Pli Toufan: Interview om situationen i Syrien (del 3)

Irans Arbejderparti – PLI (Toufan) – har på sin engelsksprogede facebookside offentliggjort et interview med  kammerat Jaafar PakNia, ansvarlig for partiets internationale forbindelser, om situationen i Syrien og Mellemøsten.

PLI (Toufan)  opfordrede til aktiv boykot af det netop afholdte parlamentsvalg i Iran, der sigtede på at bevare det miskreditterede præsteregime

Dette er tredje og sidste del af interviewet.

Læs del 1 af interviewet her

Læs del 2 af interviewet her

Introduktion

Irans Arbejderparti – PLI (Toufan) – var en vigtig kraft i folkeopstanden i Iran, der i februar 1979 væltede og fordrev det brutale USA-støttede enevældige shah-regime, der havde bremset det iranske folks kamp for demokrati og ranet landets olierigdomme.

Da det lykkedes de religiøse kræfter at kapre revolution og oprette den islamiske republik Iran (Præstestyret) blev PLI (Toufan) forbudt. Mange medlemmer måtte drage i eksil, mange er blevet fængslet.

PLI (Toufan) har fortsat sin kamp for revolutionen og demokratiet og mod præstestyret under illegalitetetens vanskelige betingelser.

Partiet  har afvist at indgå i den USA-styrede opposition, som igen vil gøre Iran til et lydland. Det opfordrede til aktivboykot af det netop afholdte parlamentsvalg, der sigtede på at bevare det miskreditterede præsteregime.

Se
The Party of Labour of Iran (Toufan) Boycotts the Farce Elections in Iran

Internationalt er PLI (Toufan) medlem af CIPOML – Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer – som også Arbejderpartiet Kommunisterne APK er medlem af.

KPnet.dk

Om situationen i Syrien del 3 (sidste del)

SP:
De vestlige medier påstår, at de russiske bombardementer i Syrien har dræbt mange tusind uskyldige mennesker, og at Rusland er ansvarlig for krigens fortsættelse og hundrede tusinde menneskers flugt. Hvad er din holdning til dette?

SV:
De vestlige mediers løgne om hvad der sker i Syrien og de fabrikerede historier stemmer overens med den officielle linje hos landenes regeringer. De russiske kampfly bomber Daesh’s og andre terrorgruppers baser, og dette har klart svækket Daehs’s greb om regionen.

Rusland offentliggjorde satellitbilleder af transporten af stjålen olie fra Syrien til Tyrkiet. Daesh sælger den stjålne olie til Tyrkiet til en lav pris, og Tyrkiet tilbyder verden olien til markedspris. Russiske jagerfly har bombet i hundredevis af disse tankbiler.

Assads sejre over Daesh og over de vestlige imperialisters konspirationer og komplotter er en yderst bitter pille for Tyrkiet, Saudi-Arabien, USA og de vestlige medier. Disse konspiratorer forsøger at sabotere og hindre kampen imod de terrorister, der har ødelagt Syrien.

Europæiske lande der er sårbare og truede af terrorhandlinger ønsker at sætte en stopper for deres tab. De ser at deres linje med at vælte Assads legitime regering har lidt nederlag og de har måttet se deres håb svinde, på trods af at de med hjælp fra de mest reaktionære regimer i regionen – som Kuwait, Qatar, Saudi, Tyrkiet, Jordan – har taget alle midler i brug, inklusive at gøre vold mod FN’s charter og nationernes rettigheder.

Nu er de interesseret i at reducerede spændingerne i regionen. De ser en afspænding i regionen som nyttig i forhold til deres interesser og for normaliseringen af deres forhold til Rusland. Erdogans regering, der brugte Daesh-folk af arabisk, tyrkisk, turkmensk, tjekkisk, dagestansk og europæiske nationaliteter til at angribe Syrien, ser nu at terroristernes styrker er på tilbagetog og møder det ene nederlag efter det andet.

Erdogan har i forhåbning om at besætte og annektere det nordlige Syrien opfundet en national minoritet i Syrien, som ønsker tilslutning til Tyrkiet. Turkmenere der er allierede med Daesh og som halshugger arabere og kurdere er Erdogans brødre og venner og bliver forsvaret som en ”ikke-terroristisk” opposition.

De russiske fly gør disse terrorister til Erdogans martyrer. Og naturligvis må de fly der gør disse turkmenere til martyrer skydes ned af ”ikke-terroristerne” – på betingelse af, at USA har udtrykt sin accept.

Gennem Daesh’s tilbagetog vinder de syriske kurdere styrke, og Erdogan taber forhåbningen om et opsplittet Syrien.

Obama og Erdogan spiller en lusket og hyklerisk rolle i kampen mod Daesh. I øjeblikket har russerne og Assads hær ingen interesse i at bombe civile områder.

Vi bør nævne, at lang tid inden den russiske militære indblanding i Syrien var mere end 150.000 terrorister fra 80 forskellige lande – finansieret af Saudi-Arabien, Qatar, USA og Europæiske lande –  sat i bevægelse for at ødelægge og angribe Syrien.

Nu er de slået og på flugt. De vestlige nyhedsmedier forsøger at anspore den offentlige mening til at gå imod Bashar Assads styre ved at fabrikere løgne og sprede foto-shop billeder.

SP:
Hvordan ser fremtiden ud for præsident Assads regering? Hvilken holdning har befolkningen i den nuværende situation?

SV:
Som jeg flere gange har været inde på, er det USA’s mål at vælte Assad-styret under dække af ”humanitær indgriben”. USA-imperialisterne og deres allierede ønsker at opdele Syrien i 4 regioner: En sunni-region i og omkring Damaskus, en drusisk region ved Golan højderne, en alawittisk region i Antakya området og en kurdisk region i den nordlige og østlige del af Syrien.

Dette ville gøre Syrien til et svagt, afhængigt og opsplittet land, der vil tjene USA’s, Israels og deres allieredes strategiske interesser. Tavsheden hos de såkaldte menneskerettighedsorganisationer om den krænkelse der sker af nationernes rettigheder fra USA-imperialisternes side viser hykleriet hos de falske menneskerettighedsgrupper.

Det bør også slås fast, at omstyrtelsen af Bashar Assads styre, gennemført af det syriske folk under ledelse af arbejderklassen og med det formål at skabe frihed og social retfærdighed og bevarelsen og styrkelsen af Syriens uafhængighed, ville være en revolutionær handling, der vil tjene det syriske folk og hele regionen.

At lade de imperialistiske magter vælte det syriske styre er hverken til fordel for det syriske folks eller de øvrige folk i regionen. Partier og organisationer der ikke har lært af erfaringerne fra besættelsen af Irak, Libyen, Afghanistan…og stadigvæk gentager teorien om ”kamp mod alle reaktionære kræfter” og vil løse ”alle sociale modsætninger” på én gang, forstår hverken taktik eller revolutionær politik.

De er sunket ned i det trotskistiske hængedynd: ”kampen mod to reaktionære poler”. Disse kræfter arbejder ikke i folkets interesse og saboterer tværtimod folkenes nationale befrielsesskamp mod imperialistisk aggression og invasion.

Det er de revolutionære og progressive kræfters ansvar resolut at afsløre disse afvigende og afdankede politiske tendenser, der skader bevægelsen under falske ‘kommunist’ eller ‘venstre’ betegnelser.

I dag oplever de vestlige imperialister at et stort flertal af syrerne, på grund af de ødelæggende handlinger fra Daesh’s side slutter op bag Assads styre, og at de ikke på nogen måde vil ”rejse sig” mod ”diktatoren”. USA-imperialisterne og deres allierede er tvunget til at tale om fred (!), men i praksis slår de på krigstrommerne på alle fronter.

Kpnet 4. marts 2016