De samme politikere som står bag alle de forhadte nedskæringer, vil have den protesterende arbejderklasse og ungdom og befolkning til at stemme ja til at overlade al retspolitikken til EU. Til det EU, der står bag kravene om nedskæringer og privatisering. Vi skal forbinde nej-kampagnen med den vrede der er. Og vi skal kaste alle kræfter ind for at vinde den afstemning!!
EU dikterer nedskæringer og privatiseringer
3. december har vi den 7. folkeafstemning i Danmark om EU
Intet andet spørgsmål har været så meget til folkeafstemning, det viser hvor stort et brud med Danmarks selvbestemmelsesret og for den sags skyld med den borgerlige Grundlov, EU udgør. det viser hvor langt i Unionsopbygningen, vi er kommet.
Der har tidligere været især 3 særligt vigtige afstemninger:
Den 2. oktober 1972, hvor vi med løgn og trusler kom ind i EEC.
Og den 2. juni 1992 hvor vi stemte om Maastrichttraktaten, hvor EU skulle blive til en Union – en afstemning der blev et storslået og historisk nej, som skabte panik i hele EU.
Og så Euro-afstemningen i 2000, som blev endnu et meget vigtigt nej.
Den afstemning vi skal have nu handler bestemt heller ikke om mindre detaljer, om lidt juridiske ændringer, den er tværtimod bragende vigtig.
Det er den, fordi afstemningen i bund og grund drejer sig om skridtet videre til en egentlig EU-stat. Det første skridt – for flere vil følge efter. Men det er her nu, de vil forsøge at få væltet forbeholdene et for et og bane vejen for EU-staten, som er nøje planlagt til at være en realitet i 2025, om 10 år!
Ja-siden er begyndt et sted, de troede ville være let:
Et kæmpe spørgsmål kogt ned til: Politisamarbejde.
De lagde stærkt ud med en TV-serie om europæisk politisamarbejde mod nogle modbydelige forbrydere.
Og så kørte det ellers derudaf om det livsnødvendige politisamarbejde i alle medier.
Men den dagsorden blev væltet omkuld af 1000’ers flugt fra krig, bomber og sult.
Nu viser målinger, at kun 15 % tror på ja-politikerne m.h. til, at der ikke kan laves en aftale med Europol efter et nej.
Politiforbundet har måttet stoppe sin aktive ja-kampagne p.gr. af at der var for mange indenfor hovedbestyrelsen og de almindelige betjente, der vil beholde retsforbeholdet!
Alligevel arbejder EU-eliten indædt for at få debatten tilbage til Europol-sporet. For det er det, de har regnet med som lokkemad. Se bare Venstres plakater med den ariske politikvinde, hvor ikke engang EU er nævnt, blot: Styrk det danske politi.
Denne plakat bliver sammen med Løkkes løfte som gælder til solen brænder ned, da også hængt grundigt til tørre på de sociale medier.
Foruden politisamarbejdet har ja-siden også trukket økonomikortet. Det økonomiske argument – som de altid har brugt som det definitive og ofte også det argument, der har fået dråben til at vippe vægtskålen til ja.
Men denne gang er det et usædvanligt tyndt argument. I en kampagnevideo på Europabevægelsens hjemmeside kan man høre en repræsentant fra DI forklare, hvorfor et ja er til fordel for dansk erhvervsliv:
Hvis Danmark tilslutter sig de retsakter, der er med i de 24, vil det gøre det meget nemmere at inddrive gæld i et andet EU-land. F.eks. konkursforordningen vil hjælpe med at få opsporet og inddrevet et tilgodehavende man kan have, hvis der er sket en konkurs.
Jeg tænker, herregud, hvad har de stakkels firmaer gjort indtil nu. De får det til at lyde, som om vi har levet i det lovløse wild west.
Der skal mere end en konkursforordning til at få mig til at opgive vores suverænitet over den danske retspolitik.
Nej, det er hverken Europol eller økonomien folkeafstemningen handler om.
Det er valget om MERE EU, der er kernen i folkeafstemningen, det er at bane vejen for EU-statsopbygningen.
Hvad er kerneargumenterne:
Danmark har et retsforbehold som betyder at retspolitik bestemmes i Danmark, som betyder at vi har ikke er tvunget til at indføre alle de retsbestemmelser, EU er i gang med at udforme.
Politikerne har sat hele retsforbeholdet til afstemningen – men lyver omkring det og siger, det jo kun handler om en tilvalgsordning. Flere uafhængige jurister og professorer har tilkendegivet, at det er en fuld afgivelse af suverænitet over hele retsforbeholdet.
For der er en kæmpe forskel på forbehold og tilvalgsordning. Forbeholdet er befolkningens og vi skal spørges.
Tilvalgsordningen er ja-politikernes. Alt hvad der kommer – og det bliver meget – af overnational retspolitik fremover er det kun politikerne der skal spørges om. Det er politikernes tilvalgsordning. Det er sidste gang, vi får nogen indflydelse.
Man kan også sige: Lykkes det ikke at stoppe mere EU – så får vi ikke bare mere, så får vi meget, mere mere EU.
Hvorfor har EU så travlt med at udforme en retspolitik? Fordi de er i gang med en statsdannelse, den fuldt udviklede økonomiske monetære Union,
Det helt afgørende motiv for EU til at færdiggøre staten er profit.
Ikke bare i Grækenland, i Irland og i Danmark skal arbejdere, den brede befolkning og de unge tvinges ned i levevilkår – det skal hele EU. Alt sættes ind for at trykke lønnen, for at sænke offentlige ydelser til sulteniveau. Presse arbejdskraften til at yde mere for mindre, til at arbejde op til et tiår mere, til at betale mere til staten – men få mindre for pengene.
EU har mange redskaber til dette, udliciteringsdirektivet, privatiseringskravet – som de beordrede Grækenland til, de neoliberale økonomiske regler, der er skrevet direkte ind i traktaterne, som beordrer landene at beskære de offentlige budgetter.
EU-eliten, de store europæiske firmaer, regeringslederne, vil have mere, de vil have det definitive redskab…en stat. En stat som har myndighed over de offentlige finanser i bl.a. Danmark.
Til en stat hører foruden økonomien og retspolitikken også et militær.
Planerne for en EU-hær er langt fremme og drøftes officielt i EU-organerne. EU-landene har længe været krigsførende, nu vil de være det under EU-flag. EU’s våbenfirmaer får kæmpe udviklingsstøtte fra EU-kassen. Våbenfirmaer, der bl.a. har solgt en meget stor del af de våben Assad har.
EU har interesser i Mellemøsten og i Afrika.
EU’s bomber, EU’s våben, EU’s bidrag til politisk destabilisering af en hel region og EU’s imperialistiske fremfærd i bl.a. Afrika er sammen med Nato en direkte årsag til at mennesker må flygte.
Med et EU-direktiv, som forbyder flyselskaberne at medtage folk på flugt, da de ikke har alle papirer som kræves, har EU tvunget flygtningene ud i de livsfarlige både. I begyndelsen havde EU dog afsat et beløb til en redningstjeneste, der skulle samle nødlidende op. Den tjeneste har EU nedlagt for et år siden. I stedet bruger EU penge på at sætte endnu flere krigsskibe i Middelhavet, som skal beordre bådene tilbage, ødelægge menneskesmuglernes både og stoppe flygtningene. Ved nogen af EU’s grænser har politi skudt mod flygtningefædre og børn.
Nu påstås det, at EU gør noget fordi de vil fordele flygtningene.
Er det en løsning at sende flygtninge til lande, hvor der er blevet skudt på dem.
EU har så store milliardkasser, de kunne skære lidt i støtten til våbenproduktion og lidt i landbrugsstøtten, f.eks. den som bruges til at udkonkurrere befolkningernes eget landbrug i Afrika –og bruge af, hvis de virkeligt ønskede at hjælpe flygtningene.
Det er grotesk at en organisation som ser på, mens folk drukner, som lader folk vandre kilometervis for at nå frem til de mest forfærdelige lejre i Calais og i Grækenland f.eks., at den kan blive fremstillet som human.
Medierne gør alt for at understøtte ja-kampagnen. Bl.a. ved at gøre nej-siden og EU-modstanden synonym med Dansk Folkeparti.
Det får nogle mennesker til at ville stemme ja. Til det kan man sige: Det er bestemt hverken humanistisk eller progressivt at stemme ja sammen med ultra fremmedhadende Støjberg, sammen med Løkkeregeringen, der er gået amok i asociale nedskæringer.
Hvad er det for en overnational retspolitik, der er på vej:
Det er bl.a. indførelse af en EU- anklagemyndighed. EU-anklagemyndighed har ret til at rejse til f.eks. Danmark og undersøge et forhold. De har ret til at indefryse indestående på en konto.
I EU er man klar over, at dette er stærke sager, så man er begyndt med, at det handler om økonomisk svig. Men det er formuleret sådan, at anklagemyndighedens område kan udvides og udvides.
Mange andre skridt kan komme på tale: Hvis f.eks. EU beslutter en lov om den kriminelle lavalder og det er den nuværende regering, der sidder der, vil de svare ja, det vil vi gerne være med til. Så kan det ikke laves om, hvis befolkningen ønsker det i fremtiden.
Det er totalt utrygt at overlade retspolitikken til EU. Når den gensidige arrestordre bliver overnational, kan du risikere at skulle udleveres til et andet EU-land, hvor du har foretaget dig noget ulovligt – måske endda en handling, der slet ikke er strafbar herhjemme.
I nogle lande er det strafbart at oplyse om homoseksualitet.
I Malta er den seksuelle lavalder 18 år. I Spanien arbejder de både på at hæve den seksuelle lavalder og forbyde aborter.
Flere lande er dømt af den europæiske menneskerettighedsdomstol. Grækenland er dømt for at mishandle fanger i fængslerne.
Italien er dømt adskillige gange for korruption i domstolene.
Rumænien er dømt 18 gange for manglende adgang til en retfærdig rettergang.
EU domstolen har afgjort at EU ikke kan tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi det vil sætte menneskerettigheder over det indre marked.
SÅ meget for trygheden ved lovene og domstolene i EU!!!
Tilhængerne ved, de har en angrebsflanke her. Hør hvad samme DI-mand siger i Europabevægelsens ja-video:
“Vi hører, at det er utrygt med at nogle af de andre landes domstole kan bestemme noget, der skal gælde for os, f.eks. på det handelsretlige område.. Men indenfor EU skal vi stole på hinanden, vi stoler på de andre domstole.”
Vi har en kæmpe chance for at få et nej
Man kan ikke forestille sig en bedre klassekampssituation for en nej-kampagne. Tusinder har været på gaden – og de repræsenterer hver især mange andre – mod forringede vilkår for de unge, for arbejdsløse, for alle grupper også for flygtninge.
Det er de samme politikere som står bag alle de forhadte nedskæringer, der vil have den protesterende arbejderklasse og ungdom og befolkning til at stemme ja til at overlade al retspolitikken til EU.
Til det EU, der står bag kravene om nedskæringer og privatisering.
Vi skal forbinde nej-kampagnen med den vrede der er.
Vi skal kaste alle kræfter ind for at vinde den afstemning!!
Alt andet kan vente.
Hver eneste af os må hver dag overbevise en tvivler.
Samtale – samtale med alle du kan nå. Det nytter, og det er det, der batter – og vi er mange der gør det.
Samtale med folk på facebook. Der er hver dag masser af kommentarer mod EU for at stemme nej og masser af delinger. Det er også med til at få nej-stemmer.
Nu sætter vi en stem nej-spot kampagne i gang på facebook.
Der sker meget på nettet – men vi kan i høj grad være med til, at der sker betydeligt mere.
Ikke mindst med at sprede vores kpnet og facebooks super gode nej-indlæg.
Være synlige på gaden for et nej – uddeling af argumenter.
Situationen efter afstemningen
Uanset om det bliver nej eller ja fortsætter kampen. Det har den gjort i 44 år og modstanden er overhovedet ikke slået ud.
Den eneste måde at bremse den fremvoksende statsdannelse er at komme ud af EU.
Det er hovedtemaet i den kommende tid, i det kommende år. Også set i sammenhæng med at England skal have folkeafstemning om EU-medlemsskabet. I Sverige og Østrig er der store underskriftsindsamlinger om en folkeafstemning om medlemsskabet. Norge, Island og Grønland er slet ikke med i EU.
Det er international solidaritet at hvert land rejser sig mod EU.
Vi skal få det sat højt på dagsordenen, forberede folk på, at det er et faktisk spørgsmål. At det er en faktisk mulighed at komme ud af EU.
Skræmmekampagner
Da vi stemte om Euroen i 2000 var de store dommedagsbasuner fremme: Nyrup sagde: Et nej koster, Danmark skal klare sig udenfor trygheden, udenfor fællesskabet udenfor indflydelsen.
Et nej vil være: En national katastrofe, betyde dyrere lån, koste på pensionerne, huslejen vil stige.
Dagen efter nej’et, steg kursen på kronen og finansmarkederne var helt i ro!!!!
Hvad har vi ikke siden sparet på at stå udenfor euroen.
Skræmmekampagnen ved Euroen var falsk!
Det er det samme nu.
Der er ingen grund til at tro deres påstande.
Vi skal gentage Euro-nejet.
Synes du retsforbeholdet er en svær ting, så brug den harme DU har over EU. Slå på EU’s asociale politik, EU’s militaristiske politik. Er det Lars Løkke som er i færd med at tryne en hel befolkning mens erhvervslivet får i pose og i sæk – er det ham vi skal stole på i EU-politikken.
Og tænk hvilket forøget mod og selvtillid et nej vil give til protestbevægelserne, ikke mindst for ungdommen.
Så nu må vi ud og give nej’et max gas.
Lisbet Bonde er aktiv i Folkebevægelsen mod EU og medlem af APK.
Klik på billedet for at se Lisbet Bondes video
– og følg kampagnen #stemnej og #derfornej på facebook og twitter.
Læs mere i KPnets tema
TEMA: Bevar retsforbeholdet –
Nej til tilvalg og mere EU
KPnet 9. november 2015
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
