Af Jan R. Steinholt
Revolusjon, Norge
Den 6. august for 70 år siden kastede det amerikanske B-29 fly atombomben Little Boy over den japanske by Hiroshima.
Mere end 150.000 mennesker døde som følge af denne ene rædselsbombe. Nagasaki fulgte tre dage efter, med næsten lige mange ofre. I månederne og årene som fulgte døde titusinder flere på grund af radioaktiv stråling og brandskader.
To generationer senere besidder stormakterne enorme arsenaler af disse masseudryddelsesvåben. Kombineret med den igangværende oprustning og en stadig vildere imperialistisk krigsretorik, er dette den største umiddelbare trussel som menneskeheden står overfor.
Se
Hiroshima og Ngasaki: Filmen de ikke ønsker I skal se
Global Research
Videoen viser optagelser fra Hiroshima og Nagasaki som blev hemmeligholdt af det amerikanske forsvarsministerium i 20 år. Ingen af de store amerikanske TV-kanaler ville vise dokumentarfilmen om de ufattelige ødelæggelser.
Den 9. august blev byen Nagasaki udsat for plutoniumbomben Fat Man. Japan kapitulerede en uge senere, den 15. august. Kapitulationen var under alle omstændigheder nært forestående, specielt fordi Sovjetunionen havde erklæret Japan krig og var i gang med en offensiv mod Manchukuo i det japansk-besatte Kina.
Planlagde at udrydde 200 millioner russere og kinesere
Fra USA hed det officielt at bomberne blev udløst for at spare amerikanske soldaters liv. I realiteten drejede det sig om at vise Sovjetunionen at USA havde effektive masseødelæggelsesvåben, og at de ikke ville tøve med at bruge dem.
Dette viste sig senere under Berlin-krisen, da USA fremlagde konkrete planer om at udrydde 108 millioner sovjetborgere, 104 millioner kinesere og to og en halv million polakker i et atomragnarok. Som svar på den amerikanske trussel havde Sovjetunionen udviklet sin første brintbombe i 1949.
Frygten for atomkrig satte sit naturlige præg på verdenspolitikken i sidste halvdel af det 20. århundrede. Hiroshima og Nagasaki havde lært verden at dette masseudryddelsesvåben aldrig mere måtte tages i brug. I 1950 og 60-erne var der store protestdemonstrationer mod A-våben, disse blussede op igen i 1980-erne da NATO placerede nye og offensive atomraketter i Europa.
Med bizar imperialistisk logik blev frygten for atomvåben brugt som argument for en stadig vildere oprustning med stadig flere og mere langtrækkende atomsprænghoveder. Mod slutningen af forrige århundrede var de to supermagter teknisk set i stand til at udrydde både sig selv og resten af verden flere hundrede gange.
NATO sætter foden ned overfor atomforbud
Atomtruslen er ikke væsentlig mindre i dag, hvor vi står tilbage med én supermagt. Måske er den større.
NATO baserer sig på en slå først-brug af atomvåben i sin afskrækkelsesdoktrin. Derfor nægter lydige Norge at støtte internationale krav, fremsat af blandt andre Østrig, om totalforbud mod atomare våben.
Senest i marts i år gav USA klar besked til Norge om at en norsk støtte til kampagnen for at forbyde atomvåben, er i strid med Norges NATO-medlemskab.
Stortings-flertallet er for et forbud, men følger USAs og NATOs taktstok!
Selv om massemedier og politikere i forening ved 70-års mindehøjtideligheder for Hiroshima og Nagasaki bliver nødt til at erklære at atomvåben aldrig mere må blive anvendt, så har de i lang tid drejet den offentlige opmærksomhed bort fra atomtruslen.
”Overbefolkning” og A-våben
Det tales næsten ikke længere om faren for atomkrig mellom stormagterne. Når søgelyset bliver rettet mod truslen fra masseødelæggelsesvåben, så er det ‘ulydige stater’ og terrorister der udgør faremomenterne – aldrig de stormagter som allerede råder over enorme mængder af biologiske, kemiske og atomare våben.
Udslip af CO2 og overbefolkning af kloden (!) er udråbt som de største trusler mod vores planet, mens atomvåben bliver omtalt som et potentielt farligt våben i hænderne på terrorister – og stater som Nord-Korea og Iran.
Desinformations- og fordrejningskampagnen har været effektiv. Også fremtrædende personer og aktører på venstrefløjen har slugt disse præmisser og taler kun lidt om NATO og faren for atomkrig, men desto mere om klimaproblemer og om at der er ”for mange mennesker på jorden” – i Malthus’ ånd. Sådanne prioriteringer og et sådant verdensbillede passer svært godt i krigsophidsernes kram.
Det er på høje tid at rejse kampen for et forbud mod atomvåben – en kamp som nødvendigvis også må rette sig mod NATOs krigsmaskine og krigsscenarier.
Oversat efter
Atomvåpen må forbys!
Revolusjon 4. august 2015
Se også
USA’s militærdoktrin: Atomvåben er en del af værktøjskassen
KPnet 6. januar 2015
Atomvåben skal afskaffes: Aldrig mere et Hiroshima
Af Ulla Røder, Stop terrorkrigen 31. juli 2005
Netavisen 10. august 2015
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
