Brudte løfter og kolde fakta

Leder Kommunistisk Politik 11, 2014

Valgløfterne fra i fjor har det ligesom sneen: De er forsvundet. Der var ingen mangel på løfter ved kommunalvalget i november 2013. Børn og ældre skulle få sig et løft.
År 1 efter valget fyres der, samtidig med at serviceniveauet de fleste steder beskæres. Og det vides allerede nu, at i 2015 vil det se endnu ringere ud end i dag. I fire ud af ti kommuner vil der næste år blive brugt færre penge på ældrepleje. For sjette år i træk.
Mediernes fokus er flyttet fra kommunerne og over på valgkampen til folketinget, og her står løfterne også i kø – lige indtil det er overstået.



Valgkampe har det med at være temmelig uberørte af fakta. Især når tal og kendsgerninger ikke passer nogen af de to parlamentariske blokke. Så kommer de slet ikke frem – dårligt nok på en beskeden plads i beskedne medier, og slet ikke i primetime.

En sådan kendsgerning er, at stadig flere danske børn lever og vokser op i fattigdom. Og at tallet er vokset både under regeringer fra blå og ’rød’ blok.
Det viser en rapport fra FN-organisationen Unicef om børn og fattigdom i EU- og OECD-landene. I Danmark er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, siden 2008 vokset fra 9,1 pct. til 10,2 pct. Det svarer til en stigning med ca. 13.000 børn.

– Det er en sørgelig udvikling, at mere end hvert tiende barn i Danmark lever i relativ fattigdom, siger Steen M. Andersen, generaldirektør i den danske afdeling af Unicef.
Unicefs målestok for ’relativ fattigdom’ omfatter familier, der lever af en indkomst på under 60 pct. af gennemsnitsindkomsten i landet.

Rapporten fokuserer på ’lavkonjunkturens børn’ og fokuserer på udviklingen siden 2008 i 41 industrialiserede og rige lande. I de fleste lande er det gået den vej. Fattigdommen hos børn og børnefamilier er vokset. Børnefattigdommen er vokset mindst i Chile og mest i Island, med godt 20 pct., og dernæst Irland, Kroatien, Letland og Grækenland.

Af de nordiske lande ligger Danmark på vej mod bunden på en 24. plads, mens Sverige ligger nr. 13, Finland nr. 8 og Norge nr. 5. Bortset fra Island, der oplevede det mest dramatiske økonomiske sammenbrud i starten af den økonomiske krise, har Danmark altså klaret sig dårligst blandt de lande, der traditionelt sammenlignes med.

Både de to blå og den ’røde’ regering i perioden har medvirket til at gøre børneliv dårligere. Trods alle løfter. Derfor fortielserne og den fælles interesse i at nedtone og gemme fakta væk.

På verdensplan er 2,6 millioner flere børn i de rige lande havnet i fattigdom under Den Store Recession, som rapporten kalder perioden siden 2008. Det betyder, at antallet af børn i den udviklede verden (Unicefs udtryk), som lever i fattigdom, er nået op på anslået 76,5 millioner.

I Grækenland er børnefamiliernes gennemsnitsindkomst sunket tilbage til 1998-niveau. Irland, Luxembourg og Spanien er slået et årti tilbage, Island ni år, Italien, Ungarn og Portugal otte.
I USA er antallet af børn, der lever i fattigdom, vokset i 34 af de 50 stater siden krisens start. I 2012 levede 24,2 millioner børn i fattigdom. Det er 1,7 millioner flere end i 2008.

Det er de nuværende 15-24-årige, der er allerhårdest ramt under krisen. Alene i EU udgør antallet af unge, der hverken er under uddannelse, har job eller modtager undervisning, 7,5 millioner – eller mere end indbyggerantallet i Schweiz, som det hedder i rapporten.

Unicef-rapporten er en lang, skræmmende statusrapport om den stadig forværrede situation i den såkaldt udviklede verden – og en lige så markant understregning af, at den nyliberale medicin, der angiveligt skulle bringe både USA, EU og resten af verden ud af Den Store Recession, ikke har ført til noget nyt opsving. Rapporten dokumenterer, at de fattige er blevet fattigere, og at børnene og de unge er ekstremt hårdt ramt. De berøves deres fremtid.

Faktisk forholder fattigdom og rigdom sig omvendt proportionalt under kapitalismen. Jo større rigdom i den ene ende af samfundet, jo mere elendighed i den anden. Kapitalismen deler ikke ud af sine velsignelser.

Lige nu er ’rød’ blok ved at afslutte finansloven for 2015. Den skal som kommunalbudgetterne i et valgår se ud, som om der sker nogle fremskridt for velfærd og øget social lighed; den skal hjælpe til at give SR-regeringen fire år mere.

Ingen vil i primetime eller valgudsendelserne holde blokkene fast på deres faktiske politik og ansvar for en stadig øget social elendighed og det totale nedbrud af ’den nordiske velfærdsmodel’.

Redaktionen 11. november 2014

14. november 2014


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne