Kunst der bevæger sig gennem tider og steder
Af Dorte Grenaa
Der er nogen billeder man ikke bare kan gå forbi. De kan være små og endda i sort-hvid og alligevel kalder de på ens opmærksomhed. Man fanges ind af deres fortællinger og af deres kraft. Sådan var det med den mexicanske kunstner Aurora Estradas litografier. De satte sig fast bag på nethinden.
Carrousel
Dobbeltheden i motiverne fanger ens nysgerrighed. På engang meget fremmedartet og meget velkendt. Drama, lykke og sorg. Drømme, magi og erotik forenes med livserfaring fra en der går med sine fødder på jorden. Med dybe rødder i den mexicansk-indianske tradition og fortællinger træder en stærk og moderne verdenskunstner frem i sin hel egen unikke stil.
”Chaval Hombriado”
På dansk har vi et ord for Aurora Estradas figurer i disse billeder. Nemlig ordet ”væsen”. Det er hverken et menneske eller et dyr, men en levende skabning. Og grænserne for dets former kan være flydende og skiftende.
Det er her at også de nordiske folkelige legender og myter lever – elverpiger, nøkken der kan forvandle sig til bækhesten, havfruen og de underjordiske. Deres opgave er at forklare det uforklarlige og bringe orden i tilsyneladende kaos. Og måske mest af alt sige noget om de stærke kræfter og følelser der bor i mennesket.
I Mexico kaldes disse væsner for Nahual. Nogle mennesker har evnen til at skifte sin fysiske form til et dyr. Og alle mennesker har et karaktertræk fra et dyr. Aurora blev en engang spurgt, hvorfor hun tegnede sine mennesker som dyrefigurer. Det er sådan jeg ser dem, var hendes enkle svar.
Stregen i Auroras litografier er let og elegant. Fuld af bevægelse, musik og dans. Kontrasten mellem lys og mørke bruges meget kraftfuldt til at understrege, at der findes mere i billedet, inde bag ved og ved siden af.
”Fiesta de luces”- Festival for lyset. Man kan næsten ikke lade være med at tænke på vølverne eller de senere såkaldte hekses dans ved fuldmåne.
I Aurora Estradas billeder brænder den kvindelige urkraft og seksualitet klart igennem. Som en selvfølgelig del af livet og med krav om at blive anerkendt som sådan. Det har altid skræmt religionens og magtens mørkemænd gennem hele klassesamfundenes historie. Såvel i det katolske konservative miljø der herskede i Auroras ungdom, og igen her i nyliberalismens moralske kvindefjendskhed virker Auroras billeder stærkt.
Jeg maler
Aurora Estrada er født 1940 i Valle del Maiz i San Miguel de Allende, Mexico, hvor hun arbejdede og levede til sin død i 1996. Hun har siden 1960erne og frem til starten af ’90erne udstillet mange steder i Mexico, i Spanien og i USA. Efter en større rejse til Europa i 1976 begyndte hun at udvikle sit arbejde omkring graveringer på metalplader ved siden af oliemaleriet. En teknik som hun de næste årtier udvikler til sin hel egen unikke stil og udtryk.
Aurora Estrada: Selvportræt som ung
Jeg maler. Jeg tror at jeg har malet siden før fødslen. Følelser, opleverser, fantasier, smukke ting og triste øjeblikke.
Jeg maler hvor jeg blev født, hvor mine forældre og mine bedsteforældre blev født. Jeg elsker magi og mystik i mit land, jeg elsker min indfødte folk, mine blomster, min by med liv, solskin og mine venner fra mange lande. Skriver Aurora Etsrada om sig selv.
Kunstnere skal man helst kunne sætte ind i en -isme kasse. Så ved man hvor man har dem. Det går ikke med Aurora Estrada. Hendes kunst er blevet kaldt for ekspressionisme, magisk realisme, narrativisme, surrealisme uden at nogle af termerne helt kan rumme hendes kunst. Hun eksperimenterede hele tiden med materialer der kunne udtrykke de ting, hun ønskede at få frem.
Jeg møder første gang Aurora i juli 2016 i San Miquel de Allende (SMA) på kulturcentret Bellas Artes. Stedet hvor hun fik sin første kunstneriske uddannelse. Her åbnede en udstilling med nogle af hendes litografier i anledning af 20 året for hendes død.
Samtidig opkaldtes udstillingslokalet efter hende med en mindeplade. Det skete efter at en lokal shaman havde indviet det på behørig vis. Ude i Bellas Artes gård samledes venner, familie og andre til taler, musik og dans af de nu for SMA så karakteristiske gigantiske dukker kaldet mojigangas.
Se video fra receptionen ved åbningen af Aurora Estradas udstilling i Bellas Artes, San Miguel de Allende
Besøg hos Dr. Estrada
Nogle dage efter besøger vi Auroras ældre bror Dr. Leopoldo Estrada. En aften med billeder, historier, musik og mezcal i inspirerende selskab med vores gæstfri vært. Familien bor forsat i Valle del Maiz, hvor de også har deres værksted med mojigangas. Det var ham, der havde lavet dem, der blev brugt ved åbningen af udstillingen i Bellas Artes.
Før i tiden var de en del af den oprindelige befolknings kultur. I dag, hvor de er blevet en del af den kommercielle turisme, laver familien dem kun til eget og venners brug.
En af figurerne på værkstedet forestiller en djævel. ”Ham kendte vi slet ikke før Spaniernes kom med deres gud og djævel. Men vi har aldrig været bange for ham, vi har altid bare grint af ham”, fortæller doktoren.
At hans søster Aurora har en særlig plads i hjerte, lægger han ikke skjul på. Og ud af hans fortælling vokser en kvinde frem, der ikke kun gjorde indtryk med sin kunst, men også med sin person, sit smil og sin styrke.
At Aurora blev kunstner var på trods af alle odds. Og så alligevel, for Aurora Estrada var både et barn af sit folk og sin generation og sin tid. Som en ud af 15 søskende måtte hun tidligt hjælpe til i huset og kunne se frem til et kvindeliv fyldt med børn og husarbejde. Men Aurora fantaserede sig ind i anden fremtid med alt hvad hun kunne få fat i til at tegne med – aske, kridt og i sandet på jorden. Hun havde allerede da et talent, der blev lagt mærke til.
Faren var selvlært murermester. Det var i en periode, hvor indbyggertallet voksede meget hurtigt og efterspørgelsen på håndværkere til at bygge huse blev akut. Han lærte sig desuden at tale både spansk, engelsk, fransk og tysk udover sit oprindelige Otomi-sprog. Ligesom han lærte sig selv at blive en god fotograf. Han blev således både en meget dannet mand og et eksempel for sine børn gennem sine handlinger.
Som ung kvinde i 1960erne blev Aurora en del af en hel generation, der søgte mod frihed, frigørelse, en bedre verden og tilværelse. En tid med store sociale og politiske bevægelser for bl.a. kvinder og de undertrykte folk. Det gav mulighed for kvinder fra de oprindelige folk verden over, som Aurora, at træde frem.
Men det var Auroras egen store drivkraft, vilje og arbejde, der gjorde det muligt for hende at gribe sin tid.
Dr. Estrada fortæller og spiller musik fra kulturgrupper, hvor han og Aurora deltog sammen. I dag ville man sige de tog rundt og ”battlede” med ord, rim, musik og dans om tidens væsentlige problemer. Ofte på festivaler hvor man kunne være på i både 12-16 timer af gangen og som havde sin rod i lokale traditioner.
– Vi lavede kunstnerisk postyr, det gav ingen penge, men det var heller ikke formålet, siger han og smiler.
Han fortæller, at en amerikansk dame engang spurgte dem efter at have hørt deres tekster ”Hvorfor kan I ikke lide USA?”
Vi kunne bare svare: ”Prøv at spørge i Vietnam, i Afghanistan, i Irak og du vil få samme svar”.
En moderne kunstner
Det kunstneriske miljø i SMA omkring Bellas Artes og Instituto Allende som Aurora blev en del af var en stort, inspirerende og meget levende miljø. Byen blev efter 2. verdenskrig en kunstnerisk magnet der tiltrak malere, forfattere og digtere som Pablo Neruda og mange kunstnere fra USA og Canada. Aurora Estrada blev undervist af lærere som Erasto Cortés, der var en af Mexicos mest betydningsfulde gravører i det 20 århundrede. Han lærte Aurora at arbejde med linoleum, kobber, zink og sten til tryk af hendes billeder.
Det var et kunstnerisk miljø der stod på skuldrene af de berømte mexicanske revolutionære murmalere som Jose Clemente Orozco, Diego Rivera og David Alfaro Siqueiros. Sidstnævnte arbejdede i en periode i SMA som gæstelærer.
Der er en trend herhjemme i Norden i disse år med at genoplive bort glemte og bortgemte kvindelige kunstnere og give dem en plads i historien. Mere end på tide. Ligesom San Miquel de Allende nu også anerkendte sin første kvindelige kunstner med udstillingen og udstillingsrum, der bærer Aurora Estradas navn.
Men hun har ikke bare en plads i historien.
Aurora Estrada er en spændende moderne kunstner. Hendes billeder, temaer og fortællinger taler til os i dag, for de handler om menneskelivets store til alle tider aktuelle temaer. Hendes billedsprog er helt hendes eget og dog genkendeligt verden over gennem de fælles træk i folkelige fortællinger og myter. Og hendes teknik og kunstneriske udtryk og udfoldelser gør hende til en verdenskunstner.
Der er brug for kunst som Auroras i dag. I en tid hvor menneske- og kvindefjendsk mørke igen står på magthavernes dagsorden.
Se også
Hos murmalere og poeter i Mexico
KPnet 21. januar 2014
KPnet 16. november 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
