Politiske rystelser efter Brexit-afstemning

Bølgerne går højt efter den britiske Brexit-afstemning. Ikke kun i UK, men i Bruxelles og i hele EU og omegn. I UK kræver skotter og irere folkeafstemninger om uafhængighed. I det øvrige EU fremsættes krav om andre folkeafstemninger om udtræden af unionen med stadig større styrke.

Af Kommunistisk Politik

Den britiske afstemning var en lussing til EU-eliten og de lokale EU-politikere over hele Den europæiske union. EU-systemet presser nu på for en hurtig Brexit, mens EU-modstandere over hele unionen kræver folkeafstemninger. Den britiske premierminister Cameron afgår, Labour-partiet rystes af indre kampe, mens Skotlands regering vil forsvare sin tilknytning til EU og ønsker en ny afstemning om løsrivelse fra UK. I Nordirland kræver det republikanske parti Sinn Fein en folkeafstemning om sammenlægning af Nordirland og Republikken Irland. Det er bare nogle af bølgeskvulpene efter den britiske afgørelse, som overraskede med et pænt flertal for Brexit.

Der har været mange sørgmodige udtalelser fra diverse EU-politikere om resultatet af den britiske folkeafstemning. En del har udtrykt, at det giver anledning til ‘refleksion og eftertanke’ og til at EU-toppen begynder at lytte efter befolkningerne.

Det er der ingen grund til at tage alvorligt. Selvom briterne ikke står alene med modstanden mod mere Union, ligger kursen for en stadig snævrere Union fast. Planen om et fuldt udbygget ’Europas Forenede Stater’ fra 2025 er langt fra opgivet. Nogle giver nu udtryk for, at Brexit vil gøre det lettere at bevæge sig frem mod den fuldt udbyggede EU-stat uden en modstræbende stormagt på slæb.

EU-eliten er i gang med en række krisemøder for at fastlægge kursen over for UK og håndtere den nye situation. Der har noget overraskende været afholdt et særligt møde i gruppen af EU’s grundlæggerlande De seks: Tyskland, Frankrig, Italien og Beneluxlandene, som opfatter sig som EU’s kernelande. Der har også været afholdt et møde af EU’s udenrigsministre, og 27 regeringsledere  – uden en britisk – mødes i begyndelsen af den kommende uge.

Meldingerne har været at UK skal ud med det samme, og forhandlingerne og udtræden straks påbegyndes. Tiden til refleksion ser ud til at være overstået.

I Storbritannien selv er der kraftige efterdønninger overalt efter afstemningen. Der er en skærpet klassekampssituation. Alle modsætningerne i det britiske samfund tilspidses. En væsentlig årsag til afstemningsresultatet er splittelsen i det britiske bourgeoisi selv, uenigheden i den herskende klasse, der bl.a. kom til udtryk i kløvningen af Camerons regeringsparti. Den udløser nu en voldsom kamp om hans efterfølger og britisk politik fremover. Begge fraktioner i den herskende klasse er svorne tilhængere af nyliberalismen, TTIP og begrænsninger i arbejdernes og fagforeningernes rettigheder. De vil søge maksimal mulig deltagelse i EU’s indre marked. En EØS-model er blandt de muligheder, som er i spil.

Arbejderne i UK må lade deres stemme blive hørt i denne situation og ikke forvente, at et Brexit kontrolleret af den ene eller anden konservative fraktion vil sikre arbejderinteresser.

UK er i sig selv en union, der er påtvunget folkene. Realiteten er, at Nordirland er en del af den irske nation, som er røvet af den engelske kolonimagt. Skotland har i århundreder ført kamp mod britisk overherredømme. De  republikanske partier i de to nationer, der ønsker national selvstændighed,  har illusioner om EU og betragter denne union som en slags allieret. Både det skotske uafhængighedsparti Scottish National Party SNP og det nordirske Sinn Fein opfordrede briterne til at stemme for forbliven i monopolernes ’Forende Europa’. De arbejder begge for folkeafstemninger om henholdsvis skotsk løsrivelse og irsk sammenslutning. I begge de to lande var der en klar overvægt af stemmer for at blive i EU.

UK har knap 65 millioner indbyggere. Heraf 5.3 millioner i Skotland, 1,7 millioner i Nordirland og 3.1 million i Wales, hvor der var flertal for Brexit. Det er selvfølgelig en demokratisk ret at løsrive sig fra en union eller en undertrykkerstat, skabt med vold, hvis et folkeflertal ønsker det.

I resten af EU-landene og i landene omkring EU-styrkes EU-modstanden. Kravet om folkeafstemninger føres frem i stadig flere lande. EU-tilhængerne omfatter både de traditionelle borgerlige regeringspartier og socialdemokraterne og de venstrereformistiske partier, mens EU-modstanden findes blandt venstrekræfterne og de revolutionære kræfter og i mange nydannede højrepopulistiske partier. Det gælder f.eks. Ukip i UK og også Alternative für Deutschland, såvel som tidligere og veletablerede højrepartier som Marine Le Pens franske Front National og de beslægtede partier i Holland og Østrig.

I de dominerende medier fremstilles kravet om folkeafstemning alene som et krav fra de populistiske højrepartier, selvom det er bredt funderede folkelige krav. I Italien har kommunalvalg igen styrket Beppo Grillos femstjerne-bevægelse, som ikke er højrepopulistisk. Det kræver en folkeafstemning om euroen.

Bortset fra Enhedslisten i Danmark støtter de reformistiske venstrepartier i EU unionsprojektet, som de vil lave om, reformere og forbedre indefra. Dette er en dødsensfarlig illusion, som risikerer at overlade EU-modstanden i mange lande til de højrepopulistiske partier, der igen kan åbne vejen for racistiske og fascistiske kræfter.

I Danmark har Folkebevægelsen mod EU iværksat en underskriftindsamling for en folkeafstemning. Det afvises blankt af de eurofile partier med Venstre og Socialdemokraterne i spidsen.

Dansk Folkeparti, som støttede Remain-siden og David Cameron i den britiske afstemning, får nu lov til at fremstille sig som en slags modstanderparti, der lykønsker briterne med Brexit! De støtter ikke Folkebevægelsen mod EU’s krav om en dansk folkeafstemning, men vil afvente et resultat af de britiske forhandlinger med EU om udtræden, før det eventuelt vil sætte den dansk folkeafstemning på dagsordenen. For dem er det er spørgsmål om Danmark skal følge det britiske bourgeoisi eller ej, eller følge EU-eliten, og ikke om en selvstændig dansk kurs, uanset hvor meget Dansk Folkeparti vifter med dannebrog.

Enhedslisten har tilsluttet sig kravet om en ny dansk folkeafstemning om medlemskab af EU og vil anbefale et ja til dansk udtræden. Samtidig snakker partiet i tågede og forblommede vendinger om at der skal skabes et ’demokratisk’ og ’grønt’ alternativ til EU. Det er indtil videre et luftkastel.

Men kravet om en ny dansk folkeafstemning om medlemskab bliver stadig stærkere. Langt hovedparten af danskerne har aldrig stemt om EU-medlemskab – og dem der stemte for snart 44 år siden stemte ikke om den Europæiske Union, som eksisterer i dag, og gør de rige rigere og de fattige fattigere.

Se også

Briterne tog kontrol! Bliver Danmark den næste?
Af KPml, Norge, KPnet 25. juni 2016

Stemmer sig ud af EU: De folkelige kræfter i UK siger Nej til storkapitalen og eliten
KPnet 24. juni 2016

EUs køreplan for Euroens Forenede Stater i 2025
KPnet 5. juli 2015

KPnet 26. juni 2016