Irak var et guldgravereventyr – også for Danmark

Officielt gik Danmark i krig i Irak på grund af Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. Masseødelæggelsesvåben var der ingen af, men til gengæld var der olie, som firmaer i Vesten frygtede at miste adgangen til. Chilcot rapporten dokumenterer, hvordan der fra første dag lå meget klare planer fra dansk side om at gå ind i Irak for at gøre profitable forretninger.

Nej til dansk krigsdeltagelse_ChristiansborgDen danske ambassadør Ole Wøhlers Olsen blev umiddelbart efter Basras fald i 2003 indsat som guvernør for det ene af fire besættelsesområder – Basraregionen.

Lotte Folke Kaarsholm skriver i Information i artiklen Irak var et guldgravereventyr:

– Ifølge en indberetning fra hans britiske næstkommanderende, som er blevet offentliggjort på grund af Chilcot-rapporten, besatte guvernøren hele fire af de 21 stillinger i administrationen for hele det sydlige Irak med repræsentanter for dansk erhvervsliv med A. P. Møller-Mærsk i spidsen, som brugte stillingerne til at fokusere deres »opmærksomhed og ekspertise på områder, som kunne tilbyde kommercielle muligheder.

A. P. Møller-Mærsks Mellemøst-chef Hans Peter Glipman udtrykte det i januar 2004 på en irakisk genopbygningsmesse: »The early birds catch the worms

Udover at trække naturressourcerne ud af landet forestillede dansk erhvervsliv sig også, at Irak ville blive en guldgrube som forbrugermarked. Den del af forretningen fik krigen sat en stopper for, da Irak som følge af krigen er et smadret og kaotisk land uden en købedygtig befolkning.

Chilcot rapporten fortæller, at den danske guvernør trak andre erhvervsfolk, der måtte have interesser i området ind som en del af den politiske administration; det gjaldt bl.a. Cowi Consult. Den danske administration i Basra gik også hurtigt i gang med at oprette et konsulat med handelsattaché i Basra, hvor der bl.a. blev skabt kontakt mellem det lokale bryggeri i byen Amarah og Carlsberg. En udsendt fra Landbrugsrådet undersøgte forretningsmuligheder i landbrugssektoren.

I følge Chilcot rapporten var briterne imponerede over den hurtige og effektive danske udnyttelse af krigens muligheder. Den amerikanske ambassadør Darrell Trent beskrev den danske foretagsomhed på denne måde:

-Masser af folk forsøgte at udnytte den kaotiske situation til at skaffe sig lukrative kontrakter. Men Mærsk var de mest skamløse og udnyttede åbenlyst situationen.

Se Irak var et guldgravereventyr
Information 27. juli 2016

Danmark blev dog sat fra bestillingen som ledere af Basra-regionen allerede efter tre måneder og Ole Wøhlers Olsen fyret. I hans egen udlægning, fordi han var for kritisk overfor amerikanerne og briterne.
Se Topdiplomat: Danmark spildte chancen i Irak
Politiken 23. juli 2016

Kommunistisk Politik skrev 15. marts 2005:

Irak-krigen har været den helt store profitleverandør for Mærsk. Både i USA og Danmark støtter virksomheden de siddende krigsførende regeringspartier med klækkelige beløb til deres valgfonde. I forbindelse med Irak-krigen er Mærsks opgaver for amerikansk militær vokset eksplosivt. Fra 2003 til 2004 næsten tredobledes Mærsk omsætning i forhold til det amerikanske ‘forsvarsministerium’ – fra 238,9 millioner dollar i 2003 til 638,7 millioner dollar i 2004.

Ifølge World Policy Institute er Maersk Line Limited det logistikselskab, som har øget samarbejdet med Pentagon mest.
– Vi har et godt samarbejde med det amerikanske forsvarsministerium. Vi hjælper med at sejle gods til og fra Irak, og det er klart, at transporten er øget kraftigt på grund af situationen i landet, siger administrerende direktør John Reinhart fra Maersk Line Limited til Politiken.
Maersk Line Limiteds skibe har ud over at transportere fødevarer og andet almindeligt gods, især til brug for de amerikanske besættelsesstyrker i Irak, også været brugt til omfattende transporter af bl.a. ammunition og kampvogne.

Irakerne derimod er ikke så glade for A.P. Møller Mærsk. Voldsomme demonstrationer ved den A.P. Møller-drevne havn ved Khor Al-Zubayr i det sydøstlige Irak i begyndelsen af marts har tvunget de danske ansatte til at forlade landet. Maersk har kontrakt på at drive havnen indtil 31. marts. Den danske rederikoncern har drevet havnen siden juli 2003. Nu håber Mærsk at vende tilbage, når ’sikkerheden bliver bedre’.

Havnens årlige kapacitet er på 400.000 containere, og døgnet rundt patruljerede vagter bevæbnet med Kalashnikov-maskinpistoler og håndvåben. A.P. Møller-koncernen har hyret det danske firma Mid-East Security, som er grundlagt af den 38-årige danske politimand Jacob Bentsen, til dette arbejde. Han har sammen med 138 irakiske vagter varetaget sikkerheden. Efter den voldsomme demonstration har også vagtfirmaet forladt Irak.
Havnedrift er fortsat en usikker forretning for Mærsk – i Irak.

Læs hele artiklen her
A.P. Møller Mærsk scorer kassen
KPnet 18. marts 2005

I dag er Danmark igen tilbage i Irak i krig for at vinde adgang til landets rige ressourcer.

Venstre lukkede umiddelbart efter regeringsdannelsen i 2015 kommissions-undersøgelsen af Danmarks deltagelse i den ulovlige og katastrofale krig i Irak. Som en reaktion på dette   blev Tribunalforeningen til undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan stiftet januar 2016.

Tribunalforeningen til undersøgelse af Danmarks krige i Irak og Afghanistan er stiftet
KPnet 1. februar 2016

Se Tribunalforeningens facebookside

KPnet 28. juli 2016