EUs regeringschefer mødes til EU topmøde den 20.-21. marts, og ingen tvivl om at koldkrigsbuldret omkring Ukraine, Krim og Rusland vil fylde meget. Men der er også andet på dagsordenen, der kan blive meget kostbart for alle EU-borgere.
Topmødet har EUs energipolitik på dagsordenen som et hovedtema. Og det går langt ud over den aktuelle Ukraine-krise. Det er et afgørende spøgsmål for EU’s planlagte udvikling til global supermagt
Og det er ikke klima-, miljø- eller forbrugerhensyn, der er fokus på, når det gælder energipolitikken. Det er derimod styrkelsen af EUs globale konkurrenceevne og forsyningssikkerhed af energi til industri og den militære oprustning, der står i centrum EUs energipolitik.
Det europæiske energimarked er verdens største regionale marked, og EU er samtidig verdens største energiimportør. EU og ikke mindst Tyskland importer store mængder naturgas fra Rusland, der kører i rørledninger gennem Ukraine.
EU importerer 50 % af sin energi i dag. Dette tal vil ifølge EU-Kommissionens analyser stige til omkring 70 % om 20-30 år, hvis ikke energipolitikken i Europa ændres.
Importen består af fossile brændstoffer og kommer for en stor dels vedkommende fra ”urotruede regioner”, som det hedder i Kommissionens grønbog om sin energistrategi.
Største investering nogensinde i EU
Bag snak om grøn omstilling og klimaforandringer står EU over for at skulle gennemføre den største forandring i infrastrukturen hidtil set i unionens historie gennem at ændre sin energiforsyning.
I de fleste EU-lande er produktionsapparatet forældet og nedslidt og står til at skulle skiftes ud. Hvilket også gælder for de mange atomkraftværker rundt om i EU.
Kommissi onen anslår, at der frem til 2020 er brug for gigantiske investeringer, de største nogensinde i EU. Og kampen står mellem forskellige energimonopoler om hvilke energier, der skal satses på og bygges nyt til.
Alene i forhold til transmissionen af energi regner EU- kommissionen med investeringer på mellem 1.500 milliarder og 2.200 milliarder euro frem mod 2050.
Forbrugerpris på el skal være høj
Elprisen skal forsat holdes høj, mener EU kommissionen.
Ellers kan de store centralbanker og investeringsbanker, der skal investere i EUs nye energiforsyning, ikke være sikre på at hente sin fortjeneste og profit hjem, skriver Kommissionen i sin energikøreplan.(Energy Roadmap 2050).
EU beregner, at del bliver billigere med mere vedvarende energi og et nyt produktionsapparat og infrastruktur. Så for at sikre kunstigt høje priser på el for forbrugerne, anbefaler EU kommissionen, at der skrues endnu hårdere på den ‘grønne’ skatte- og afgiftsknap.
Her fremhæves Danmark endnu engang som et forgangsland i EU. Danmark har de højeste energiafgifter, og de danske forbrugere betaler derfor også den højeste el-pris i EU.
I Danmark er det under en femtedel af den samlede pris på strøm, der kommer fra energi. Til gengæld udgør energi-skatter og -afgifter 35 procent af den samlede pris på strøm, og hele 56 % af den samlede el regning.
Det viser en undersøgelse foretaget i 2013 af tænketanken Vaasa ETT, der hvert år sammenligner elpriserne i 15 europæiske lande.
Tysk-fransk samarbejde
Inden EU- topmødet har Tyskland og Frankrig allerede midt i februar på et tysk-fransk ministermøde i Paris besluttet at tage betydelige konkrete skridt hen imod øget samarbejde og koordination på energiområdet.
De to landes udviklingsbanker (Caisse des dépôts et des Consignations / Kreditanstalt für Wiederaufbau) præsenterer i sommeren 2014, hver deres forslag til finansiel understøttelse af grøn omstilling.
Der laves fælles køreplaner for energieffektivitet, netværk, udvikling af teknologi til vedvarende energi, intensiveret samarbejde mellem en række tyske og franske forskningsinstitutter samt fælles forskningsplan for lagring af el.
Op til topmødet, hvor EUs klima- og energipolitik er på dagsorden, har der været meget snak om EUs klimamål. Beslutninger omkring disse er imidlertid taget af dagsorden og udskudt til senere.
Allerede ugen efter EU topmødet, nemlig den 27. marts, afholdes EU årlige konference om EUs militære opbygning.
Energi- og forsynings-sikkerheden er en af de strategiske prioriteringer i EUs militære opbygning og udvikling af dets militærindustri.
Se også
EU-penge til Ukraine går til A-kraft og danske svinebønder
Netavisen 8. marts 2014
EU’s klimapolitik: Kul, atomenergi og biobrændstof
Netavisen 23. januar 2014
Netavisen 20. marts 2014
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
