte blive den dag hvor havnearbejderne og LO-medlemmerne beder både Højesteret og LO-toppen om at ryge og rejse. Men vi tvivler på at det var akkurat det Solbakken havde i tankerne.
Når LO-toppen udviser en arrogance i det omfang disse eksempler viser, kan det kun skyldes at den føler sig overbevist om at medlemsmassen er ligeså præget af klassesamarbejdsånden som de selv er. Forhåbentlig er det en alvorlig fejlslutning.
Havnearbejdere uden indtægt
I Tromsø, Stavanger og Mosjøen går snesevis af havnearbejder en kold vinter i møde. Uden løn, uden strejkebidrag, uden dagpenge. Ingen har hørt et ord om at LO skulle have planer om at bruge af sin milliardfond for at hjælpe dem. Det er selvsagt en mulighed, det gælder bare om at kalde det noget andet end strejkebidrag. Ingen har foreslået at fede pamperlønninger kunne gå til havnearbejderne i stedet.
Havnearbejderne i de tre havne mister nu al strejkestøtte. 60 havnearbejdere står uden en øre fra fredag den 13. januar. Forbundet har ikke længere lov til at udbetale strejkeunderstøttelse, og en slunken forbundskasse er blevet yderligere barberet af Højesteret. Transport er pålagt bøder med millioner i erstatning til Holship, Bedriftsforbundet og NHO. Hertil kommer flere millioner i advokatomkostninger. Sagsomkostningerne vil blive delt mellem NTF og LO, hvilket naturligvis giver LO et ekstra greb om nakken på NTF.
-Vi er ofret i kampen mod kapitalismen og retsapparatet, siger Geir Ingebrigtsen. Han er leder af Tromsø havnearbejderforening. Mange af medlemmerne har intet job at vende tilbage til. De har været for længe i strejke til at have ret til dagpenge.
Erfaringer som må opsummeres
Havnekonflikten er et langt lærestykke i dagens udfordringer for den faglige kamp. På kort sigt gælder det om at komme af med en EØS-aftale som bruges som hovedløftestang mod elementære faglige rettigheder. På lidt længere sigt handler det om at ingen fagbevægelse som har ambitioner udover blot at være et forsikringskontor, kan lade være med at rejse kampen mod borgerskabets stat og dens institutioner.
Med de økonomiske og juridiske bindinger til LO centralt og hele slavebindingen gennem borgerlige lov-og aftalereguleringer, har Transportarbejderforbundet knapt nok haft noget andet valg end at afblæse blokaden i de fire havne. Set i bakspejlet, kan der alligevel være grund til at stille sig spørgsmålet om forbundsledelsen også lod sig dupere af LO´s juridiske kontor og stolte forsikringer om at kampen kunne vindes indenfor det borgerlige retssystems rammer.
Det er presserende at opsummere erfaringerne for at udmejsle en ny kurs for den faglige kamp. En sådan opsummering må finde nye veje og metoder for at undgå at LO får et lammende greb om kampen, hvor ”støtten” drejer sig om at sejpine de strejkende og kanalisere konflikterne ind i det borgerlige retsapparat.
Den faglige legalisme er en hovedhindring
Spørgsmålet om den faglige legalisme og den indgroede respekt for det borgerlige retsapparat tvinger sig ind på den faglige dagsorden. For at vinde må arbejdsfolk være beredt på at trodse det borgerlige lovværk, magtorganerne og domstolene. ”Tværs igennem lov til sejr”er mere end en verselinje fra et gammelt digt af Rudolf Nielsen. Disse enkle ord er i virkeligheden summen af hvordan arbejderne kan vinde fremgang og styrke deres stilling i klassekampen. Det handler til syvende og sidst om klassebevidsthed.
I sidste instans må de opsummerede kamperfaringer bruges til at lægge grunden for hvordan man opbygger en fagbevægelse, som er en fagbevægelse af gavn, ikke bare af navn.
Måske kan vi håbe på nogle tilløb til en lignende opsummering på Trondheimkonferencen i slutningen af måneden.
Da LO ikke åbnede pengekassen for sine egne medlemmer, er der igangsat en indsamlingsaktion for de indtægtsløse havnearbejdere
Kontonummeret er 3060.33.16947 adressen er Norsk Havnearbeiderforening, PO Box 2079, 6028 Skarbøvik.
Oversat fra
Havneblokadens bitre lærdommer
Revolusjon 16. januar 2017
Læs også
Politisk klassedom: Norges højesteret følger EU og dømmer havnearbejdernes blokade ulovlig
KPnet 20. december 2016
Nye angreb på de norske havnearbejdere: EFTA-domstol, EØS og EU maner til klassekamp mod dem!
KPnet 20. april 2016
International solidaritet med de kæmpende norske havnearbejdere
KPnet 3. december 2015
CIPOML: Støt de norske havnearbejdere!
KPnet 22. juni 2015
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
