Det republikanske partikonvent har kåret milliardæren Donald Trump som dets kandidat til præsidentvalget i november. Nu står ‘valget’ mellem Trump og Hillary Clinton.
Trump lover at være en ’stærk leder’ og at ’USA skal gøres stærkt igen’. Af mere konkrete planer har han foreløbig kun fremlagt en idé om at lave et ’Fort USA’ – ved at opføre en mur på grænsen til Mexico. På det punkt ser EU ud til at være gået i forvejen.
Trump bliver kandidat i en situation med stærke sociale spændinger, ikke mindst i forhold til den fattige sorte befolkning. Der har udviklet sig en stærk protestbevægelse mod de mange politimord på sorte mange steder i landet. Der har også været tilfælde af drab og snigskytteangreb på politibetjente, begået af sorte veteraner fra USA’s krige, som et udtryk for at kedlen er ved at koge over.
Nogle drager sammenligninger til situationen sidst i 1960’erne, hvor omfattende social og ’raceuro’ skabte en situation, hvor Lov-og-orden præsidentkandidater som Richard Nixon slog igennem og brugte magten til at begå forbrydelser.
Dengang var den amerikanske befolkning også krigstræt oven på Vietnam-krigen, sådan som den er nu efter 15 års ’krig mod terror’.
Obama lovede at afvikle den amerikanske krig i Irak og lukke Guantanamo-basen. 8 år senere fortsætter den globale krig , nu udvidet til en dronekrig i mange lande med talrige civile dræbte.
Obama kunne ikke. Hans retorik var ikke andet end et dække over USA’s fortsatte krige. Under den første sorte præsident er racespændingerne tilspidset. I sidste ende er protesterne en reaktion på undertrykkelsen af de fattige i USA, som er blev stadig fattigere i de sidste 8 år.
Derfor Trump, derfor Lov-og-orden, i USA og internationalt. Trump er kaldt en amerikansk udgave af Marine Le Pen og de øvrige højrepopulister i EU, der har had til flygtninge og indvandrere på programmet.
Skuffelsen Obama efterlod det demokratiske parti med et valg mellem Hillary Clinton og Bernie Sanders, en gammeldags socialdemokrat, der ser en model i de nu næsten forsvundne nordiske velfærdssamfund.
Sanders samlede en del af den venstredrejede ungdoms protester op, og endte med at støtte Clinton. Mange progressive amerikanere havde drømt om, at Sanders ville forlade Demokraterne og stille op som uafhængig præsidentkandidat – for at markere et alternativ til det traditionelle valg i det amerikanske to-partisystem.
En opstilling af Sanders som uafhængig kunne være med til bane vejen for en brede politisk bevægelse for forandring, håbede man. At den ikke kommer fra de to konkurrerende partier og deres præsidenter fik Obama illustreret.
Valget mellem Trump og Clinton er et valg mellem to reaktionære imperialistiske politikere. Ingen af dem er reelt i stand til at samle et flertal af amerikanere bag sig.
Clinton er en krigspolitiker, i nær alliance med Israel. Hun vil ikke stå for sociale fremskridt på nogen områder. Der vil komme lige så lidt fremgang for kvinder med hende som præsident, som der var fremgang for de sorte med Obama.
Hillary Clinton er en garanti for en fortsættelse af ‘krigen mod terror’, for forstærkelse af NATO og optrapning af spændingerne med Rusland og også med Kina. En garant for nye krige. Krigen mod Libyen, der skabte kaos og boostede islamistisk jihadisme, var ikke mindst hendes værk.
Begge kandidater er trusler mod verdensfreden.
Se også
Kommende præsident i USA? Hvad vil Hillary Clinton og hvem betaler?
KPnet 2. marts 2015
Obama: Alligevel ingen forandring vi kan tro på
KPnet 6. december 2008
Verdens mægtigste mand
KPnet 8. november 2008
KPnet 20. juli 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
