Opdateret kl. 14
EU og Canada lykkedes ikke med at køre CETA aftalen igennem som planlagt torsdag på grund af Valloniens Nej til aftalen, og den store ceremoni mellem EU og Canada d. 27. oktober blev aflyst på ubestemt tid. Men EU synes nu, at have fået Valloniens ledelse på plads ved hjælp af visse indrømmelser. I følge Belgiens premierminister Charles Michel skulle Vallonien have accepteret at underskrive CETA-aftalen. Der demonstreres udenfor EU-Kommissionens bygning i Bruxelles. Kampen mod CETA, TTIP og TiSA fortsætter.
EU havde satset på en kupagtig gennemførelse af aftalen, men på baggrund af den udbredte modstand over hele EU lykkedes det, at få aftalen lagt ud til ratificering i EU’s medlemslande. EU har i denne situation benyttet sig af endnu en kupmetode – en hurtig midlertidig godkendelse. Her sagde den lille belgiske delstat Vallonien Nej, og dermed også det øvrige Belgien. Det lykkedes Vallonien, at fastholde sit nej så langt, at det blokerede EU og Canadas plan om en fælles underskrivelse 27. oktober i Bruxelles.
Paul Magnette, leder af delstaten Vallonien har gennem et helt år gjort sine kritikpunkter klart, men har intet svar fået fra EU-kommissionen, der arrogant regnede med at kunne tromle sin aftale igennem uden indblanding. Valloniens kritikpunkter er centrale for alle landes befolkninger, og drejer sig om det udemokratiske pres på lovgivning, der vil udradere regler til beskyttelse af miljø, sundhed, arbejderettigheder, offentlig sektor osv. Paul Magnette udtaler:
-Mange europæere er bekymrede over, at CETA vil udvande miljøstandarder og arbejdsmarkedslove; de forudser at nye domstole, der nedsættes gennem aftalen for at afgøre virksomheders krav vil sætte firmaernes interesser over de parlamentariske beslutninger.
Magnette siger også, at han føler et demokratisk ansvar for at fremføre kritikken af frihandelsaftalerne, og ikke kun nationalt. Hans krav på delstatens vegne er dog en nyforhandling af aftalen, ikke en 100 % afvisning. Det giver manøvremuligheder for EU til muligvis at kunne presse et ja igennem.
Nej til CETA – et klassespørgsmål på linje med Brexit
EU forsøger at sælge alle handels- og investeringsaftalerne TTIP, CETA og TiSA som en fantastisk fordel for vækst og fremgang og har afvist enhver kritik som spekulation. De har opstillet positive beregninger, hvor alle tal bygger på en situation med fuld beskæftigelse. Men gennemfører man en mere realistisk beregning, vil CETA udkonkurrere produktion i både Europa og Canada til fordel for de stærkeste virksomheder, sænke lønninger og generelle levevilkår.
Det er ikke tilfældigt at netop Vallonien siger nej til CETA. Vallonien udgør den sydlige del af Belgien, hvor den sociale situation er anderledes end i de nordlige regioner. Hele det belgiske område blev tidligt industrialiseret, da dampmaskinen kom til landet sidst i 1700-tallet og kulreserverne i området kunne udnyttes. I det sydlige Belgien, Vallonien udviklede der sig en stor kul- og stålindustri og dermed en stor arbejderklasse med en stærk faglig organisering, og byer blev bygget op omkring kulminer og fabrikker.
Nedgangen for kul- og stålindustrien har betydet virksomhedslukninger, krise og arbejdsløshed i Vallonien. Senest har den amerikanske virksomhed Caterpillar annonceret sin lukning, der vil gøre flere tusinde mennesker arbejdsløse. Vreden er stor og tilliden til nyliberale løsninger lille.
På den måde ligner Valloniens situation Storbritanniens og nej’et er socialt og klassemæssigt på linje med det britiske Brexit.
SIG NEJ TIL CETA OG TTIP – demonstration 27. oktober
Klik på billedet for flere oplysninger
Læs mere
KPnets tema om TTIP, CETA og TISA
Alt skal privatiseres og under de multinationales kontrol
KPnet 27. oktober 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
