Enhedslisten og EU-modstanden: Dansk folkeafstemning – men om hvad?

Efter Brexit-afstemningen har EU tilhængerne travlt med forsøg på at lægge politisk pres på EU-modstanden. I Deadline på DR2 den 26. juni blev Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard bl.a. spurgt om partiets holdning til en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet –  et krav som Folkebevægelsen mod EU har rejst og i øjeblikket fører kampagne for.

søren søndergaardUnder Brexit-debatten og særligt efter Enhedslistens beslutning om at opstille selvstændigt til EU-parlamentet er Folkebevægelsen mod EU i høj grad blevet forsøgt udelukket og usynliggjort i DR. I stedet har man i stort omfang valgt at lade Enhedslisten repræsentere EU-modstanden. Således også i denne aftens Deadline.

Redaktionen rejste spørgsmålet overfor Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten: Hvordan vil  Storbritanniens farvel til EU påvirke Danmarks medlemskab?

– Aldrig har EU-kritikere været tættere på et momentum – så hvad skal der ske nu? Er tiden f.eks. inde til en dansk folkeafstemning om udtræden af EU?

Til en vis forbavselse for intervieweren Mette Vibe Utzon var det ikke Søren Søndergaards holdning, at tiden nu var inde til at rejse dette krav massivt med henblik på en dansk exit fra EU.

En folkeafstemning – jovist. Omend det ikke af Søndergaard blev betragtet som en hastesag. Men hvad skal handle den om?

Som Søren Søndergaard udtrykte sit svar, har vi nu to muligheder. Den ene mulighed er at gå ud. Vel at mærke hvis EU forbliver som det er i dag. Mulighed nr. to vil foreligge, hvis politikerne kommer hjem og har forhandlet noget bedre igennem med EU.

– Vi siger til alle dem der siger de kan gøre EU bedre – så vis det. Så kan folk jo tage stilling til det.

Søren Søndergaard gav udtryk for, at Enhedslistens mål er ‘et stærkere europæisk samarbejde’, hvor kriteriet er, at regeringer ikke bliver dikteret en politik og har ret til at gå foran og sikre miljø- og lønmodtagerrettigheder mm.

Der er her ikke tale om det samarbejde mellem selvstændige og ligeværdige lande, der kan opstå efter en udmeldelse af EU, men et ikke nærmere defineret samarbejde der erstatter EU i sin nuværende form.

Nikolaj Willumsen, udenrigsordfører for Enhedslisten beskrev på lignende vis Enhedslistens mål i ‘Debatten’ dagen efter den britiske afstemning med ordene:

-Vi skal genforhandle vores egen situation, få skabt et mere solidarisk samarbejde, få mulighed for at sætte ind overfor social dumping, så vi kan få mulighed for at gå foran – og så skal den aftale til folkeafstemning. Et mere demokratisk samarbejde i Europa.

Er dette samarbejde opnåeligt indenfor EU?

Søren Søndergaard havde ingen principiel holdning til dette spørgsmål.

Hvis det er sådan, at de partier der siger at man kan lave EU meget bedre vil bruge den mellemliggende periode (frem til en folkeafstemning)…til at forhandle en meget bedre aftale for Danmark, så vil vi da støtte det…Vi skal have en folkeafstemning fordi EU forhindrer os i at gøre nogle ting som vi i Enhedslisten mener er vigtige. ..så hvis man kan få det på en anden måde… var Søren Søndergaards holdning.

EU-tilhængernes strategi i forhold til Brexit har været at stemple EU-modstanden som bagstræberisk, gammeldags og højreorienteret – på trods af at den eneste konsekvente modstanderorganisation siden Danmark blev medlem 1. januar 1973 – den tværpolitiske og bredtfavnende Folkebevægelse mod EU – aldrig har kunnet beskyldes for at være højreorienteret.

I tilknytning til denne tankegang har angiveligt venstreorienterede og EU-kritiske grupperinger, bevægelser og partier agiteret for at ‘det moderne’ alene ligger indenfor EU’s rammer. ‘Vi kan ikke gå tilbage’ – de unge og fremskridtsbevidste mennesker skaber kun forandring indenfor rammerne af EU, der opreklameres som det eneste mulige centrum for udvikling i Europa.

Teorien holdes oppe af priviligerede lag, som f.eks. velstillede unge, der nyder godt af den fri bevægelighed for uddannelsessøgende. Derfra forsøger man at pådutte hele ungdommen  dette synspunkt, på trods af de kolde facts om virkeligheden i EU, hvor en meget stor del af ungdommen kun tilbydes et nomadeliv med arbejdsløshed og usikkerhed, særligt i Euro-landene.

Stort set alle de øvrige partier i Europæisk Venstreparti, som Enhedslisten er tilsluttet, er åbne tilhængere af EU og støtter idéen om at EU kan reformeres til et demokratisk og socialt samarbejde.

I modsætning hertil vedtog Enhedslisten på deres seneste landsmøde at bakke op om kravet om dansk udmeldelse af EU. Men Søren Søndergaards og Nikolaj Willumsens udtalelser peger tilsyneladende i en anden retning.

EU står i dag mere afklædt end nogensinde og møder en stadig større modstand mod dets diktat af nedskæringspolitik, krav om privatiseringer, handelsaftaler til fordel for storkapitalen, lønpres gennem arbejdskraftens fri bevægelighed, skabelse af større ulighed, udradering af den national selvbestemmelse osv osv. En forestilling om at EU kan udvikles til et positivt europæisk samarbejde vil kun være at give kunstigt åndedræt til monopolernes EU.

Med en forventning om muligheden for danske særordninger og et bedre EU kan vi vente evigt på noget, der aldrig vil ske.

Lige så lidt som Lars Løkke og co vil arbejde for reelle forbedringer i Danmarks medlemskab, vil EU acceptere ændringer,  der overlader magt til andre end monopolerne. Deres repræsentanter sidder selv i systemets kerne i maskinrummet i EU og kan ikke overtales til afbalancerede løsninger eller indførelse af ægte demokratiske principper.

Der er langt bedre betingelser og muligheder for presse beslutninger igennem eller forhindre angreb indenfor nationalstaternes rammer, end der er i EU-systemet. Politikere her kan i princippet afsættes og love kan ændres. Det er ikke muligt i EU, hvor de besluttende og lovgivende instanser ikke er på valg, og med raske skridt bevæger unionen henimod en egentlig forbunds- og diktaturstat. Euro-landene vil gå forrest og derefter underlægge de øvrige lande under deres regler og bindinger.

At foregøgle muligheden for demokrati og forbedringer indenfor EU vil være et kæmpe svigt mod EU-modstanden og kampen for en bedre verden. Situationen efter den britiske Brexit-afstemning må tværtimod udnyttes til at sætte fuld tryk på mobilisering for en udmeldelse og for retten til folkeafstemning om dette.

Se det omtalte program her

Deadline 26. juni 2016
Debat med DF, LA og EL starter 10.55


Se også

Monopolernes EU: Ingen chance for folkelig indflydelse
KPnet 27. juni 2016

Politiske rystelser efter Brexit-afstemning
KPnet 26. juni 2016

Briterne tog kontrol! Bliver Danmark den næste?
Af KPml, Norge, KPnet 25. juni 2016

 

KPnet 28. juni 2016