Hvad der sker i Haiti er en ægte antiimperialistisk folkeopstand

Der hersker politisk kaos i Haiti, hvor den amerikansk-støttede præsident Michel Martelly den 7. februar så sig tvunget til at afgå uden at der var udpeget en efterfølger. Hans og hans imperialistiske bagmænds plan om at få indsat en ny præsident i forbindelse med et valg den 24. januar slog fejl. Det blev boykottet af oppositionen og af haitianerne i en enorm protestbølge. I sidste øjeblik før Martelly fratrådte blev der indgået en aftale om en midlertidig regering.

Det mishandlede Haiti står i en situation, hvor en folkeopstand truer imperialismens planer. I den følgende beretning af Carlos Aznarez beskrives kulminationen på protesterne mod fupvalget den 24. januar og den antiimperialistiske karakter af den endnu uafsluttede opstand.

 

protest_january2016

 

 Af Carlos Aznárez  

Port au Prince og andre haitianske byer var i dag (24. januar 2016) skueplads for den største folkelige opstand i årtier i det hårdt lidende Haiti.

I titusindvis af demonstranter er gået på gaderne for at vise deres afsky for den nuværende regering med Michell Martelly i spidsen. Han havde i modstrid med hvad det store flertal mente besluttet at fastholde søndag den 24. januar for at gennemføre sin ’valgmaskerade’, som oppositionspartierne har døbt det såkaldte præsidentvalg.

Men en voldsom larm begyndte at rejse sig fra byens fattigste områder og nåede med en vold uden fortilfælde frem til de fornemme residenser i Petion-Ville: Det er et folk, der besidder sin fulde modstandskraft, og står loyalt over for dets rødder af uafhængighedskamp og opstand mod slaveri i 1804, som har rejst sig.

Det  vil udløse en antiimperialistisk offensiv og skrive et ’SÅ ER DET NOK’ med store bogstaver i historiebøgerne .

Så er det nok! med at bruge Haitis territorium som et invasionslaboratorie for USA og dets allierede.

Så er det nok! med invasionsstyrker fra MINUSTAH, som i skærende modstrid med snakken fra de ansvarlige om at ’hjælpe det haitianske folk ved at gennemføre en humanitær mission’ udelukkende har stået for aktiv undertrykkelse, besættelse, krænkelse af børn og piger af soldater, der er trænet til at dræbe, og overførsel af kolera i en epidemi, der kostede titusinder livet.

Så er det nok! med latinamerikansk medvirken og medskyld i invasionstyrkerne fra FN. Så er det nok! med forhånelser og internationalt hykleri, udledt af de skændige ’hjælpemissioner’ anført af den folkemorderiske Bill Clinton, hvis eneste formål er yderligere at befæste det haitianske folks lænker af afhængighed og dominans.

Derfor er Haiti i de seneste uger trådt ind i en før-revolutionær situation, der har resulteret i en omfattende opstand fra folkemasserne i disse dage.

Stillet over for Martellys og hans håndlangeres kriminelle stædighed, som fastholdt at det såkaldte valg alligevel skulle gennemføres og (med nogle få undtagelser) ’oppositionspartiets’ spark over skinnebenene, besluttede tusinder af unge at tage fremtiden i deres hænder og begyndte at marchere gennem gaderne.

Først fredeligt med råb og slagord mod valgmyndighederne og med krav om præsidentens tilbagetræden, men så med det logiske og nødvendige voldelige modsvar til det brutale politi og MINUSTAH-soldaterne, der begyndte at mobilisere til at undertrykke bevægelsen.

Et sådant voldeligt modsvar opstår altid under bestemte omstændigheder og møder altid afvisende reaktioner fra dele af småborgerskabet og fra oligarkiet (og tilmed hos nogle dumme folk til venstre), som ikke kan forstå at folkets tålmod har sine meget klare grænser.

I dagens Haiti er alt, hvad folket gør i selvforsvar mod korrupte politikere og uniformerede invasorer, mere end berettiget.

Eksempler fra de seneste timer er overbevisende: Studenter, arbejdere og kæmper fra alle generationer krydsede Saline-boulevarden og stormede Bel-Air distriktet ved Delmas-gade, mens de råbte ‘Martelly må gå af! Vi er regeringen!’

På Saint-Pierre Pladsen angreb politi og en del af de ’fredsbevarende’ MINUSTAH-soldater folkemængden med gas, gummikugler og sprøjtede med væsker, der irriterer øjne og hud, men de unge veg ikke tilbage og begyndte at bygge barrikader og opstille vejspærringer af bildæk.

Molotovcocktails, sten og lignende var svaret på de uniformerede vold og i løbet af nogle minutter blev det umuligt at ånde i den gasfyldte atmosfære, hvad der udløste et vildt kaos. Biler blev brændt af, regeringspartiets lokaler ødelagt, mens beskeden lød, at ”nu fortsætter det, det er folkemagt”.

Da en massiv sværm af demonstranter invaderede ’Martellys bastion’ i rigmandskvarteret Petion-Ville, lukkede de handlende deres døre, og nogle fanatikere fra Martellys parti bankede en ung mand, som hurtigt blev forsvaret af andre, mens den folkelige vrede brød igennem med fuld styrke mod køretøjer og nogle regeringslokaler.

Det var nøjagtig på det tidspunkt, at en nyhed spredte sig i mængden som en steppebrand: “Regeringen har af sikkerhedsgrunde besluttet ikke at gennemføre valget den 24.”

En glædeseksplosion bredte sig tordnende ud over landet, og slagordene med krav om at Martelly går af blev flerdoblet. ’Hvis han ikke går af, går ingen hjem’, råbte en af de haitianske kæmper fra taget på en lastbil. Og tusinder af arme blev løftet til  et V-tegn for sejr.

Dette er hvordan det faktisk ser ud – på trods af fortielser og mediefordrejninger – i en nation, som Latinamerika og Caribien skylder så meget. Blandt andet de frigørelsens vinde fra 1804, som oplyste vejen til de følgende kampe for uafhængighed.

Hvad der nu er brug for er, at der i alle de lande, hvor dårlige regeringer var med til at sende tropper til at invadere Haiti, bliver gjort alt hvad der er muligt for at afslutte denne skændsel én gang for alle. Og at de folkelige organisationer på hele kontinentet styrker deres konkrete solidaritet med dem, som med alle midler kæmper i gaderne for den endelige uafhængighed.

Summary Latinoamericano 23. januar 2016

 

Se også

Haiti’s oprørsbevægelse: Hele regeringen må gå af – regimet skal væk!
KPnet 15. december 2014

Haitis heltemodige folk
KPnet 27. januar 2010

KPnet 9. februar 2016